B 114. Bilag 3. Andet udkast til betænkning den 25. maj 2009.

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2009 og var til 1. behandling den 24. marts 2009. Forslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Udvalgets for Forretningsordenen.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Søren Laursen på vegne af en række organisationer. Henvendelsen er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et … tal….

Et -tal i udvalget udtaler:

Siden 1999 har de skiftende regeringer – inklusiv den nuværende regering – ment, at det var nødvendigt med en ligestillingsminister. Ligestillingsministeren har det overordnede ansvar for at koordinere regeringens ligestillingsarbejde og udstikke rammen for den overordnede ligestillingspolitik for at sikre arbejdet med ligestilling pÃ¥ tværs af ministeromrÃ¥derne.

Beslutningsforslaget har til formÃ¥l at tilvejebringe et egnet forum til drøftelse af ligestillingsspørgsmÃ¥l – et forum, som efter < ... >-tallets opfattelse ikke er til stede i dag. I dag er ligestillingsforslag henvist til behandling i diverse udvalg, hvor ligestillingsordførerne ikke nødvendigvis er medlemmer eller stedfortrædere. Hermed bliver der tale om en fragmenteret behandling af ligestillingsspørgsmÃ¥lene, som gør det vanskeligt for de involverede medlemmer at erhverve sig den faglige dybde og indsigt i ligestillingsforholdene sÃ¥vel her i landet som i udlandet. Nedsættelse af udvalget vil derfor give mulighed for at skabe et fokuseret og samlet overblik over ligestillingsomrÃ¥det og dermed give baggrund for en mere kvalificeret indsats pÃ¥ omrÃ¥det.

Heller ikke en lang række mere langsigtede drøftelser af konkrete tiltag i relation til Folketinget er mulig med den nuværende struktur. < ... >-tallet skal her blot give 3 eksempler:

En løbende opfølgning og drøftelse i udvalgsregi af den årlige redegørelse og den perspektiv- og handlingsplan for det kommende ligestillingsarbejde, som ligestillingsministeren hvert år inden den 1. marts afgiver til Folketinget, finder ikke sted i dag. Det reducerer klart betydningen af ministerens og ministeriets arbejde. Det gælder også ligestillingsrelaterede spørgsmål stillet som § 20-spørgsmål.

Endvidere kan nævnes en række tiltag inden for satspuljemidlerne på ligestillingsområdet, som ikke får en samlet behandling og opfølgning.

Og endelig kan nævnes implementering af direktiver, aktioner og handlingsplaner m.v. udsprunget fra EU, som selvfølgelig formelt passerer Folketingets Europaudvalg, men som i realiteten ikke får en særlig grundig behandling på grund af Europaudvalgets sammensætning og store sagsmængde. Hertil kommer, at der ikke er en naturlig kontaktmulighed hverken med Europaparlamentets eller andre landes ligestillingsudvalg. Hvilket vanskeliggør deltagelse i forskellige netværk. Herved er der megen vigtig information fra udlandet, som ikke naturligt indgår i den danske debat. Og det mindsker selvfølgelig også mulighederne for at præge debatten i andre lande.

Et ligestillingsudvalg vil også skabe bedre mulighed for en dialog med den danske omverden, hvad enten det er universiteterne, de faglige organisationer eller andre. De mennesker der arbejder med disse spørgsmål oplever, at de ikke har et sted, hvor de politisk kan få en samlet diskussion af udviklingen. De er i dag tvunget til at henvende sig til de enkelte politiske partier, hvilket netop ikke giver basis for en bredere dialog og under alle omstændigheder er ganske tidskrævende. Frem for alt betyder det, at der ikke bliver en fælles forståelse og opfattelse af de eksisterende data. En bred fælles indsats på dette område vanskeliggøres hermed også fordi dialogen om problemerne og deres løsningsmuligheder ikke har et forum at udfolde sig i. Netop det der var formålet med nedsættelse af de stående udvalg tilbage i tiden.

De stÃ¥ende udvalg blev etableret over en længere periode i 1960’erne for at finde deres endelige etablering i begyndelsen af 1970’erne. I et notat om ændringer af Folketingets forretningsorden fra den 3. december 1964 udarbejdet af den daværende formand for Folketinget skrives der om en udvidelse fra 6 til 12 stÃ¥ende udvalg: »Til fordel for en sÃ¥dan ordning taler ikke mindst, at den vil kunne bidrage til, at lovforslagene under deres behandling i folketinget ses i et videre perspektiv, end det kan ventes, nÃ¥r spørgsmÃ¥l af ensartet karakter behandles af forskellige grupper af medlemmer. Skal helhedssynspunkterne kunne trænge igennem, vil det være af stor betydning, at medlemmerne pÃ¥ hver sit felt opnÃ¥r den indsigt og det overblik, der gennem Ã¥rene erhverves ved stadig beskæftigelse med et bestemt, ikke for snævert afgrænset lovgivningsomrÃ¥de.« (Side 3 i beretning afgivet den 10. august 1965).

De stående udvalg har gennem årene været af forskelligt antal og indhold. Der er tale om en løbende justering af forretningsordenen. Der har ikke tidligere været nogen særlig diskussion, når et nyt udvalg skulle etableres, og spørgsmålet har ikke i nævneværdig grad været politiseret.

< ... >-tallet finder ikke, at de argumenter der er fremført fra regeringspartiernes side er særligt underbyggede. Hovedlinien i regeringspartiernes argumentation er, at ligestillingspolitik skal indgå i alle beslutninger, og at ligestillingen nærmest ville lide under at få et udvalg. For så ville den enkelte politiker ikke længere tænke over det problem, men overlade det til ligestillingsordførerne.
Nøjagtig det samme kunne vel siges om miljøpolitikken og andre tværgående områder. Men derfor er der alligevel et miljøudvalg i Folketinget, som skal sikre, at der er en overordnet fagdiskussion.

Endelig mener < ... >–tallet, at arbejdsområdet for udvalget også skal omfatte ligebehandling som anført i henvendelsen fra bl.a. Danske Handicaporganisationer, der er optrykt som bilag til betænkningen.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Folketingets journal vedr. udkastet til den 2. betænkning.
Andet udkast til betænkning i pdf-format hos Folketinget.