B 117. Beslutningsforslag den 27. februar 2020 om styrkelse af ytringsfriheden ved at ophæve de særlige beskyttelsesgrunde i straffelovens § 266 b. Bortfaldet.

Nye Borgerlige fremsatte den 27. februar 2020 beslutningsforslag B 117 – Samling 2019-20 – om styrkelse af ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b.

* * *
Straffelovens § 266 b giver særligt udsatte grupper en retslig beskyttelse mod offentligt at blive truet, forhånet eller nedværdiget.

* * *
Beslutningsforslaget

Efter straffelovens § 266 b er følgende strafbart: »Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.«

Efter forslagsstillernes vurdering er ytringsfriheden under pres i Danmark og skal styrkes ved at give danskerne frihed og ret til at kunne kritisere og debattere frit, uden at politikerne tvinger domstolene til at lægge unødvendige bånd på det frie ord.

Denne styrkelse af ytringsfriheden skal ske ved den oplagte afskaffelse af straffelovens § 266 b, der begrænser ytringsfriheden, den fri meningsudveksling, og ved sin eksistens skaber en uhensigtsmæssig og unødvendig selvcensur i strid med grundlovens ånd.

For det første indebærer paragraffen efter forslagsstillernes opfattelse uforudsigelighed. Den juridiske bedømmelse af, hvornår en person trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, er vanskelig for borgerne at bedømme.

For det andet anvendes straffelovens § 266 b til at skræmme almindelige borgere til at afstå fra at deltage i den offentlige debat og forfølge visse, som gør, idet det kan være forbundet med væsentlige omkostninger og ubehag at benytte ytringsfriheden. § 266 b fører derved til selvcensur, når borgere afstår fra at debattere svære emner, og det er netop de svære emner, der kræver frie debatter.

For det tredje bør hensynet til det frie ord og den frie debat utvivlsomt veje tungere end hensynet til enkelte personers følelser. Hadtale er udefinerbart. Hadtale for én person kan være den nødvendige ytrede sandhed for en anden. Hadtale er fri tale. Der er efter forslagsstillernes opfattelse ingen pæn måde at udtrykke visse sandheder eller synspunkter på. Borgerne kan klare sandheden, men ikke censuren.

For det fjerde skal det være borgerne, der dømmer hinanden for ytringer, ikke som i dag, hvor det er domstolene. Det tilkommer enhver at tage til genmæle, afstå fra kommentar eller tage privat kontakt til andre borgere på baggrund af deres ytringer. Derfor skal dommen for en ytring ligge hos borgerne som en naturlig del af den fri meningsudveksling og interaktion.

For det femte giver straffelovens § 266 b staten mulighed for sindelagskontrol. Med bestemmelsen i sit arsenal kan staten forbyde sine borgere at nære visse sympatier og at ytre visse antipatier. Men borgernes sympatier og antipatier er en del af borgernes indre liv, og borgernes indre liv skal staten afstå fra at forme.

For det sjette er ytringsfriheden ikke noget værd, hvis ytringsfriheden ikke beskytter de ytringer, vi foragter. Det er netop, hvor vi afskyr en ytring, at ytringsfriheden skal beskytte os fra vores ønske om at straffe den.

Det er på denne baggrund, at forslagsstillerne fremsætter beslutningsforslag om at ophæve straffelovens § 266 b og gerne ser, at dette allerede sker i indeværende folketingsår og senest inden udgangen af 2020.

Det kan endelig anføres, at det vil indebære en beskeden økonomisk besparelse både hos politi, anklagemyndighed, domstolene og kriminalforsorgen, hvis straffelovens § 266 b afskaffes.

* * *
Folketingets journal vedrørende beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget i pdf-format hos Folketinget.