Bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. Anbefaling CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 fra Europarådet.

Europarådet[1] vedtog den 31. marts 2010 anbefaling CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.

Den 6. april 2010 offentliggjorde Tina Thranesen en uofficiel overættelse, i hvilken der tages forbehold for eventuelle oversættelsesfejl. Det kan imidlertid konstateres, at der kun er formuleringsmæssige forskelle på den og på Justitsministeriets oversættelse af 28. oktober 2010. De forklarende noter i Tina Thranesens oversættelse er ikke gentaget i Justitsministeriets oversættelse.

Den 21. april 2010 skrev Trans-Danmark til udenrigsminister, Lene Espersen og Udenrigsvalget om en dansk oversættelse.
Den 28. oktober 2010 offentliggjorde Justitsministeriet den herunder gengivne officiel oversættelse.

Tina Thranesen.

Tina Thranesens oversættelse
Justitsministeriets oversættelse

* **
[Til top] Tina Thranesens oversættelse

Anbefaling CM/Rec(2010)5[2]
fra Ministerkomitéen[3] i Europarådet til medlemsstaterne
om foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet

(Vedtaget af Ministerkomitéen den 31. marts 2010 på ministrenes stedfortræderes[4] møde nr. 1081)

Ministerkomitéen, i henhold til artikel 15.b i statutten for Europarådet,

I betragtning af, at Europarådets formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, og at en af de måder, hvorpå dette formål skal nås, er opretholdelse og yderligere fremme af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

Erindrer om, at menneskerettigheder er universelle og gælder for alle individer, og understreger derfor sit tilsagn om at sikre lige værdighed for alle mennesker og nydelse af rettigheder og frihedsrettigheder for alle uden forskelsbehandling pÃ¥ grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller anden status i overensstemmelse med konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ETS nr. 5[5]) (i det følgende benævnt “konventionen“) og dens protokoller;

I erkendelse af, at ikke-diskriminerende behandling af statslige aktører, samt eventuelt positive statslige foranstaltninger til beskyttelse mod forskelsbehandling, herunder af ikke-statslige aktører, er grundlæggende elementer i det internationale system beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;

I erkendelse af, at lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer i Ã¥rhundreder har været og stadig er udsat for homofobi, transfobi og andre former for intolerance og forskelsbehandling selv inden for deres familie – herunder kriminalisering, marginalisering, social udstødelse og vold – pÃ¥ grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, og at de specifikke tiltag, der kræves for at sikre den fulde nydelse af menneskerettighederne for disse personer;

I betragtning af retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og andre internationale jurisdiktioner, som fastslår, at det ikke er lovligt at forskelsbehandle på grund af seksuel orientering, og som har bidraget til at fremme beskyttelsen af rettighederne for transkønnede personer;

I betragtning af princippet om, at hverken kulturelle, traditionelle eller religiøse værdier, heller ikke reglerne for en “dominerende kultur” kan pÃ¥berÃ¥bes som begrundelse for hadefuld tale eller enhver anden form for forskelsbehandling, herunder pÃ¥ grund af seksuel orientering eller kønsidentitet;

Under henvisning til meddelelsen fra Ministerkomitéen til styringsudvalg og andre udvalg, der arbejder i mellemstatsligt samarbejde på det Europarådet om lige rettigheder og værdighed for alle mennesker, herunder lesbisk, bøsser, biseksuelle og transseksuelle personer, der blev vedtaget den 2. juli 2008, og dets relevante anbefalinger;

I betragtning af de anbefalinger, der er vedtaget siden 1981 af EuroparÃ¥det med hensyn forskelsbehandling pÃ¥ grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, samt henstilling 211 (2007) af Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder i EuroparÃ¥det om “Forsamlings- og ytringsfrihed for lesbiske, homofile, biseksuelle og transseksuelle personer”;

Værdsætter den rolle Højkommissæren for menneskerettigheder har udfyldt i forbindelse med sin overvågning af situationen for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer i medlemsstaterne med hensyn til forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet[6];

Som noterer sig den fælles erklæring, vedtaget den 18. december 2008 af 66 stater i FN’s Generalforsamling, som fordømte krænkelserne af menneskerettighederne pÃ¥ grund af seksuel orientering og kønsidentitet, sÃ¥som drab, tortur, vilkÃ¥rlige arrestationer og “fratagelse af økonomisk, social og kulturelle rettigheder, herunder retten til sundhedsydelser”;

Understreger, at forskelsbehandling og social udstødelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet bedst kan løses ved foranstaltninger rettet både mod dem, der oplever en sådan forskelsbehandling eller udelukkelse, og befolkningen i almindelighed,

1. gennemgår eksisterende lovgivning og andre foranstaltninger, holde dem under opsyn, og indsamler og analyserer relevante data med henblik på at overvåge og afhjælpe enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet;
2. sikre, at lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger vedtages og gennemføres effektivt for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, for at sikre respekten for menneskerettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer og at fremme tolerance over for dem;
3. sikre, at ofre for forskelsbehandling er bekendt med og har adgang til effektive retsmidler ved en national myndighed, og at foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, når det er hensigtsmæssigt, indbefatter sanktioner ved overtrædelser og tildeling af en passende erstatning til ofre for forskelsbehandling;
4. tilse, at deres lovgivning, politikker og praksis følger de principper og foranstaltninger, der er indeholdt i tillægget til denne henstilling;
5. sikrer, at denne henstilling, herunder dens bilag, er oversat og formidles så bredt som muligt.

