Ã…rlig rapport fra EU’s agentur for grundlæggende rettigheder – FRA: Grundlæggende rettigheder: udfordringer og resultater i 2011.


Grundlæggende rettigheder: udfordringer og resultater i 2011
Grundlæggende rettigheder: udfordringer og resultater i 2011

Titel Titel
Original titel Fundamental rights challenges
and achievements in 2011
Udfærdiget og udgivet af European Union Agency
for Fundamental Rights – FRA
Sprog Engelsk
Udgivet 16. juni 2012
Antal sider 272
ISBN-13 978-92-9192-919-1

Den årlige rapport om menneskerettighedsforholdene i de forskellige lande i EU og om tiltag til forbedringer, der er taget i de enkelte land og af EU indeholder så at sige alle aspekter om menneskerettigheder.

Her skal ud over overskrifterne på hovedafsnittene alene omtales afsnit: 5.4. Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (5.4. Discrimination on the grounds of sexual orientation and gender identity), der bringes i sin helhed i dansk oversættelse.

Hovedafsnit
  1. Asyl, immigration og integration.
  2. Grænsekontrol og visapolitik
  3. Inforationssamfundet og databeskyttelse
  4. Børns rettigheder og beskyttelse af børn
  5. Lighed og ikke-diskrimination
  6. Racisme og etnisk diskrimination
  7. Borgernes deltagelse i EU’s demokratiske funktioner
  8. Adgang til effektiv og uafhængig domstolsprøvelse
  9. Kriminelles rettigheder
  10. EU medlemsstaterne og internationale forpligtelser.

Dansk oversættelse af afsnit 5.4. Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet
Side 132 – 136.
Der tages forbehold for oversættelsens rigtighed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelsksprogede udgave.
Den 23. oktober 2012.
Tina Thranesen.

5.4. Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet
I dette afsnit undersøges udviklingen i lovgivning, politik, praksis og retspraksis vedrørende lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede – LGBT – personer i 2011. Det begynder med en generel gennemgang af spørgsmÃ¥l om diskrimination og vold mod LGBT personer og fortsætter med at diskutere den politiske udvikling med hensyn til at fremme lige muligheder for og bekæmpelse af forskelsbehandling af LGBT personer. Næste afsnit omhandler udviklingen i forhold til den frie bevægelighed og den juridiske anerkendelse af transkønnede personer.

5.4.1. Diskrimination og vold mod LGBT personer
I juni 2011 vedtog FN’s MenneskerettighedsrÃ¥d en resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet. [41] Resolutionen fremhæver bekymring om vold og diskrimination pÃ¥ grund af seksuel orientering og kønsidentitet.

PÃ¥ EU-plan vedtog Europa-Parlamentet en resolution i september 2011 med opfordring til en fuldstændig gennemførelse af rettigheder for LGBT personer i EU og systematisk beskyttelse af sÃ¥danne rettigheder i EU’s eksterne forbindelser. Europa-Parlamentet opfordrede ogsÃ¥ Europa-Kommissionen og EU’s medlemsstater til i størst muligt omfang at gennemføre de relevante udtalelser fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder – FRA – om LGBT rettigheder. [42]

PÃ¥ nationalt plan indførte nogle af EU’s medlemsstater ændringer i deres ligestillingslovgivning. Grækenland inkluderede kønsskifte som beskyttelsesgrund i anti-diskriminationslovgivningen. [43] Ligebehandlingsorganerne i Polen og Danmark overtog overvÃ¥gning af diskrimination pÃ¥ grund af seksuel orientering diskrimination og kønsidentitet. I Polen fik Menneskerettighedernes Forkæmpere – Rzecznik Praw Obywatelskich – og Ligebehandlingsministeren (Pe?nomocnik Rzadu ds Równego Traktowania) udvidet kompetencen inden for ligestilling og ikke-forskelsbehandling til ogsÃ¥ at omhandle forskelsbehandling pÃ¥ grund af seksuel orientering. I Danmark blev det danske Institut for Menneskerettigheder udpeget til at fremme, evaluere, overvÃ¥ge og støtte lige muligheder for alle, uanset kønsidentitet.

