Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 10. marts 2015 dom i sagen YY mod Tyrkiet.
Y.Y. er en transmand, som i 2005 søgte om tilladelse til at få en kønsskifteoperation, men fik afslag med den (underlige) begrundelse, at han som biologisk født kvinde var i stand til at blive gravid.
I 2013 søgte Y.Y. igen og fik denne gang tilladelse til at få sin kønsskifteoperation.
Men allerede i 2008 indbragte Y.Y. sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med påstand om overtrædelse af artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), artikel 6, § 1 (ret til en retfærdig rettergang) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol konstaterede i sin dom den 10. marts 2015, at ved i mange år at nægte Y.Y. mulighed for at gennemgå en kønsskifteoperation, havde staten tilsidesat Y.Y.s ret til respekt for sit privatliv. Der havde dermed været en krænkelse af artikel 8.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt derimod ikke, at der var sket en krænkelse af artikel 6.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tilkendte Y.Y. en erstatning på 7.500 € (EUR) for ikke-økonomiske skader.
Pressemeddelelsen er noget kringlet formuleret.
Dommen må imidlertid betyde, at det både er i strid med menneskerettighederne at stille krav til transpersoner om sterilisation, kastration, kønshormonbehandling og/eller kønsskifteoperation for at anerkende deres ønskede køn
og at nægte dem adgang til kønsskifteoperation, hvis det er dét, de ønsker.
Pressemeddelelsen gengives herunder i dansk oversættelse.
Der tages forbehold for oversættelselsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelsksprogede pressemeddelelse.
Link til selve dommen i bunden af denne side.
Den 12. marts 2015. Tina Thranesen.
* * *
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Storkammer afsagde den 10. marts 2015 dom i sagen YY mod Tyrkiet (application nr. 14793/08).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog enstemmigt, at der var sket en overtrædelse af artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Sagen vedrørte et afslag fra de tyrkiske myndigheder om at give tilladelse til en kønsskifteoperation med den begrundelse, at den transseksuelle, der havde ansøgt derom, ikke var permanent ude af stand til at formere sig.
Domstolen gentog, at transseksuelles mulighed for at have fuldt udbytte af retten til personlig udvikling og fysisk og psykisk integritet ikke kunne betragtes som et kontroversielt forhold. Domstolen fandt, at selv om det antages, at afslaget på sagsøgerens oprindelige ansøgning om tilladelse til en sådan operation havde været baseret på et relevant grundlag, var afslaget ikke baseret på en tilstrækkelig grundlag.
Det resulterende indgreb i ansøgerens ret til respekt for sit privatliv kunne ikke betragtes som “nødvendigt” i et demokratisk samfund.
Ved i mange år at nægte ansøgeren mulighed for at få en sådan operation, havde staten tilsidesat ansøgerens ret til respekt for sit privatliv.
Principielle kendsgerninger
Sagsøgeren, YY, er en tyrkisk statsborger, der på tidspunktet for ansøgningen var registreret som værende af kvindekøn.
Tidligt i livet blev Y.Y. bevidst om en følelse af mere at være en dreng end en pige, uanset anatomisk forhold.
Den 30. september 2005 ansøgte Y.Y. om tilladelse til en kønsskifteoperation hos Mersin distriktdomstol. Distriktdomstolen bad overlægen på hospitalet, hvor ansøgeren var blevet behandlet på en psykiatrisk afdeling, om oplysninger for at finde ud af, om ansøgeren var transseksuel, og om kønsskiftet var nødvendig for ansøgerens psykiske sundhed. Domstolen spurgte endvidere, om Y.Y. var permanent ude af stand til at formere sig.
Den 23. februar 2006 konkluderedes det i en psykiatrisk rapport fra hospitalet, at YY var transseksuel, og at det fra et psykologisk synspunkt, ville det være bedre for ansøgeren at leve som mand. En anden rapport fastslog, at Y.Y. var af kvindelig fænotype (en persons synlige og fysiske fremtræden og egenskaber) og transseksuel. Trods dette fandt domstolen, at ingen af disse rapporter besvarede spørgsmålet, om et kønsskifte var nødvendigt for at sikre ansøgerens psykiske sundhed, og om ansøgeren permanent var ude af stand til at formere sig. En af direktørerne på hospitalet udtalte i april 2006, at YY ikke var permanent ude af stand til at
formere sig.
Den 27. juni 2006 afviste distriktsdomstolen Y.Y.’s ansøgning om kønsskifte, idet ansøgeren ikke var permanent ude af stand til at formere sig, og derfor ikke opfylder et af de krav, der var fastsat i § 40 i den civile retsplejelov.