1. Ret til livet, sikkerhed og beskyttelse mod vold
   1. Hadforbrydelser og andre hadmotiverede hændelser
      1. Medlemsstaterne bør sikre en effektiv, hurtig og upartisk efterforskning af påståede tilfælde af forbrydelser og andre hændelser, hvor det er rimeligt at formode, at offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet har været motiv for gerningsmanden, de bør endvidere sikre, at der lægges særlig vægt på at undersøge sådanne forbrydelser og hændelser, når de angiveligt er begået af retshåndhævende embedsmænd eller andre personer, der handler i embeds medfør, og at de ansvarlige for disse handlinger retsforfølges.
      2. Medlemsstaterne bør ved fastsættelse af sanktioner i sager, hvor motivet er begrundet i seksuel orientering eller kønsidentitet, sikre, at det betragtes som en skærpende omstændighed.
      3. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at ofre og vidner til hadforbrydelser relateret til seksuel orientering eller kønsidentitet og andre hadmotiverede hændelser tilskyndes til at anmelde disse forbrydelser og hændelser, og til dette formål, bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de retshåndhævende myndigheder, herunder retsvæsenet, har den nødvendige viden og færdigheder til at identificere sådanne kriminelle handlinger og hændelser og yde passende bistand og støtte til ofre og vidner.
      4. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre sikkerhed og værdighed for alle personer i fængsel eller som på andre måder berøves deres frihed, herunder lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer, og navnlig træffe beskyttelsesforanstaltninger mod fysiske overgreb, voldtægt og andre former af seksuelt misbrug, uanset om det begås af andre indsatte eller personale, og der bør træffes foranstaltninger, så de reelt beskytter og respekterer transkønnede personers kønsidentitet.
      5. Medlemsstaterne bør sikre, at relevante data er indsamlet og analyseret for forekomsten og karakteren af forskelsbehandling og intolerance på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, og især vedrørende hadforbrydelser og hadmotiverede hændelser i forbindelse med seksuel orientering eller kønsidentitet.
   2. Hadefuld tale
      6. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe alle former for ytringer, herunder i medierne og på internettet, som med rimelighed kan opfattes som eller forventes at øge effekten af at anstifte, sprede eller fremme had eller andre former for diskrimination mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer. Sådan hadefuld tale bør forbydes og offentligt bekæmpes, når det foregår. Alle foranstaltninger bør respektere den grundlæggende ret til ytringsfrihed i overensstemmelse med artikel 10 i konventionen og retspraksis fra Domstolen.
      7. Medlemsstaterne bør øge bevidstheden hos offentlige myndigheder og offentlige institutioner på alle niveauer om deres ansvar for at afholde sig fra at fremsætte udtalelser, især til medierne, som med rimelighed kan opfattes som legitimerende af sådan hadefuld tale eller diskrimination.
      8. Offentligt ansatte og andre offentlige repræsentanter bør tilskyndes til at fremme tolerance og respekt for menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer, når de indleder en dialog med betydningsfulde personer i samfundet, herunder i medier og idrætsorganisationer, politiske organisationer og religiøse samfund.
2. Foreningsfrihed
   9. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til i overensstemmelse med artikel 11 i konventionen at sikre retten til foreningsfrihed uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; især bør diskriminerende administrative instanser, herunder overdrevne formaliteter for registrering og praktisk funktion af foreninger, forhindres og fjernes; foranstaltninger bør også træffes for at forhindre misbrug af juridiske og administrative bestemmelser, såsom dem, der vedrører begrænsninger baseret på den offentlige sundhed, den offentlige sædelighed og offentlig orden.
   10. Adgang til offentlige midler til rådighed for ikke-statslige organisationer bør sikres uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
   11. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til effektivt at beskytte lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle personer, der arbejder for fremme af menneskerettigheder, mod fjendtlighed og aggression, herunder også, når sådant begås af repræsentanter for statsmagten, for at sætte dem i stand til frit at udføre deres aktiviteter i overensstemmelse med erklæringen fra Europarådets Ministerkomité om Europarådets indsats for at forbedre beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere og fremme deres aktiviteter.
   12. Medlemsstaterne bør sikre, at ikke-statslige organisationer, der forsvarer menneskerettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer er behørigt konsulteret om vedtagelsen og gennemførelsen af foranstaltninger, der kan have en indvirkning på menneskerettighederne for disse personer.
3. Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed
   13. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for i overensstemmelse med artikel 10 i konventionen at sikre retten til ytringsfrihed uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, herunder frihed til at modtage og videregive oplysninger om emner, der beskæftiger sig med seksuel orientering eller kønsidentitet.
   14. Medlemsstaterne bør på nationalt, regionalt og lokalt plan træffe passende foranstaltninger til at sikre retten til frihed og fredelig forsamling, som nedfældet i artikel 11 i konventionen, uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
   15. Medlemsstaterne bør sikre, at de retshåndhævende myndigheder træffe passende foranstaltninger til at beskytte deltagerne i fredelige demonstrationer til fordel for menneskerettighederne for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer fra ethvert forsøg på ulovligt at forstyrre eller hæmme den effektive udøvelse af deres ytringsfrihed og til fredelig forsamling.
   16. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger mod begrænsninger af retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed gennem misbrug af juridiske eller administrative bestemmelser, for eksempel hensynet til den offentlige sundhed, den offentlige sædelighed og offentlig orden.
   17. Offentlige myndigheder på alle niveauer bør tilskyndes til offentligt at fordømme, især i medierne, eventuelle ulovlige handlinger rettet mod enkeltpersoners og gruppers ret til at udøve deres ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, især relateret til menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer.
4. Ret til respekt for privat- og familieliv
   18. Medlemsstaterne bør sikre, at enhver diskriminerende eller kriminaliserende lovgivning af seksuelle handlinger mellem samtykkende voksne af samme køn, herunder eventuelle forskelle i den seksuelle lavalder mellem personer af samme køn og heteroseksuelle personer, ophæves, og de bør også træffe passende foranstaltninger for at sikre, at strafferetlige bestemmelser, som på grund af deres ordlyd, kan føre til en diskriminerende anvendelse enten er ophævet, ændret eller anvendes på en måde, der er forenelig med princippet om ikke-diskrimination.
   19. Medlemsstaterne bør sikre, at personlige data, der henviser til en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke indsamles, lagres eller på anden måde bruges af offentlige institutioner, herunder særligt i håndhævende forbindelse, medmindre dette er nødvendigt for udførelsen af specifikke, lovlige og legitime formål; eksisterende data, som ikke overholder disse principper bør destrueres.
   20. Tidligere fastsatte krav, herunder ændringer af fysisk karakter for retlig anerkendelse af et kønsskifte, bør revideres regelmæssigt for at fjerne urimelige krav.
   21. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre fuld juridisk anerkendelse af en persons kønsskifte på alle livets områder, navnlig ved at gøre det muligt at ændre navn og køn i officielle dokumenter på en hurtig, gennemsigtig og tilgængelig måde; medlemsstaterne bør også sikre en tilsvarende anerkendelse og ændringer af ikke-statslige aktører med hensyn til centrale dokumenter, såsom eksamensbeviser eller uddannelsescertifikater.
   22. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med punkt 20 og 21 træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre transkønnede personers ret til at gifte sig med en person af det modsatte køn, når deres kønsskifte er gennemført og juridisk anerkendt.
   23. Når den nationale lovgivning giver rettigheder og forpligtelser for ugifte par, bør medlemsstaterne sikre, at den finder anvendelse på en ikke-diskriminerende måde for både heteroseksuelle og homoseksuelle par, herunder med hensyn til efterladte-pension og lejebolig.