Ombudsmanden for minoriteter i Finland opfordrede i lyset af manglende udtrykkelige bestemmelser, der sikrer beskyttelse mod diskrimination af transkønnede personer, til en ændring af ligestillingslovgivningen til ogsÃ¥ at omfatte “beskyttelse af kønsminoriteter”. [44]

Finland har også vedtaget strafferetlig lovgivning, der forbyder tilskyndelse til had på grund af seksuel orientering og indført, at forbrydelser begået på grund af forudindtagethed mod LGBT personer, er en skærpende omstændighed.
Gennem ændringen af straffeloven ved lov 511/2010 blev tilskyndelse til had på grund af seksuel orientering gjort ulovlig. Bestemmelsen om øget straf ved skærpende omstændigheder kom også til at omfatter seksuel orientering. [45]

I Danmark offentliggjorde regeringen et politisk program i oktober 2011, der omfattede LGBT rettigheder.
Under sloganet “Ligestilling og mangfoldighed gør Danmark stærkt” nævner programmet en øget indsats for at forbedre registreringen, efterforskning og forebyggelse af hadforbrydelser mod LGBT personer og andre minoritetsgrupper.

Det polske parlament omdiskuterede ændring af straffeloven. [46] Vedtaget lovgivningen, vil det betyde en udvidelse af den strafferetlige beskyttelse mod hadefuld tale og hadforbrydelser motiveret på grund af ofrets seksuelle orientering, kønsidentitet, handicap, alder eller køn.

Med hensyn til retspraksis afklarede Domstolen for Den Europæiske Union – EU-Domstolen) – vilkÃ¥rene i direktivet om ligebehandling i afgørelse i Römer sagen i maj 2011. EU-Domstolen fastslog, at en supplerende pension, der udbetales til en partner i et registreret partnerskab, som er lavere end den, der ydes i et ægteskab, er diskrimination pÃ¥ grund af seksuel orientering, hvilket direktivet forbyder. [47]

I sagen Hannon v. First Direct Logistics Limited [48] tildelte Ligestillingsdomstolen i Irland en transseksuel arbejdstager over 35.000 ? i erstatning for diskrimination pÃ¥ grund af køn og handicap. Ligestillingsdomstolen fandt, at forværringen i hendes arbejdsvilkÃ¥r – der opstod, efter at hun havde meddelt sin arbejdsgiver om sin sande kønsidentitet, og at det var nødvendigt for hende at leve i denne identitet – resulterede i afskedigelse pÃ¥ grund af hendes kønsskifte fra mand til kvinde.

Nogle af EU’s medlemsstater øgede indsatsen med at indsamle data om situationen for LGBT personer. For eksempel begyndte de nationale statistiske kontorer i Tjekkiet og i Italien indsamling af data om personer af samme køn husstande som en del af deres nationale folketællinger. I forÃ¥ret 2011 gennemførte Det Tjekkiske Statistiske Kontor en folke- og boligtælling der indeholdt et spørgsmÃ¥l registreret partnerskab mellem personer af samme køn. [49] Et tilsvarende folketællingsspørgeskema, der bruges af Italiens nationale institut for statistik, har til formÃ¥l for første gang at indsamle data om antallet af samme køn husstande i landet. [50]

I november 2011 afgav FN ‘s Højkommissær for menneskerettigheder en rapport om diskriminerende love og praksis vedrørende vold mod personer pÃ¥ baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet – Discriminatory laws and practices and acts of violence against individuals based on their sexual orientation and gender identity.
Rapporten har gennemgÃ¥et de gældende internationale standarder, minder om, at alle mennesker, herunder LGBT personer, har ret til at nyde den beskyttelse, der er fastsat i international lovgivning om menneskerettigheder. Rapporten dokumenterede homofobisk og transfobisk vold og diskrimination i alle regioner i verden og understreger samtidig, at “konstateringen af homofobisk og transfobiske vold kompliceredes af det faktum, at kun fÃ¥ lande har systemer til overvÃ¥gning, registrering og rapportering af disse hændelser” (Paragraf 23). [51]

