B 120. Spgsm. 2 den 8. april 2019 om regeringens konkrete initiativer målrettet dobbeltminoriteter. Svar 22. april 2019.

Ligestillingsudvalget stillede den 8. april 2019 efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT) spørgsmål 2 – B 120. Samling: 2018-19 – om regeringens konkrete initiativer målrettet dobbeltminoritetspersoner, til udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg (V), der svarede den 22. april 2019.

Indhold
Spørgsmålet
Svaret
Bilag til svaret

[Indhold] Spørgsmålet
Vil ministeren – evt. med bidrag fra ministeren for fiskeri og ligestilling – sende udvalget en oversigt over regeringens konkrete initiativer målrettet den dobbeltminoritet, som forslaget omhandler?

[Indhold] Svaret
Der vedlægges som ønsket en oversigt over regeringens initiativer målrettet LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Notatet er udarbejdet med bidrag fra Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, Børne- og socialministeriet samt Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Inger Støjberg

[Indhold] Bilag til svaret
Oversigt over regeringens initiativer målrettet LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund

1. Regeringens indsats for LGBTI-personer
2. Bevilling til Sabaah
3. Relevante initiativer vedr. LGBTI-personer i regi af Styrelsen for International rekruttering og Integration (SIRI) og National handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (2016)
4. Driftsstøtte til RED Rådgivning
5. Tilbud til voldsudsatte på socialområdet

1. Rådgivning, netværk og støtte
2. Fremme af åbenhed og inklusion på arbejdsmarkedet
3. Bekæmpelse af fordomme blandt unge og fremme af åbenhed i uddannelse
4. Bekæmpelse af homofobi og transfobi i det offentlige rum
5. Styrke viden og rådgivning i sundhedsvæsenet og ældreplejen
6. Internationalt ansvar og samarbejde

• LGBT-personer på asylcentre: Udlændingestyrelsen har i operatørkontrakterne for 2019 forpligtet operatørerne til at udpege en eller flere ressourcepersoner på indkvarteringsstederne, som bl.a. kan bistå beboerne med spørgsmål relateret til LGBTI-forhold. Der udarbejdes desuden en vejledning til alle asylcentre om, hvordan centrene kan imødekomme særlige behov hos LGBTI-asylansøgere. Endvidere indledes et samarbejde med LGBT Asylum, således at LGBT Asylum orienteres, når et asylcenter får viden om, at en asylansøger er LGBTI-person, hvis denne samtykker hertil, med henblik på at foreningen kan bistå og støtte asylansøgeren.
• Inspirationsmateriale til skoler og ungdomsuddannelser: Undervisningsministeriet og Ligestillingsafdelingen vil udarbejde et inspirations- og vejledningsmateriale til skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner om, hvilke udfordringer fx unge homoseksuelle, transkønnede eller børn og unge af homoseksuelle forældre kan møde, og hvordan ledelse, lærere og pædagogisk personale kan understøtte deres trivsel og fremme åbenhed og forståelse blandt klassekammerater. Initiativet vil have særligt fokus på at understøtte skoler og institutioner, hvor der kan være mindre accept af LGBTI-personer, fx som følge af en høj andel af elever med anden etnisk baggrund. Initiativet forventes gennemført i andet halvår 2019.

• Oprettelse af en udvidet anonym rådgivning til minoritetsetniske LGBTI-personer.
• Oprettelse af en udvidet anonym rådgivning til forældre samt etablering af et netværk af familiemedlemmer til LGBTI-personer i etniske familier.
• Gennemførelse/afholdelse af opkvalificerende kurser for og i samarbejde med specialiserede opholdssteder og krisecentre for unge i æresrelaterede konflikter, herunder RED Center.

Sabaah har bl.a. holdt oplæg for RED Center med fokus på at øge medarbejdernes faglighed og indsigt i minoritetsetniske LGBTI-personers særlige behov og udfordringer. Sabaah har desuden bidraget med oplæg til RED Centers kurser til kommunale medarbejdere.