   24. Når den nationale lovgivning anerkender registreret partnerskaber, bør medlemsstaterne forsøge at sikre, at deres juridiske status og deres rettigheder og pligter svarende til heteroseksuelle par i en tilsvarende situation.
   25. Hvor den nationale lovgivning ikke anerkender eller giver rettigheder eller forpligtelser til personer i registreret partnerskaber og ugifte par, opfordres medlemsstaterne til at overveje muligheden for – uden forskelsbehandling af nogen art, herunder mod heteroseksuelle par, homoseksuelle par – med juridiske eller andre midler at løse de praktiske problemer i forbindelse med den sociale virkelighed, hvori de lever.
   26. Under hensyntagen til, at barnets tarv bør være det primære hensyn i afgørelser vedrørende forældremyndighed til et barn, bør medlemsstaterne sikre, at sådanne afgørelser træffes uden forskelsbehandling baseret på seksuel orientering eller kønsidentitet.
   27. Under hensyntagen til, at barnets tarv bør være det primære hensyn i afgørelser om adoption af et barn, bør medlemsstater, hvis nationale lovgivning tillader enlige at adoptere børn, sikre, at loven anvendes uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
   28. Når den nationale lovgivning tillader kunstig befrugtning af enlige kvinder, bør medlemsstaterne søge at sikre adgang til en sådan behandling uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
5. Beskæftigelse
   29. Medlemsstaterne bør sikre indførelse og gennemførelse af passende foranstaltninger, som sikrer effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet ved beskæftigelse og udøvelse af erhverv i den offentlige såvel som i den private sektor. Disse foranstaltninger bør omfatte betingelserne for adgang til beskæftigelse og forfremmelse, afskedigelse, løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder forebyggelse, bekæmpelse og straf for chikane og andre former for repressalier.
   30. Opmærksomheden bør især rettes mod en effektiv beskyttelse af retten til privatlivets fred for transkønnede personer i forbindelse med beskæftigelse, især med hensyn til jobansøgninger, for at undgå irrelevant offentliggørelse af deres tidligere køn eller deres tidligere navn til arbejdsgiveren og øvrige medarbejdere.
6. Uddannelse
   31. Under behørigt hensyn til altoverskyggende varetager barnets tarv, bør medlemsstaterne tage passende lovgivningsmæssige og andre initiativer, rettet mod undervisere og elever, for at sikre, at retten til uddannelse, effektivt kan nydes uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller køn identitet, hvilket navnlig omfatter sikring af børn og unges ret til uddannelse i et sikkert miljø, uden vold, mobning, social udelukkelse eller andre former for diskriminerende og nedværdigende behandling i forbindelse med seksuel orientering eller kønsidentitet.
   32. Under behørigt hensyn til altoverskyggende varetager barnets tarv, bør der træffes passende foranstaltninger på alle niveauer for at fremme gensidig tolerance og respekt i skolerne uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.
       Dette bør omfatte objektive oplysninger om seksuel orientering og kønsidentitet, f.eks. i skolernes undervisningsplaner og undervisningsmaterialer, og ved at give elever og studerende de nødvendige oplysninger og den nødvendige beskyttelse og støtte, som sætter dem i stand til at leve i overensstemmelse med deres seksuelle orientering og kønsidentitet.
       Desuden kan medlemsstaterne udarbejde og gennemføre skolens ligheds- og sikkerhedspolitik og handlingsplaner og sikre adgang til tilstrækkelig anti-diskriminationsuddannelse eller støtte- og undervisningsmateriale.
       Sådanne foranstaltninger bør tage hensyn til forældres rettigheder vedrørende undervisning af deres børn.
7. Sundhed
   33. Medlemsstaterne bør træffe passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger til at sikre den højest opnåelige sundhedstilstand uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; især bør de tage hensyn til de særlige behov hos lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer i udviklingen af de nationale sundhedsplaner, herunder forebyggelse af selvmord, sundhedsundersøgelser, medicinske læseplaner, kurser og materialer, og overvåge og evaluere kvaliteten af sundhedstjenester.
   34. Passende forholdsregler bør tages for i overensstemmelse med standarderne i World Health Organisation at undgå klassificeringen af homoseksualitet som en sygdom.
   35. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at transkønnede personer har effektiv adgang til passende kønsskiftebehandling, herunder psykologiske, endokrinologiske og kirurgisk ekspertise inden for sundhedsvæsenets behandling af transkønnede, uden at være underlagt urimelige krav; ingen skal udsættes for kønsskiftebehandling uden hans eller hendes samtykke.
   36. Medlemsstaterne bør træffe passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger til at sikre, at enhver beslutning, der begrænser omkostningerne, der er omfattet af sygeforsikring for kønsskiftebehandling er lovlig, objektiv og rimelig.
8. Boliger
   37. Der bør træffes foranstaltninger til at sikre alle personer en effektiv og lige adgang til en passende bolig, uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; sådanne foranstaltninger bør navnlig søge at yde beskyttelse mod forskelsbehandling ved udsættelse af boligen, og at sikre lige rettigheder at optjene og bevare ejerskab af jord og anden ejendom.
   38. Der bør lægges særlig vægt på risikoen for hjemløshed for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer, herunder unge og børn, der kan være særligt udsatte for social udstødelse, herunder fra deres egne familier; i denne forbindelse bør hjælp fra de relevante sociale myndigheder gives på grundlag af en objektiv vurdering af den enkeltes behov og uden forskelsbehandling.
9. Sports
   39. Homofobi, transfobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet i idræt er, ligesom racisme og andre former for forskelsbehandling, uacceptabel og bør bekæmpes.
   40. Sportsaktiviteter og -faciliteter bør være åbne for alle uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; især bør der træffes effektive foranstaltninger til at forebygge, modvirke og straffe brug af diskriminerende fornærmelser med henvisning til seksuel orientering eller kønsidentitet under og i forbindelse med sportsbegivenheder.
   41. Medlemsstaterne bør tilskynde til en dialog med og støtte sportsforeninger og fanklubber med at udvikle oplysningsaktiviteter om forskelsbehandling af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede personer i sporten, og at fordømme tilkendegivelser af intolerance over for dem.
10. Retten til at søge asyl
    42. I tilfælde, hvor medlemsstaterne har internationale forpligtelser i denne henseende, bør de erkende, at en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet kan være en gyldig begrundelse for tildeling af flygtningestatus og asyl i henhold til national lovgivning.
    43. Medlemsstaterne bør sikre, at især asylansøgere ikke sendes til et land, hvor deres liv eller frihed vil være truet eller de risikerer tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
    44. Asylansøgere skal beskyttes mod enhver diskriminerende politik eller praksis på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; især bør der træffes passende foranstaltninger for at forebygge risiko for fysisk vold, herunder seksuel misbrug, sproglige overgreb eller andre former for chikane mod asylansøgere eller frihedsberøvelse af dem, og for at sikre deres adgang til oplysninger om deres særlige situation.
11. Nationale menneskerettighedsinstitutioner strukturer
    45. Medlemsstaterne bør sikre, at nationale menneskerettighedsorganisationer har et klart mandat til at bekæmpe forskelsbehandling pÃ¥ grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; i særdeleshed bør de kunne for at komme med anbefalinger om lovgivning og politikker, øge kendskabet blandt den brede offentlighed, samt – sÃ¥ vidt national lovgivning tillader det – at undersøge individuelle klager vedrørende bÃ¥de i den private og den offentlige sektor og igangsætte eller deltage i retssager.
12. Forskelsbehandling af forskellige grunde
    46. Medlemsstaterne tilskyndes til at træffe foranstaltninger til at sikre, at juridiske bestemmelser i national lovgivning, der forbyder eller forhindrer diskrimination, også beskytter mod forskelsbehandling af flere forskellige grunde, herunder på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; nationale menneskerettighedsorganisationer bør have forhold, der sætter dem i stand til at tackle sådanne forhold.