Europarådets menneskerettighedskommissær offentliggjorde en rapport i juni 2011 om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i Europa. [52] Rapporten konstaterer, at homofobiske og transfobiske holdninger forekommer i alle 47 medlemsstater, men at holdningerne varierer betydeligt mellem og inden for landene. Rapportens anbefalinger er især nyttige til støtte for igangværende bestræbelser i medlemsstaterne om at gennemføre henstillingen fra Europarådets Ministerkomité om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. [53]
“Millioner af mennesker i Europa udsættes for forskelsbehandling, stigmatisering og bliver endog ofre for vold pÃ¥ grund af deres faktiske eller opfattede seksuel orientering eller kønsidentitet. De kan ikke fuldt ud nyde deres universelle menneskerettigheder. Der er et presserende behov for, at alle europæiske regeringer afhjælper denne situation og tager de politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af homofobi og transfobi”.
Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, fremlagde den 23. juni sin rapport om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.

Undersøgelser foretaget i nogle af EU’s medlemsstater viser, at forholdene for LGBT personer fortsat er problematiske.
Forskning udført af Cypern Family Planning Association and accept – LGBT Cyprus viser, at LGBT personer i landet oplevelse vold, psykisk chikane, manglende accept eller forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskæftigelse, bolig, sundhed, uddannelse og andre tjenester i relation til trossamfund, familie, parforhold og sociale sammenhænge. [54]

Diskrimination og mobning blandt unge, der tilhører “seksuelle- og kønsmindretal” har vist sig at være fælles fænomener i Finland. I en undersøgelse vedrørende diskrimination i forbindelse med uddannelse og fritid med 636 respondenter, der tilhører en “seksuel eller kønsminoritet”, oplyste 36 %, at de pÃ¥ et eller andet tidspunkt i deres skoleliv har været mÃ¥l for mobning pÃ¥ grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet. [55]

I en undersøgelse med 478 respondenter ved universitetet i Warszawa i Polen var 30 % af den opfattelse, at det at være åben ikke-heteroseksuel kunne være grund til at føle sig utilpas. Ifølge rapporten havde 35 % af alle respondenter været vidne til chikane af ikke-heteroseksuelle studiekollegaer. [56]
FRA aktivitet
FRA iværksatte en EU-dækkende online LGBT undersøgelse – den første af sin slags i en sÃ¥dan størrelse.
Undersøgelsen skal bl.a. indsamle sammenlignelige data om de oplevelser af vold og diskrimination mod LGBT personer og graden af bevidstheden om deres rettigheder. Undersøgelsen omfatter også Kroatien. Derudover vil FRA i 2012 sammen med offentlige myndigheder og centrale tjenesteudbydere undersøge og identificere hindringer for fremme og opfyldelse af LGBT rettigheder på alle myndighedsniveauer og indsamle lovende praksis.

5.4.2. Fremme af lighed og bekæmpelse af forskelsbehandling gennem mainstreaming [a]
Nogle EU-medlemsstater er i færd med at udvikle systematiske handlingsplaner for at fremme ligestilling for LGBT personer. For eksempel lancerede Home Office i Det Forenede Kongerige en handlingsplan for at skabe ligestilling for LGBT personer [57], og en særskilt ligestillingshandlingsplan for transkønnede, der fremhæver hvor forskellige foranstaltninger er nødvendige. [58]

Det estiske socialministerium inkluderede mÃ¥let om at øge bevidsthed og tolerance om LGBT spørgsmÃ¥l som et særligt omrÃ¥de for yderligere aktivitet i sin udviklingsplan for 2011 – 2014 og fra 2012 til 2015. [59]

