B 116. Spgsm. 3. den 7. maj 2013 om, hvor mange transkønnede, der har fortrudt deres kønsskifteoperation. Svar 16. maj 2013.


Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 7. maj 2013 efter ønske fra Jane Heitmann (V) spørgsmål 3 – Samling: 2012-13 – om, hvor mange transkønnede, der har fortrudt deres kønsskifteoperation, til Sundheds- og Forebyggelsesminister, Astrid Krag (S), der svarede den 16. maj 2013.

Spørgsmål
Kender ministeren til tilfælde, hvor transkønnede har fortrudt deres kønsskifteoperation?

Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

Sundhedsstyrelsen har hørt Region Hovedstaden/Sexologisk Klinik herom.

Region Hovedstaden/Sexologisk Klinik oplyser, ”at der findes mange grader af fortrydelse hos transkønnede, der har fået foretaget en kønsskifteoperation.
Det er normalt, at flere efter operationen har overvejelser vedrørende beslutningen, herunder om det var den rigtige beslutning. Hvis dette er tilfældet, tilbydes samtaler på Sexologisk Klinik vedrørende overvejelserne.

Hvis fortrydelse defineres som den ultimative fortrydelse, hvor patienten ønsker at skifte tilbage til det oprindelige, biologiske køn, har Sexologisk Klinik kendskab til tre tilfælde ud af de personer, der er blevet kønsskifteopererede i Danmark i årene 1978 – 2013.”

Sexologisk Klinik har desuden oplyst, at de rapporterede tal svarer til, hvad der ses internationalt.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.