* * *
Noter af Tina Thranesen.

1. [Retur] Europarådets kerneværdier har siden oprettelsen 1949 været arbejdet for at fremme demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder. Europarådet er et resultat af efterkrigstidens bestræbelser på at mindske de europæiske nationalstaters rivalisering og indbyrdes konflikter.
   EuroparÃ¥dets formÃ¥l er i henhold til Statutten fra 1949, “at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer med henblik pÃ¥ at sikre og virkeliggøre de idealer og principper, som er deres fælles arvelod, og at begunstige deres økonomiske og sociale udvikling”.
   Mere om Europarådet:
   Udenrigsministeriets hjemmeside.
   Europarådets hjemmeside
   Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
2. [Retur] Anbefaling CM/Rec(2010)5 på Europarådets hjemmeside.
3. [Retur] Ministerkomitéen er det overordnede, besluttende organ og består af de 47 medlemsstaters udenrigsministre.
4. [Retur] Til daglig varetages opgaverne af Stedfortræderkomitéen, der består af medlemsstaternes faste repræsentanter ved Europarådet (hver medlemsstat har således en fast delegation i Strasbourg) og underlagte rapportørgrupper m.v.
5. [Retur] ETS nr. 5 = European Treaty Series no. 5 = Europæiske traktat serie nr. 5 = Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vedtaget den 4. november 1950.
6. [Retur] Se Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009.