En arbejdsgruppe for personer med ikke-heteroseksuel orientering (Pracovná skupiny pre ludi s neheterosexuálnou orientáciou) blev etableret i Slovakiet. Arbejdsgruppen skal fungere som et rådgivende organ under regeringens Råd for Menneskerettigheder, Nationale Mindretal og Kølighed. [60]
Lovende praksis
Nationale handlingsplaner om vold og diskrimination tilbyder særlig støtte til LGBT borgere
I Portugal har den fjerde nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold i hjemmet – IV Plano Nacional contra a Violência Doméstica – konstateret, at LGBT personer er særligt udsatte for vold i hjemmet.
Planen foreslÃ¥r mÃ¥lrettede, men endnu ikke specificerede, foranstaltninger til at beskytte denne gruppe. I den fjerde nationale handlingsplan for ligestilling, statsborgerskab og ikke-diskrimination – IV Plano Nacional para a Igualdade, Género, Cidadania e não Discriminação – er “seksuel orientering og kønsidentitet” opført som et strategisk omrÃ¥de, om hvilke der skal planlægges opmærksomhedsskabende tiltag rettet mod offentligheden i almindelighed, men ogsÃ¥ mod vigtige grupperinger – politikere, embedsmænd, ansatte i forskellige sektorer som sundhed, uddannelse, socialvæsenet, sikkerhed og forsvar, retsvæsen, medier og blandt ngo’er – og unge.
For mere information, se: http:// 195.23.38.178 /cig/portalcig/bo/documentos/IV_PNI.pdf. Linket er dødt. Se nyt link i noten: [c]

5.4.3. Fri bevægelighed og civilret for LGBT personer
Enkeltpersoner får ret til at flytte til og opholde sig i andre EU-medlemsstater end deres egen i kraft af EU-lovgivningen om fri bevægelighed. Folk, der anses for at være familiemedlemmer såsom ægtefæller eller registrerede partnere af en person, som benytter sig af sin ret til fri bevægelighed, kan være berettiget til disse rettigheder.
I henhold til bestemmelserne i direktivet om fri bevægelighed, [61] er en medlemsstat imidlertid ikke forpligtet til at anerkende gyldigheden af samme køn ægteskaber eller registrerede partnerskaber, medmindre disse anerkendes i den til nationale lovgivning.

PÃ¥ nationalt plan var ændring af definitionen af “familiemedlem” til ogsÃ¥ at omfatte partnere af samme køn den største udvikling for fri bevægelighed og familiesammenføring. idet Østrig, Estland, Grækenland, Letland, Malta, Rumænien, Slovakiet og Slovenien gennemførte denne ændring.

Udkast til ændringer af eksisterende lovgivning i Litauen vil anvende begrebet “familiemedlem” om “en partner med hvem en borger i en medlemsstat har et varigt forhold” og andre, der er afhængig eller omfattet af en almindelig husstand i oprindelseslandet, hvis familiebÃ¥ndet kan dokumenteres. [62]

I modsætning hertil forbyder en ny lovgivning i Rumænien kopiering/registrering af civilstandsattester eller ekstrakter udstedt af udenlandske myndigheder for samme køns ægteskaber eller partnerskaber af samme køn indgået i andre lande. [63] Kravet om kopiering/registrering er et krav, for at ægtefæller eller partnere kan indrejse og få ophold i Rumænien, som kun anerkende partnerskaber mellem mænd og kvinder.

Europa-Kommissionen fremlagde i marts 2011 et forslag til en rådsforordning om jurisdiktion, passene love, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber. [64] Dette forslag blev ledsaget af et separat forslag til en rådsforordning om jurisdiktion, lovforslag, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem partnere. [65] Begge forslag vil gælde for modsatte køn og samme køn ægteskaber samt registrerede partnerskaber. Ifølge sit arbejdsprogram for 2012 har Kommissionen planlagt til at fremsætte to lovforslag til fremme af grænseoverskridende anerkendelse af civilstand dokumenter. [66]

IndgÃ¥else af registreret partnerskab eller ægteskab kan have betydning for visse rettigheder eller forpligtelser i forhold til formueforhold. Disse forhold kan blive vanskelige at gennemføre i grænseoverskridende sammenhæng, navnlig med hensyn til samme køn ægtefæller eller partnerskaber, som ikke anerkendes i alle EU’s medlemsstater. EU-borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed, kan møde praktiske problemer ved at skulle medbringe officielle papirer, sÃ¥som fødsels- eller vielsesattester for at modtage visse ydelser i deres opholdsstat.
Forskellige, sommetider byrdefulde, regler eksisterer pÃ¥ tværs af EU’s medlemsstater. Europa-Parlamentet støttede kraftigt planer om at muliggøre gensidig anerkendelse af civilstandsattester herunder vielsesattester, og opfordrede til en yderligere indsats for at reducere problemer for borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed. [67]