[Bilagets indholdsfortegnelse] 3. Relevante initiativer vedr. LGBTI-personer i regi af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og National handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (2016)

Følgende dele af handlingsplanen kan fremhæves:

Grundkurser og særligt tilrettelagte forløb.
Som en del af den forebyggende indsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol tilbyder SIRI en række grundkurser og særligt tilrettelagte forløb for en bred gruppe af kommunale fagfolk og andre aktører i berøring med borgere i risiko for negativ social kontrol eller anden undertrykkende adfærd, herunder også medarbejdere på krisecentre.

Kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere på kvindekrisecentre: Der er med handlingsplan fra 2016 afsat midler til et særligt kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere på kvindekrisecentre, med det formål at sikre den rette hjælp til kvinder udsat for æresrelaterede konflikter og æresrelateret vold, som tager ophold på landets krisecentre.

Som en obligatorisk del af alle SIRIs kursustilbud om æresrelaterede konflikter præsenteres kursisterne for gruppen af særligt sårbare borgere og herunder også LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund. Målgruppen fremhæves netop pga. gruppens dobbeltudsathed, som stiller særlige krav til de myndighedspersoner, der kommer i kontakt med målgruppen gennem deres arbejde.

Dialogkorpset er et korps af unge og forældre, der selv har haft negativ social kontrol, tvangsægteskab eller lignende æresrelaterede konflikter tæt inde på livet.
Dialogkorpset tager rundt i landet og går i dialog med andre unge og forældre om emner som ligestilling, ægteskab, individuelle rettigheder, omdømme og seksualitetsopfattelser. Korpset berører herigennem også forskellige forståelser af køn og seksuel orientering, ligesom flere af korpsets medlemmer har anden seksualitet end heteroseksuel.

Kompetenceudviklingsforløb for unge mænd i udsatte boligområder: I samarbejde med Mellemfolkelig Samvirke er der i 2018 iværksat et kompetenceudviklingsforløb for unge mænd i udsatte boligområder. Initiativet skal bidrage til at forebygge negativ social kontrol gennem ung-til-ung dialog, og herunder engagere og mobilisere unge mænd, der skal gøre dem i stand til at gå i dialog med andre unge om spørgsmål vedrørende maskulinitet, kønsopfattelser, kønsnormer og seksualitet.
Som en del af kompetenceudviklingsforløbet får de unge mænd, der er med i projektet, også viden om og indsigt i dilemmaer og udfordringer forbundet med at leve som minoritetsetnisk LGBTI-person.

Sikkerhedskonsulenterne: Der er i 2018 oprettet en sikkerhedskonsulentordning, som består af et team af landsdækkende særligt uddannede sikkerhedskonsulenter, som skal bistå kommunale medarbejdere og andre aktører i arbejdet med at vurdere trusselsniveau samt give gode råd om, hvordan sikkerheden kan øges for personer, der er udsat for æresrelaterede konflikter. Sikkerhedskonsulenterne kan give konkret socialfaglig pædagogisk støtte i sager vedrørende minoritetsetnisk LGBTI-personer.

Overgangsstøtte: Endelig blev der i 2019 etableret en ny støtteordning bestående af professionelle mentorer med faglig viden om bl.a. æresrelaterede konflikter, vold og traumer. Mentorerne skal støtte borgere i overgangen fra krisecenter til egen bolig, herunder også udfordringen med at opbygge et nyt socialt netværk efter brud med familie og tidligere omgangskreds. I tilfælde hvor borgeren ønsker det, og hvor sikkerhedssituationen tillader det, kan de fagprofessionelle også varetage kontakten til familie og venner.

[Bilagets indholdsfortegnelse] 4. Driftsstøtte til RED Rådgivning
RED Rådgivning (tidl. Etnisk Ung) har siden 2002 tilbudt rådgivning om og i æresrelaterede konflikter til børn, unge, forældre og fagfolk. Indsatsen er finansieret af satspuljemidler i form af en permanent driftsstøtte til indsatsen. RED Rådgivning tilbyder ud over rådgivning også bl.a. mægling, psykologhjælp og traumebehandling.