* * *
[Til top] Justitsministeriets oversættelse

Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5
til medlemsstaterne
om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

Ministerkomitéen

finder, at Europarådets mål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, og at dette mål især kan forfølges gennem en fælles indsats på menneskerettighedsområdet,

erindrer om, at menneskerettighederne er universelle og gælder for alle personer, og komitéen fremhæver derfor sin forpligtelse til at garantere, at alle mennesker har lige værd, og at den enkelte kan nyde disse rettigheder og frihedsrettigheder uden diskrimination af nogen grund sÃ¥som køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold i overensstemmelse med konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (ETS nr. 5) (i det følgende benævnt “konventionen“) med tilhørende protokoller,

anerkender, at en ikke-diskriminerende behandling fra de statslige aktørers side samt, hvis det er relevant, positive statslige foranstaltninger til beskyttelse mod diskrimination, herunder fra ikke-statslige aktørers side, er grundlæggende elementer i det internationale system til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

anerkender, at lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede i Ã¥rhundreder har været og stadig er udsat for homofobi, fobi i forhold til transkønnede og andre former for intolerance og diskrimination, selv i deres egen familie – herunder kriminalisering, marginalisering, social udelukkelse og vold – pÃ¥ grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og at der kræves en specifik indsats for at sikre, at disse personer fuldt ud kan nyde deres menneskerettigheder,

tager hensyn til retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (i det følgende benævnt “Domstolen“) og ved andre internationale domstole, som anser seksuel orientering for en forbudt grund til diskrimination og har bidraget til at fremme beskyttelsen af transkønnedes rettigheder,

erindrer om, at forskelsbehandling for ikke at være diskriminerende skal være objektivt og rimeligt begrundet i overensstemmelse med Domstolens retspraksis, dvs. forfølge et legitimt mål og anvende midler, der står i rimeligt forhold til det pågældende mål,

tager højde for princippet om, at hverken kulturelle, traditionelle eller religiøse værdier eller en “dominerende kulturs” regler kan pÃ¥berÃ¥bes som berettigelse for hadefuld tale eller nogen anden form for diskrimination, herunder pÃ¥ grund af seksuel orientering eller kønsidentitet,

tager hensyn til Ministerkomitéens meddelelse til styringskomitéer og andre komitéer, der er engageret i Europarådets mellemstatslige samarbejde vedrørende alle menneskers lige værdighed og lige rettigheder for alle, herunder lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede, som blev vedtaget den 2. juli 2008, samt de relevante rekommandationer,

tager højde for de rekommandationer, der siden 1981 er blevet vedtaget af EuroparÃ¥dets Parlamentariske Forsamling vedrørende diskrimination pÃ¥ grund af seksuel orientering og kønsidentitet, samt Rekommandation 211 (2007) om “Forsamlings- og ytringsfrihed for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede” vedtaget af EuroparÃ¥dets kongres af lokale og regionale myndigheder,

anerkender menneskerettighedskommissærens rolle med hensyn til overvågning af forholdene for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede i medlemsstaterne vedrørende diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet,

bemærker 66 staters fælles udtalelse af 18. december 2008 pÃ¥ De Forenede Nationers generalforsamling, som fordømmer overtrædelser af menneskerettighederne pÃ¥ grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, sÃ¥som drab, tortur, vilkÃ¥rlig anholdelse og “fratagelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, herunder retten til sundhed”,
understreger, at diskrimination og social udelukkelse som følge af seksuel orientering eller kønsidentitet bedst kan overvindes ved foranstaltninger, der er rettet både mod ofrene for en sådan diskrimination eller udelukkelse og den brede befolkning,

og anbefaler i overensstemmelse med artikel 15.b i Europarådets statut, at medlemsstaterne:

1. undersøger de eksisterende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, følger virkningen af disse foranstaltninger og indsamler og analyserer relevante oplysninger for at overvåge og afhjælpe enhver direkte eller indirekte diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet,
2. sikrer, at der vedtages og effektivt gennemføres lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet for at sikre respekten for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes menneskerettigheder og fremme tolerancen over for dem,
3. sikrer, at ofre for diskrimination har kendskab og adgang til effektive retsmidler ved en national myndighed, og at foranstaltningerne til bekæmpelse af diskrimination i relevante tilfælde omfatter sanktioner for krænkelser samt muligheden for at give ofre for diskrimination en fyldestgørende oprejsning,
4. i deres lovgivning, politik og praksis lader sig lede af de principper og foranstaltninger, der er indeholdt i bilaget til denne rekommandation,
5. med passende midler og ved passende handling sikrer, at denne rekommandation, herunder bilaget, oversættes og udbredes videst muligt.