5.4.4. Retlig anerkendelse af transkønnede personer
I nogle af EU’s medlemslande skete der en udvikling i forbindelse med juridisk anerkendelse af transkønnede personer i lovgivning, retspraksis, politik og medicinsk praksis.

I Portugal skete der en lovgivningsmæssig udvikling vedrørende retlig kønsanerkendelse af transkønnede og transseksuelle personer, idet en ny lov forenklede proceduren og fjernede uforholdsmæssige krav. [68]

Det kroatiske ministerium for sundhed og social velfærd vedtog i oktober 2011 en bekendtgørelse om fremgangsmåden ved fremskaffelse af medicinsk dokumentation af kønsskifte. [69] Bekendtgørelsen indeholder informationer om hvilke oplysninger, der er nødvendige for at ændre kønsbetegnelsen i fødselsregistre. Dette er anført i en ansøgningsformular fra ansøgeren, som skal vedlægges udtalelser fra sundhedspersonale og andre fagfolk.

Udviklingen i tre af EU’s medlemsstater tyder pÃ¥ en mulig udvikling i lovgivningen i fremtiden. I Holland blev et lovforslag om ændring af artikel 1:28 i den civile lov om transseksualitet og ændringer af fødselsattester forelagt parlamentet i september! 2011. Lovforslaget verserer i parlamentet.

Danmark har annonceret en gennemgang af reglerne om kønsskiftebehandling. Gennemgangen skal blandt andet undersøge muligheden for, at personer kan få juridisk kønsskifte uden kirurgisk behandling.

Styrelsen for Sundhed og Velfærd i Sverige fremlagde resultaterne af en undersøgelse af pleje og støtte til transkønnede personer. [70] Ifølge gældende lovgivning for at gennemgå kønsskifteoperation skal en person være mere end 18 år, være svensk statsborger, steriliseret og ugift. Rapporten opfordrer til at afskaffe kravet om sterilisation og om at være ugift.
“Transseksuelles permanente og uigenkaldelige opfattelse af deres køn kan ikke vurderes i forhold til graden af den kirurgiske tilpasning af deres ydre kønsorganer, men snarere i forhold til mÃ¥den, de lever som i deres opfattede køn. Det ubetingede krav om en kønsskifteoperation i henhold til § 8,1 nr. 4 i TSG – Transsexuellengesetz – vedrørende lovpligtig anerkendelse af transseksuelle] udgør et uforholdsmæssigt krav, fordi det kræver, at transseksuelle bliver opereret og tolererer sundhedsmæssige negative konsekvenser, selv om det ikke er indikeret i den specifikke sag, og hvis det ikke er nødvendigt for at fastslÃ¥ den permanente opfattelse af transseksualiteten”.
Den tyske forfatningsdomstols pressemeddelelse nr. 7/2011 den 28. januar 2011. [b]

Retsafgørelser i nogle af EU’s medlemsstater har ogsÃ¥ ført til en udvikling i den nationale lovgivning. I Tyskland krævede § 8 i loven af 1980 om transseksuelle permanent ufrugtbarhed og kirurgi som en betingelse for at opnÃ¥ juridisk anerkendelse af en persons foretrukne køn i henhold til loven om civilstand. I januar 2011 erklærede den tyske forfatningsdomstol disse krav for forfatningsstridige. [71]

Forfatningsdomstolen i Malta fandt i november 2010, at det, at det var umuligt for en transkønnet kvinde at gifte sig med en person efter hendes valg, var en overtrædelse af artikel 12 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – EMRK – som beskytter retten til at gifte sig og stifte familie. Dommen blev efter appel omstødt i maj 2011. Domstolen fastslog, at sagsøgeren i henhold til ægteskabsloven ikke kunne betragtes som en kvinde, selvom en anmærkning for at vise hendes foretrukne kvindelige køn var lavet i hendes dÃ¥bsattest sÃ¥ tidligt som i 2006. [72]