Ansøgeren ankede afslaget til en højere retsinstans.
Den højere retsinstans stadfæstede distriktdomstolens afgørelse, og ansøgerens advokats anmodning om en ny retssag blev ligeledes afvist.
Den 5. marts 2013 indgav Y.Y. påny en ansøgning om tilladelse til en kønsskifteoperation med henvisning til artikel 40 i den borgerlige retsplejelov.
Den 21. maj 2013 gav distriktdomstolen tilladelse til kønsskifteoperationen, idet den fandt det godtgjort, at Y.Y. var transseksuel, og at hensynet til ansøgerens psykiske helbred krævede et kønsskifte, samt at vidneudsagn havde godtgjort, at ansøgeren i enhver henseende levede som en mand og led under sin nuværende situation som anført i artikel 40, § 2 i den borgerlige retsplejelov, hvorfor betingelserne var opfyldt, og ansøgningn kunne imødekommes.
Klager, procedure og sammensætningen af Retten
Under henvisning navnlig til artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), har sagsøgeren klaget over tilsidesættelse af hans ret til respekt for sit privatliv. Han fremførte, at uoverensstemmelsen mellem hans opfattelse af sig selv som en mand og hans fysiske tilstand var bekræftet af lægeerklæringer, og han klagede over afslagene fra de nationale myndigheder for at få fjernet begrundelsen, at han stadig var i stand til at formere sig. Han kritiserede betingelserne i artikel 40 i den civile retsplejelov med den begrundelse, at det biologiske krav om at være steril kun kunne opfyldes ved, at han frivilligt lod sig sterilisere. Personers manglende mulighed for at få en sådan operation, fratager dem permanent enhver mulighed for kønsskifte.
Under henvisning til artikel 6, § 1 (ret til en retfærdig rettergang) har ansøgeren også klaget over, at den overordnede domstol ikke havde analyseret sagens indhold og havde undladt at begrunde sine beslutninger.
Ansøgningen blev indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 6. marts 2008.
Dommen blev afsagt af en afdeling med syv dommere, sammensat således:
Guido Raimondi (Italien), formand
Isil Karakas (Tyrkiet),
Nebojša Vu?ini? (Montenegro),
Helen Keller (Schweiz),
Paul Lemmens (Belgien),
Egidijus Küris (Litauen),
Robert Spano (Island),
og Abel Campos, assisterende justitssekretær.
Domstolens afgørelse
Artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv)
Den foreliggende sag rejste spørgsmålet om de betingelser for processen for kønsskifte, som kan pålægges transseksuelle, og om sådanne betingelser overholder artikel 8 i konventionen.
Domstolen henviste til sine tidligere konklusioner om, at det på internationalt plan var almindeligt anerkendt, at transseksualitet var en medicinsk tilstand, der berettigede til behandling for at hjælpe de pågældende personer.
Domstolen fandt, at distriktdomstolens afgørelse af 27. juni 2006 var baseret pÃ¥ artikel 40 i den borgerlige retsplejelov. Det bemærkes, at den tyrkiske lov yder transseksuelle, der opfylder lovgivningens krav, ret til ikke blot at skifte køn, men ogsÃ¥ til juridisk anerkendelse af deres nye køn gennem ændring af deres civilstand. Artikel 40 i den borgerlige retsplejelov anfører dog muligheden for, at en permanent manglende evne til at formere sig – en betingelse, som ikke er opfyldt i den foreliggende sag, hvilket førte til afslag pÃ¥ ansøgerens anmodning.
Regeringen gjorde gældende, at reguleringen af kønsskifteoperation faldt inden for beskyttelse af den almene interesse og forsøgte at forhindre, at sådanne operationer blev hverdagskost eller uretmæssigt blev brugt af sexindustrien. Domstolen blev ikke overbevist af de argumenter. Men der er ikke tvivl om at ved at vedtage en sådan lovgivning, havde regeringen forfulgte det legitime formål at beskytte sundheden og hensynet til de berørte personer, ved at henvise til de risici, sådanne operationer indebærer for deres fysiske og psykiske sundhed.
Retten bemærkede, at sagen ved de nationale domstole direkte havde berørt ansøgerens frihed til at bestemme sit køn – en frihed, som var en væsentlig del af retten til selvbestemmelse. Domstolen har ved mange lejligheder udtalt, at den var klar over seriøsiteten i de transseksuelles problemer, og understreget vigtigheden af permanent at vurdere behovet for passende retlige foranstaltninger. Det var væsentligt, at konventionen fortolkedes og anvendtes pÃ¥ en retfærdig, praktisk og effektiv mÃ¥de. Hvis Domstolen undlod en dynamisk og fremtidsorienteret tilgang, kunne det modvirke enhver reform eller forbedring.