1. Ret til liv, sikkerhed og beskyttelse mod vold
   1. Hadforbrydelser og andre hadmotiverede hændelser
      1. Medlemsstaterne bør sikre effektiv, omgående og upartisk efterforskning af formodede tilfælde af forbrydelser og andre hændelser, hvor der er en begrundet mistanke om, at ofrets seksuelle orientering eller kønsidentitet har været et motiv for gerningsmanden; de bør endvidere sikre, at efterforskningen af sådanne forbrydelser og hændelser får særlig opmærksomhed, når de angiveligt er begået af retshåndhævende myndighedspersoner eller andre, der handler i embeds medfør, og at de ansvarlige for sådanne handlinger effektivt drages til ansvar og, hvor det er passende, straffes for at undgå straffrihed.
      2. Medlemsstaterne bør sikre, at et motiv begrundet i fordomme over for seksuel orientering og kønsidentitet kan betragtes som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen.
      3. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at ofre og vidner tilskyndes til at anmelde hadforbrydelser og andre hadmotiverede hændelser begrundet i seksuel orientering og kønsidentitet; medlemsstaterne bør med henblik herpå tage alle nødvendige skridt til at sikre, at man hos de retshåndhævende myndigheder, herunder domstolene, har det nødvendige kendskab og de nødvendige færdigheder til at identificere sådanne forbrydelser og hændelser og yde fyldestgørende bistand og støtte til ofre og vidner.
      4. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at alle fængslede eller på anden måde frihedsberøvede personer, herunder lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede, bevarer deres personlige sikkerhed og værdighed, og bør især træffe beskyttende foranstaltninger mod fysisk vold, voldtægt og andre former for seksuelt misbrug, uanset om overgrebet begås af andre indsatte eller af personale; der bør træffes foranstaltninger til fyldestgørende beskyttelse af og respekt for transkønnedes kønsidentitet.
      5. Medlemsstaterne bør sikre, at der indsamles og analyseres relevante oplysninger om forekomsten og karakteren af diskrimination og intolerance på grund af seksuel orientering og kønsidentitet og især om hadforbrydelser og hadmotiverede hændelser begrundet i seksuel orientering og kønsidentitet.
   2. B.Hadefuld tale
      6. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at bekæmpe alle former for ytringer, herunder i medierne og på internettet, hvor der er en begrundet formodning om, at de sandsynligvis vil fremprovokere eller bevirke udbredelse eller fremme af had eller andre former for diskrimination mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede. Sådan hadefuld tale bør forbydes, og der bør offentligt tages afstand fra det i ethvert tilfælde. Alle foranstaltninger bør respektere den grundlæggende ret til ytringsfrihed i overensstemmelse med konventionens artikel 10 og Domstolens retspraksis.
      7. Medlemsstaterne bør øge kendskabet blandt offentlige myndigheder og offentlige institutioner på alle niveauer til, at de har et ansvar for at afholde sig fra at udtale sig, især til medierne, på en måde, hvor der er en begrundet formodning om, at dette kan forstås som en legitimering af denne form for had eller diskrimination.
      8. Offentligt ansatte og andre statslige repræsentanter bør tilskyndes til at fremme tolerance og respekt for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes menneskerettigheder, når de indgår i en dialog med væsentlige repræsentanter for civilsamfundet, herunder medierne og sportsorganisationer, politiske organisationer og religiøse samfund.
2. Foreningsfrihed
   9. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til i overensstemmelse med konventionens artikel 11 at sikre, at det er muligt effektivt at nyde retten til foreningsfrihed uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; især bør diskriminerende administrative procedurer, herunder overdrevne formaliteter ved registrering og daglig drift af foreninger, forebygges og fjernes; der bør ligeledes træffes foranstaltninger til at forhindre misbrug af lovbestemmelser og administrative bestemmelser, såsom restriktive bestemmelser begrundet i den offentlige sundhed, den offentlige moral og den offentlige orden.
   10. Der bør uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet sikres adgang til de offentlige midler, der er til rådighed for ikke-statslige organisationer.
   11. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til effektivt at beskytte personer, der forsvarer lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes menneskerettigheder, mod den fjendtlighed og aggression, som de måtte blive udsat for, herunder angiveligt fra statslige repræsentanters side, således at de frit kan udføre deres aktiviteter i overensstemmelse med Ministerkomitéens Erklæring om Europarådets indsats for at forbedre beskyttelsen af personer, der forsvarer menneskerettighederne, og fremme deres aktiviteter.
   12. Medlemsstaterne bør sikre, at ikke-statslige organisationer, der forsvarer lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes menneskerettigheder, høres på passende måde om vedtagelse og gennemførelse af foranstaltninger, der kan have indflydelse på disse personers menneskerettigheder.
3. Ytrings- og forsamlingsfrihed
   13. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til i overensstemmelse med konventionens artikel 10 at sikre, at det er muligt effektivt at nyde retten til ytringsfrihed uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet, herunder friheden til at modtage og videregive oplysninger om emner, der omhandler seksuel orientering og kønsidentitet.
   14. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til på nationalt, regionalt og lokalt niveau at sikre, at det er muligt effektivt at nyde retten til at deltage i fredelige forsamlinger som fastsat i konventionens artikel 11 uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