Andre af EU’s medlemsstater bekræfter, at de foretager ændringer af terminologien eller metoderne til at stille medicinske diagnoser vedrørende kønsidentitet. I Finland, opdaterede Sundheds- og velfærdsministeriet – Terveyden ja hyvinvoinnin laitos/
Institutet för hälsa och välfärd – den nationale udgave af WHO’s International Classification of Diseases i 2011. Følgelig er transvestisme, fetichisme, fetichistisk transvestisme, sadomasochisme eller flere lidelser af seksuel art ikke længere klassificeret som sygdomme. [73]

Det Nationale Institut for Retsmedicinsk – Institutul Nayional de Medicina Legala “Mina Minovici”, NIFM – i Rumænien vedtog en ny metode til at evaluere sager af sÃ¥kaldt kønsidentitetsforstyrrelse. Ifølge LGBT organisationer kan flere dele af den nye metode dog gribe ind i retten til privatliv, da de kan have indvirkning pÃ¥ den fysiske og mentale integritet og værdighed.

Under den nye rumænske metode tager det tre års evalueringer (tre faser) til at attestere, om en person er transkønnet. NIFM kan på ethvert tidspunkt afbryde evaluering, hvis den pågældende ikke overholder givne henstillinger og anmodninger. Personen forventes at acceptere en lang række af test, hospitalsindlæggelser og obligatorisk psykoterapi i mindst to år. Der skal også laves en social undersøgelse. Den laves normalt af de lokale myndigheder, hvor personen bor. Der kan, som en del af undersøgelsen, laves interview af familiemedlemmer, arbejdskolleger og naboer. Ansøgeren er også forpligtet til at udføre aktiviteter i et miljø domineret af personer, der tilhører det foretrukne køn og have direkte relationer med personer, der har gennemgået kønsskifteoperation, og personer, der valgte ikke at udsætte sig for kønsskifteoperation.
FRA aktivitet
Transkønnede ret til personlig sikkerhed og ligestilling
FRA og kontoret for Europarådets kommissær for menneskerettigheder var i Wien den 22. og 23. september 2011 i fællesskab vært for en rundbordsdiskussion om rettigheder for transkønnede personer.
De omfattende drøftelser drejede sig om forhold inklusiv retssikkerhed med hensyn til “kønsidentitet”, synligheden af transkønnede personer og erfaringer (og mangel pÃ¥ samme), rolle og sammenkobling af forskellige aktører og god praksis. Gruppens konklusioner inkluderede behovet for større engagement fra myndigheder, ligestillingsorganer og andre aktører til at indsamle pÃ¥lidelige data og behovet for at respektere privatlivets fred for respondenterne. Drøftelserne rettede sig mod forhold som: hvordan indsamles data om transkønnedes rettigheder; brug af officielle nationale statistikker; beskæftigelsesundersøgelser; husstandsundersøgelser; hvilken type data der er behov for, sÃ¥som oplevelser i skoler; antallet af transkønnede personer, som gÃ¥r til medicinske klinikker; og hvilke værktøjer, der kan være nyttige for indsamling af data, sÃ¥som tredjepart rapportering; sikring af anonymitet i rapporter, herunder spørgsmÃ¥l i de eksisterende EU-dækkende undersøgelser.
For mere information, se: [Siden findes ikke mere. 25. januar 2021. Tina Thranesen]