Som Domstolen tidligere har bemærket, lægger den mindre vægt på manglende dokumentation for en fælles Europæisk tilgang til løsningen af de juridiske og praktiske problemer, end til de klare og ubestridte tendenser på en stadig international tendens for øget social accept af transseksuelle og juridisk anerkendelse af det nye køn hos kønsskifteopererede transseksuelle. Domstolen gentog, at transseksuelles
ret til personlig udvikling og til fysisk og psykisk sundhed på samme måde, som andre i samfundet nyder godt af, ikke kunne betragtes modstridende forhold. I den forbindelse understregedes det, at i tillægget til henstilling CM/Rec(2010)5 havde Ministerkomitéen i Europarådet erklæret, at tidligere krav om juridisk anerkendelse af et kønsskifte regelmæssigt bør revideres for at fjerne urimelige krav. Desuden havde Den
Parlamentariske Forsamling i Europarådet bl.a. opfordret medlemsstaterne til at garantere disse personers ret til, at officielle dokumenter angiver deres valgte køn, uden nogen forudgående krav om sterilisation eller andre medicinske procedurer, såsom en kønsskifteoperation eller hormonbehandling.
Domstolen bemærkede endvidere, at visse medlemsstater for nylig havde ændret deres lovgivning eller praksis med hensyn til adgangen til kønskiftebehandling og juridisk anerkendelse deraf ved fjerne kravet om infertilitet eller sterilitet.
Domstolen gentog, at alvorlige indgreb i privatlivets fred kan opstå, hvor staten i nationale love er i modstrid med et vigtigt aspekt af personlig identitet. I betragtning af de mange og smertefulde indgreb en sådan operation består af, kunne det ikke påstås, at en persons beslutning om at gennemgå et kønsskifte var en lunefuld beslutning.
Retten bemærkede, at de nationale domstole havde begrundet deres oprindelige afvisning af sagsøgerens anmodning ved, at han ikke var i stand til at formere sig. Domstolen kunne ikke forstå, hvorfor en manglende evne til at formere sig, skulle etableres for en person, der ønsker at skifte køn, før den fysiske kønsskifteproces kunne gennemføres. Domstolen kunne ikke se, hvordan sagsøgeren, undtagen ved sterilisation, kunne have opfyldt kravet om permanent infertilitet.
Under alle omstændigheder har Domstolen ikke fundet det nødvendigt at tage stilling til spørgsmÃ¥let om sagsøgerens adgang til medicinsk behandling, der ville have gjort det muligt ham at opfylde dette krav. Domstolen indtog det synspunkt, at princippet om respekt for ansøgerens fysiske integritet udelukkede enhver forpligtelse for ham til at gennemgÃ¥ behandling med henblik pÃ¥ permanent sterilitet. Domstolen fandt, at selv om det antages, at afvisningen af den oprindelige ansøgning om tilladelse til kønsskifteoperation var baseret pÃ¥ en relevant grund, var den ikke baseret pÃ¥ en tilstrækkelig begrundelse. Den resulterende interferens for sagsøgerens ret til respekt for sit privatliv, kunne derfor ikke anses for “nødvendig” i et demokratisk samfund.
Ændringen af tilgangen til sagen hos Mersin distriktdomstol i maj 2013 gav ansøgeren tilladelse til en operation, selv om han stadig havde evnen til at formere sig, støttede denne holdning.
Ved i mange år at nægte sagsøgeren mulighed for at gennemgå en sådan operation, havde staten tilsidesat sagsøgerens ret til respekt for sit privatliv. Retten har således konstateret, at der havde været en krænkelse af artikel 8.
Artikel 6 § 1 (ret til en retfærdig rettergang)
Domstolen gentog, at artikel 6, § 1 ikke krævede, at en domstol i sine begrundelser omtaler alle de punkter, som en af parterne anser for grundlæggende for hans eller hendes argumenter.
Desuden fandt Domstolen, at den højere retsinstans havde begrundet sine beslutninger og tilsluttet sig underrettens grunde. Klagen blev derfor fundet ugrundet og afvist.
Artikel 41 (kun tilfredshed)
Domstolen fastslog, at Tyrkiet skulle betale sagsøgeren 7.500 € (EUR) for ikke-økonomiske skader.
* * *
Pressemeddelelsen findes ikke mere.
Dommen hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.