   15. Medlemsstaterne bør sikre, at de retshåndhævende myndigheder træffer passende foranstaltninger til at beskytte deltagere i fredelige demonstrationer til fordel for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes menneskerettigheder mod forsøg på ulovligt at afbryde eller forhindre deltagerne i effektivt at nyde deres ret til ytrings- og forsamlingsfrihed.
   16. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at forhindre begrænsninger i den effektive nydelse af retten til ytrings- og forsamlingsfrihed som følge af misbrug af lovbestemmelser eller administrative bestemmelser begrundet i for eksempel den offentlige sundhed, den offentlige moral eller den offentlige orden.
   17. Offentlige myndigheder på alle niveauer bør tilskyndes til offentligt og særligt i medierne at fordømme enhver ulovlig krænkelse af enkeltpersoner og gruppers ret til at udøve deres ytrings- og forsamlingsfrihed, særligt i forbindelse med lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes menneskerettigheder.
4. Ret til respekt for privatliv og familieliv
   18. Medlemsstaterne bør sikre, at diskriminerende lovgivning, der kriminaliserer seksuelle handlinger mellem samtykkende voksne af samme køn, herunder forskelle i den seksuelle lavalder for seksuelle handlinger mellem personer af samme køn og heteroseksuelle handlinger, ophæves; de bør ligeledes træffe passende foranstaltninger til at sikre, at straffelovsbestemmelser, som på grund af deres ordlyd kan blive anvendt på en diskriminerende måde, ophæves, ændres eller anvendes på en måde, der er forenelig med princippet om ikke-diskrimination.
   19. Medlemsstaterne bør sikre, at personlige oplysninger om en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ikke indsamles, opbevares eller på anden måde bruges af offentlige institutioner, herunder især inden for retshåndhævende myndigheder, medmindre det er nødvendigt for at opfylde specifikke, lovlige og legitime formål; eksisterende optegnelser, som ikke overholder disse principper, bør destrueres.
   20. Betingelser for juridisk anerkendelse af kønsskifte, herunder betingelser om fysiske forandringer, bør genovervejes jævnligt med henblik på at fjerne krænkende betingelser.
   21. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre fuld juridisk anerkendelse af en persons kønsskifte på alle livets områder, især ved at muliggøre ændring af navn og køn i officielle dokumenter på en hurtig, gennemsigtig og lettilgængelig måde; medlemsstaterne bør ligeledes, hvor det er passende, sikre tilsvarende anerkendelse og ændringer hos ikke-statslige aktører med hensyn til vigtige dokumenter, såsom uddannelses- og tjenestebeviser.
   22. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at transkønnede har en effektiv garanti for, at de har ret til, efter at deres kønsskifte er fuldendt og juridisk anerkendt i overensstemmelse med pkt. 20 og 21, at gifte sig med en person af det modsatte køn i forhold til deres ændrede køn.
   23. Hvis den nationale lovgivning giver ugifte par rettigheder og forpligtelser, bør medlemsstaterne sikre, at lovgivningen gælder for både par af samme køn og par af forskelligt køn på en ikke-diskriminerende måde, herunder for en efterlevendes pensionsydelser og lejerettigheder.
   24. Hvis den nationale lovgivning anerkender registreret partnerskab mellem personer af samme køn, bør medlemsstaterne søge at sikre, at deres juridiske status samt rettigheder og forpligtelser i en sammenlignelig situation svarer til heteroseksuelle pars status, rettigheder og forpligtelser.
   25. Hvis den nationale lovgivning ikke anerkender eller giver rettigheder eller forpligtelser til registrerede partnerskaber mellem personer af samme køn eller til ugifte par, opfordres medlemsstaterne til at overveje muligheden for uden diskrimination af nogen art, herunder af par af forskelligt køn, at give par af samme køn juridiske eller andre muligheder for at klare praktiske problemer forbundet med den sociale virkelighed, hvori de lever.
   26. Idet der tages hensyn til, at barnets tarv bør komme i første række i afgørelser om forældreansvar eller værgemål for et barn, bør medlemsstaterne sikre, at sådanne afgørelser træffes uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
   27. Idet der tages hensyn til, at barnets tarv bør komme i første række i afgørelser vedrørende adoption af et barn, bør medlemsstater, hvis nationale lovgivning tillader enkeltpersoner at adoptere børn, sikre, at loven anvendes uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet.
   28. Hvis den nationale lovgivning tillader enlige kvinder at få behandling med kunstig befrugtning, bør medlemsstaterne søge at sikre adgang til sådan behandling uden diskrimination på grund af seksuel orientering.
5. Ansættelse
   26. Medlemsstaterne bør sikre, at der fastsættes og gennemføres passende foranstaltninger, der yder effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet ved ansættelse og beskæftigelse i både den offentlige og den private sektor. Disse foranstaltninger bør dække betingelserne for adgang til ansættelse og forfremmelse, afskedigelse, løn og andre arbejdsvilkår, herunder at chikane og andre former for forulempelse forebygges, bekæmpes og straffes.
   27. Opmærksomheden bør særligt være rettet mod at yde effektiv beskyttelse af transkønnedes ret til privatliv i en ansættelsesmæssig sammenhæng og især i forbindelse med jobansøgninger for at forhindre irrelevant videregivelse af deres kønsmæssige baggrund eller tidligere navn til arbejdsgiveren og andre ansatte.
6. Uddannelse
   31. Med behørig hensyntagen til den altafgørende betydning af barnets tarv bør medlemsstaterne træffe passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger rettet mod uddannelsespersonale og elever for at sikre, at det er muligt effektivt at nyde retten til uddannelse uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; dette omfatter især sikring af børn og unges ret til uddannelse i et sikkert miljø uden vold, mobning, social udelukkelse og andre former for diskriminerende og nedværdigende behandling begrundet i seksuel orientering og kønsidentitet.
