
Titel | Almost Perfect |
Forfatter | Brian Katcher |
Forlag | Delacorte Books for Young Readers |
Udgivet | 13. oktober 2009 |
Sprog | Engelsk |
Antal sider | 368 |
ISBN-10 | 0385736649 |
ISBN-13 | 978-0385736640 |
Transseksualitet er det overordnede emne i denne oprigtige roman fortalt set fra Logans side. Han er gymnasieelev i en lille by i Missouri, USA. Historien bevæger sig hurtigt fra Logans tiltrækning til Sage, en sød ny pige i skolen, til hans chok, da han opdager, at Sage er født mand og er i gang med at blive en kvinde. Logans største bekymring er imidlertid folks reaktion over for ham selv, hvis Sages kønsidentitet bliver afsløret. Hvad vil folk tro, at han er?
Da Sage forsøger selvmord, føler Logan at han har svigtet hende. I modsætning til Sages brutale far, har Logan aldrig bestridt, at Sage er en pige.

De biologiske fakta om hormoner og ændringerne i Sages krop er vævet ind romanens dramaer, personernes hemmeligheder, løgne, skam og fornægtelse, samt de grusomme fordomme, de oplever fra familie og venner.
Bogen modtog Stonewall Books “Children’s and Young Adult Literature Award” den 10. januar 2011 ved afslutningen af den amerikanske Library Associations årlige konference. Bogen blev udpeget som årets bedste børne- og teenagebog, som involverer GLBT oplevelse.
* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen på forfatterens hjemmeside.