I 2001 fik jeg en svær depression, måtte slutte min ansættelse hos DSB, hvor jeg havde været ansat i 17 år, og blev førtidspensioneret i 2003. I dag er jeg rask og vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet. Det virkede dog urealistisk, da mine kvalifikationer fra DSB ikke var brugbare. Jeg var derfor nødt til at få opgraderet/ajourført min uddannelse. Jeg følte mig studieegnet, men for at afklare det, meldte jeg mig til et 3-ugers adgangskursus i august 2013. Kurset forløb godt, og jeg søgte optagelse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
På det tidspunkt havde jeg levet to år som transvestit og behovet for at leve som kvinde var blevet stort. I september 2013 valgte jeg i første omgang at leve som kvinde i 2 – 3 måneder for at finde ud af, om det var det, jeg ville, og om jeg kunne magte de udfordringer, det ville give. Jeg følte også, at skiftet fra mand til kvinde, ville være lettere før studiestart.
Efter 1½ måned var jeg ikke i tvivl. Jeg fik en henvisning til Sexologisk Klinik med henblik på godkendelse af Linda som fornavn og kønshormonbehandling. I følge navneloven kan “personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed” få tilladelse til at anvende et fornavn, der tilhører det modsatte køn.
Jeg ansøgte om optagelse på diplom-elektro vinterstart 2014 på DTU og blev optaget. Jeg fik en velkomstpakke og meldte mig til rusturen. På min brugerprofil på DTU var der et feminint billede og et mandligt fornavn, hvilket forvirrede mange.
Hej!  Jeg skriver til dig, fordi vi har modtaget dine oplysninger i forbindelse med rusturen på Klinteborg her i weekenden. Med al respekt spørger jeg nu, for vi vil meget gerne tage hensyn Vil du kaldes “han” eller “hun”, og skal der på dit navnebadge skrives “Linda”?Jeg håber, du forstår, at jeg ikke spørger af mangel på respekt – vi vil bare sikre os, at vi ikke støder nogen Med venlig hilsen SmølfLee, vektor på DTUs vinterrustur ’14 |
|
Kære medstuderende
Når I ser mit navn og mit profilbillede, gør I jer måske nogle tanker. Der er måske nogle spørgsmål, I gerne vil have besvaret, som I dog er for høflige til at stille. Jeg er transseksuel. Jeg bruger Linda som kaldenavn og foretrækker at blive omtalt som “hun”. Siden september 2013 har jeg levet som kvinde. Hvis I ønsker at vide mere om, hvad det vil sige at være transseksuel, må I gerne spørge mig. Kærlig hilsen Mere information: Fra LGBT Danmarks ordbog: |
Jeg glemte, at give mine undervisere og hjælpelærer samme tilbud om at spørge, som jeg gav mine medstuderende. Måske var jeg træt af at tale om mig selv på det tidspunkt.
Jeg er blevet godt behandlet, og hvis der er nogle, der har fordomme, har de skjult det godt.
Det eneste, der har generet mig, er at skulle skrive fulde navn på afleveringsopgaver og til eksamen. Jeg er dog sikker på, at havde jeg forelagt problemet for DTU eller lærerne, var der blevet fundet en løsning. Da jeg helst ikke ville være til besvær, undlod jeg det. Samtidig følte jeg, at det kun var et midlertidigt problem.
Der er mange, der har undret sig over, at jeg ikke bare har taget “Linda” som fornavn. Navneloven foreskriver imidlertid, at et fornavn skal svare overens med det biologiske køn. Der kan dog dispenseres, hvis man fra Sexologisk Klinik får en erklæring, der fastslår, at man er “transseksuel eller ganske må ligestilles hermed”. Jeg fik en sådan erklæring i juni i år og hedder nu “Linda Thor Pedersen”.
Den 11. juni i år blev der vedtaget en lov om “Juridisk skønsskifte”. Man skal indsende en ansøgning og efter en refleksionsperiode på 6 måneder, skal man bekræfte ansøgningen. Herefter modtager man et nyt cpr-nr.
Jeg søger selvfølgelig om juridisk kønsskifte.