   32. Med behørig hensyntagen til den altafgørende betydning af barnets tarv bør der træffes passende foranstaltninger på alle niveauer for at fremme gensidig tolerance og respekt i skoler uanset seksuel orientering og kønsidentitet. Dette bør omfatte tilvejebringelse af objektive oplysninger om seksuel orientering og kønsidentitet, for eksempel i pensum og undervisningsmaterialer, samt tilvejebringelse af de nødvendige oplysninger og den nødvendige beskyttelse og støtte til elever og studerende, således at de kan leve i overensstemmelse med deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Medlemsstaterne kan endvidere udforme og gennemføre ligheds- og sikkerhedspolitikker og handlingsplaner i skolerne og sikre adgang til fyldestgørende uddannelse eller støtte i og undervisningsmaterialer om anti-diskrimination. Sådanne foranstaltninger bør tage højde for forældres rettigheder i forbindelse med deres børns uddannelse.
7. Sundhed
   33. Medlemsstaterne bør træffe passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger til at sikre, at det er muligt effektivt at nyde den højest opnåelige sundhed uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; de bør især tage højde for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes specifikke behov ved udformningen af nationale sundhedsordninger, herunder foranstaltninger til forebyggelse af selvmord, sundhedsundersøgelser og pensum, kurser og undervisningsmaterialer på det medicinske område samt ved overvågning og evaluering af kvaliteten af sundhedsydelser.
   34. Der bør træffes passende foranstaltninger til i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens standarder at undgå, at homoseksualitet klassificeres som en sygdom.
   35. Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at transkønnede har effektiv adgang til passende kønsskiftebehandling, herunder psykologiske, endokrinologiske og kirurgiske specialister inden for behandling af transkønnede uden at blive udsat for urimelige krav; ingen bør underkastes kønsskifteindgreb uden den pågældendes samtykke.
   36. Medlemsstaterne bør træffe passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger til at sikre, at enhver beslutning om begrænsning af sygesikringsdækkede omkostninger til kønsskifteindgreb er lovlig, objektiv og proportional.
8. Bolig
   37. Der bør træffes foranstaltninger til at sikre, at alle effektivt og på lige fod kan få adgang til en passende bolig uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; disse foranstaltninger bør især have til formål at yde beskyttelse mod diskriminerende udsættelser og garantere lige ret til at erhverve og bevare ejerskab til jord og anden ejendom.
   38. Der bør være passende opmærksomhed på risikoen for hjemløshed blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede, herunder unge og børn, som kan være særligt sårbare over for social udelukkelse, herunder fra deres egen families side; i den henseende bør de relevante sociale ydelser gives på grundlag af en objektiv vurdering af den enkelte persons behov uden diskrimination.
9. Idræt
   39. Ligesom racisme og andre former for diskrimination er homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet inden for idrætten uacceptabel og bør bekæmpes.
   40. Idrætsaktiviteter og -faciliteter bør være åbne for alle uden diskrimination på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet; der bør især træffes effektive foranstaltninger til at forebygge, modvirke og straffe brugen af diskriminerende forhånelser med henvisning til seksuel orientering og kønsidentitet under og i forbindelse med idrætsbegivenheder.
   41. Medlemsstaterne bør tilskynde til dialog med idrætsforeninger og fanklubber og støtte dem i at udvikle bevidsthedsskabende aktiviteter om diskrimination mod lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede inden for idrætten og i at fordømme tilkendegivelser af intolerance over for sådanne personer.
10. Ret til at søge asyl
    42. Hvor medlemsstaterne har internationale forpligtelser på dette område, bør de anerkende, at en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet kan være et gyldigt grundlag for at meddele flygtningestatus og asyl efter national ret.
    43. Medlemsstaterne bør især sikre, at asylansøgere ikke udsendes til et land, hvor deres liv eller frihed vil være truet, eller hvor de er udsat for risiko for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
    44. Asylansøgere bør beskyttes mod politikker og praksis, der diskriminerer på grund af seksuel orientering og kønsidentitet; der bør især træffes passende foranstaltninger til at forebygge risiko for fysisk vold, herunder seksuelt misbrug, verbale angreb og andre former for chikane mod frihedsberøvede asylansøgere og sikre deres adgang til oplysninger, der er relevante for deres særlige situation.
11. Nationale menneskerettighedsorganer
    45. Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale menneskerettighedsorganer har et klart mandat til at behandle diskrimination pÃ¥ grund af seksuel orientering og kønsidentitet; de bør især kunne udfærdige anbefalinger om lovgivning og politik, øge bevidstheden i den brede offentlighed samt – i det omfang det er muligt efter national ret – behandle individuelle klager over bÃ¥de den private og den offentlige sektor og anlægge eller være part i retssager.
12. Multidiskrimination
    46. Medlemsstaterne tilskyndes til at træffe foranstaltninger til at sikre, at lovbestemmelser i national ret, der forbyder eller forebygger diskrimination, også yder beskyttelse mod multidiskrimination, herunder på grund af seksuel orientering og kønsidentitet; de nationale menneskerettighedsorganer bør have et bredt mandat, der gør dem i stand til at behandle sådanne problemer.

Oversættelse af Justitsministeriet. [Siden findes ikke mere. Den 3. januar 2019. Tina Thranesen.]
[Til top]