Udenrigsministeriet v/ligestillingsminister Karen Ellemann (V) fremsendte den 4. februar 2018
aktstykke nr. 66 om driftsstøtte til brugerorganisationer m.v. med henblik på at udmønte projekttilskud til foreningen Sabaah og om en styrket forebyggende indsats i forhold til LGBTI-personer med udgangspunkt i almen praksis.
Det er en fortsættelse af meddelsen den 11. januar 2018 fra Ligestillingsministeriet om, at der var indgået aftale med satspuljepartierne om fordeling af 25 mio. kr. til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, som besluttet den 10. november 2017.
Registreret hos Ligestillingsudvalget (LIU) som. Bilag 60. Alm. del Samling: 2017-18.
* * *
Herunder gengives aktstykket.
Aktstykke nr. 66. Folketinget 2017-18.
- Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der som led i udmøntningen af satspuljen for 2018 overføres:
- 0,5 mio. kr. til § 14.69.14. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv. med henblik på at udmønte projekttilskud til foreningen Sabaah.
- 0,5 mio. kr. til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen til en styrket forebyggende indsats i forhold til LGBTI-personer med udgangspunkt i almen praksis.
Udgiften i 2018 på 1,0 mio. kr. afholdes af de på finansloven opførte midler under § 06.11.16. Fremme af kønsligestilling blandt mænd og kvinder.
- Som led i Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2018 af den 10. november 2017 er der afsat en ramme på 25 mio. kr. i alt i 2018-2021 til initiativer, der kan fremme tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Midlerne er opført på § 06.11.16.31. Initiativer til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.
Satspuljekredsen og ministeren for ligestilling indgik den 11. januar 2018 aftale om udmøntningen af rammen. Der er aftalt 12 konkrete initiativer, som vil indgå i en samlet handlingsplan, der offentliggøres i 2018. Nærværende aktstykke omfatter midler afsat til initiativer i 2018, der udmøntes på andre ministerområder end Udenrigsministeriet.
Projekttilskud til Sabaah
Foreningen Sabaah arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund. Støtten har til formål at udvide og styrke foreningens rådgivning og oplysning, herunder med en social- og psykologfaglig kompetence, så minoritetsetniske LGBTI-personer samt deres pårørende har adgang til rådgivning.Der ydes projekttilskud på 0,5 mio. kr. i 2018. Tilskuddet administreres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, og midlerne foreslås derfor overført til ny underkonto § 14.69.14.80. Sabaah, hvorfra tilskuddet ydes. I 2019-2021 ydes et årligt projekttilskud på 0,8 mio. kr. til Sabaah, som overføres til kontoen i forbindelse med finansloven for 2019.
Styrket sundhedsindsats i almen praksis
Der igangsættes en styrket forebyggende informationsindsats i sundhedssektoren over for LGBTI-personer med udgangspunkt i almen praksis. Indsatsen skal bl.a. klæde almen praksis bedre på til at møde LGBTI-personer med fordomsfrihed og tolerance, udbrede viden hos almen praksis om særlige sundhedsudfordringer blandt LGBTI-personer, samt opfordre LGBTI-personer til at være åbne over for deres alment praktiserende læge om deres seksualitet, så lægen kan yde den bedste og mest relevante hjælp og behandling til den enkelte patient.Der er afsat 0,5 mio. kr. til indsatsen i 2018. Informationsindsatsen gennemføres af Sundhedsstyrelsen i et samarbejde med relevante faglige selskaber og foreninger, der repræsenterer LGBTI-personer, og midlerne foreslås derfor overført til § 16.11.11.87. Der er afsat 0,5 mio. kr. årligt til indsatsen i 2019-2021, som overføres til kontoen i forbindelse med finansloven for 2019.
Dispositionen i 2018 kan specificeres således på under- og standardkonti:
Udgift, mio. kr. § 06.11.16. Fremme af kønsligestilling blandt kvinder og mænd 31. Initiativer til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 46. Tilskud til anden virksomhed -1,0 § 14.69.14. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv. 80. Sabaah 46. Tilskud til anden virksomhed 0,5 § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen 46. Tilskud til anden virksomhed 0,5 - Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik pÃ¥ at sikre bevillingsmæssig hjemmel til at udmønte de konkrete initiativer i indeværende finansÃ¥r, jf. Budgetvejledningens punkt 2.2.9.
- – – –
- Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der som led i udmøntningen af satspuljen for 2018 overføres følgende fra § 06.11.16. Fremme af kønsligestilling blandt mænd og kvinder:
- 0,5 mio. kr. til § 14.69.14. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv. med henblik på at udmønte projekttilskud til foreningen Sabaah.
- 0,5 mio. kr. til § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen til en styrket forebyggende indsats i forhold til
LGBTI-personer med udgangspunkt i almen praksis.
På forslag til lov om tillægsbevilling for 2018 opføres følgende:
Udgift § 06.11.16. Fremme af kønsligestilling blandt kvinder og mænd -1,0 mio. kr. § 14.69.14. Driftsstøtte til brugerorganisationer mv. 0,5 mio. kr. § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen 0,5 mio. kr. - Finansministeriets tilslutning foreligger.
KAREN ELLEMANN
* * *
Folketingets journal vedrørende aktstykket.
Aktstykket i pdf-format i Folketingstidende E.