Noter
  1. [Retur] FN’s MenneskerettighedsrÃ¥d (2011).
  2. [Retur] Europa-Parlamentet (2011a).
  3. [Retur] Grækenland, lov 3896/2010, art. 3, pkt. 2.
  4. [Retur] Finland, Ombudsmanden for minoriteter (2011).
  5. [Retur] Finland, finske parlament, lov om ændring af straffeloven (511/2011).
  6. [Retur] Polen, lovforslag om ændring af polske straffelov.
  7. [Retur] Domstolen for Den Europæiske Union (EU-Domstolen) Römer v. Freie und Hansestadt Hamburg C-147/08, den 10. maj 2011.
  8. [Retur] Irland, Ligestillingsdomstolen (2011b) Hannon v. første direkte Logistics Limited, Filnummer EE/2008/04, den 29. marts 2011.
  9. [Retur] Tjekkiet, Tjekkiske Statistiske Kontor (2011).
  10. [Retur] Dardanelli, S. et al. (2009), s. 37 – 38.
  11. [Retur] Forenede Nationers generalforsamling (2011).
  12. [Retur] Europarådet, kommissær for menneskerettigheder (2011)
  13. [Retur] Europarådet, Ministerudvalget (2010).
  14. [Retur] Cypern, Cypern Family Planning Association and accept – LGBT Cypern (2011).
  15. [Retur] Finland, Huotari, K. et al. (2011), s. 45, 129.
  16. [Retur] Polen, Queer Uniwersytecie Warszawskim (2011).
  17. [Retur] Det Forenede Kongerige, Home Office (2011a).
  18. [Retur] Det Forenede Kongerige, Home Office (2011b).
  19. [Retur] Estland, Socialministeriet (2011a, 2011b).
  20. [Retur] Slovakiet, den slovakiske regerings RÃ¥d for Menneskerettigheder, Nationale mindretal og Ligestilling (2011b), Slovakiet, den slovakiske regerings kontor (2011).
  21. [Retur] Direktiv 2004/38/EF, EFT 2004 L 158, s. 77.
  22. [Retur] Litauen, lov om ændring af lov om udlændinges juridiske status, nr. XIP-2360 (2) 21. juni 2011.
  23. [Retur] Rumænien, regeringens lov nr. 80/2011, artikel! I. (20), del I, nr. 694. Artikel! 277 i den nye borgerlige lovbog genkender ikke homoseksuelle ægteskaber eller civile partnerskaber lovligt indgået i udlandet. Mens der er en undtagelse vedrørende lovbestemmelser, som regulerer den frie bevægelighed i EU og EØS-borgere, er det uklart, hvad virkningen af denne modsigelse vil være i praksis.
  24. [Retur] Europa-Kommissionen (2011b).
  25. [Retur] Europa-Kommissionen (2011c).
  26. [Retur] Europa-Kommissionen (2011d), s. 8.
  27. [Retur] Europa-Parlamentet (2011a), pkt. 40.
  28. [Retur] Portugal, lov 7/2011.
  29. [Retur] Kroatien, Ministeriet for sundhed og social velfærd (2011).
  30. [Retur] Sverige, Styrelsen for Sundhed og Velfærd (2010).
  31. [Retur] Tyskland, tyske forfatningsdomstol, Pressemeddelelse af 11. januar 2011 – 1 BvR 3295/07.
  32. [Retur] Malta, forfatningsdomstolen, Civil appel 43/2008/2, Joanne Cassar v. direktør for offentlige forhold, 23. maj 2011.
  33. [Retur] Finland, Det Nationale Institut for Retsmedicinsk (2011).
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Mainstreaming er en strategi og metode til politik-, organisations- og projektudvikling med det formål at fremme ligestilling på alle livsområder.
  2. [Retur] Pressemeddelelsen p̴ engelsk hos den tyske forfatningsdomstol РFederal Constitutional Court РPress office
  3. [Retur] Det anførte link er dødt. Siden med mere information kan i stedet findes på:
    1. Oversigt over den nationale handlingsplan – flere versioner (Portogisisk): https://www.cig.gov.pt/planos-nacionais-areas/violencia-domestica/
    2. Den nationale handlingsplan (Portogisisk): https://www.cig.gov.pt/wp-content/uploads/2013/12/2012_05_02_IV_PNCVD_Relatorio_intercalar_2011.pdf

Rapporten i sin helhed på engelsk i pdf-format.
Omtale af rapporten juni 2012 hos FRA med mulighed for at hente den i pdf-format.
Herværende artikel i pdf-format.