RED Rådgivning har et stigende antal henvendelser fra minoritetsetniske LGBTI-personer, og erfaring i at rådgive denne målgruppe, herunder også i relation til seksualitetsopfattelser, dilemmaer og udfordringer forbundet med at leve som minoritetsetnisk LGBTI-person.

I 2018 havde RED Rådgivning samlet 30 henvendelser[1] i hotlinen og brevkassen fra unge, voksne og fagfolk, hvor ”homoseksualitet” blev krydset af som en af henvendelsesårsagerne[2]. I 2016 og 2017 var der henholdsvis 21 og 27 henvendelser. I alle årene var der lidt flere henvendelser fra drenge og mænd end fra kvinder.

Det er RED Rådgivnings erfaring, at de problemer, minoritetsetniske LGBTI-personer henvender sig med, minder meget om andre unges og voksnes problemer af æresrelateret karakter, herunder frygt for fysisk og psykisk vold, ensomhed, skyld, skam, ambivalente følelser ift. familien, frygt for udstødelse og mistrivsel. RED Rådgivning lægger derfor vægt på også at møde denne målgruppe med fokus på sikkerhed og hjælp.

[Bilagets indholdsfortegnelse] 5. Tilbud til voldsudsatte på socialområdet
På det sociale område findes en række tilbud målrettet mennesker, der er udsat for vold i nære relationer. Det gælder bl.a. tilbud i regi af serviceloven, der sætter rammerne for den lokale tilrettelæggelse af indsatsen til målgruppen, ligesom der er iværksat en række initiativer, som understøtter den samlede indsats på området.

Indsatserne omfatter personer udsat for vold i nære relationer, herunder også LGBTI-personer med etnisk minoritetsbaggrund, men er som udgangspunkt ikke særskilt målrettet denne målgruppe.

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer (marts 2019)
Målet med handlingsplanen er at styrke en helhedsorienteret indsats, der både dækker de forskellige former for vold, og som breder paletten af tilbud på voldsområdet mere ud, så den i højere grad imødekommer forskelligartede behov for indsatser og støtte. Handlingsplanen går på tværs af områder, herunder social-, sundheds- og retsområdet.

Handlingsplanen indeholder bl.a. indsatser målrettet såvel voldsudsatte som voldsudøvere, herunder gennem videreførelse og styrkelse af ambulante tilbud som fx Dialog Mod Vold og Mødrehjælpens ”Ud af Voldens Skygge”. Der blev med aftale om satspuljen for 2019 afsat i alt 101 mio. kr. i perioden 2019-2022 til indsatser i handlingsplanen.

Den nationale enhed mod vold i nære relationer, Lev Uden Vold
Lev Uden Vold driver en række tilbud til voldsudsatte og voldsudøvere herunder en national hotline, juridisk rådgivning, netværksgrupper mv. Enheden fungerer desuden som videnscenter. Den nationale enhed Lev Uden Vold blev etableret som led i aftale om satspuljen for 2019, og der er afsat 36,4 mio. kr. til initiativet i perioden 2017-2020.

Kvindekrisecentre efter servicelovens § 109
Kvindekrisecentre tilbyder midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Kommunen skal desuden tilbyde kvinden indledende og koordinerende rådgivning, ligesom evt. ledsagende børn skal tilbydes psykologbehandling i forbindelse med opholdet.

Tilbud til voldsudsatte mænd
Mænd, der ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, fx på grund af særlige sociale problemer, kan tage midlertidigt ophold på en boform efter servicelovens § 110. Der findes særlige centre for mænd, som er i krise af forskellige årsager, eksempelvis partnervold. Det er fx Mandecentret, som findes flere steder i landet, ligesom der findes krisecentre for mænd i Fredericia og i Horsens.

1. [Retur] Antallet af henvendelser er ikke lig med antal personer. Og én person kan godt have haft flere problemstillinger/henvendelsesårsager i den samme henvendelse.
2. [Retur] Når RED Rådgivning modtager henvendelser fra minoritetsetniske LGBTQ personer, er det på nuværende tidspunkt kun muligt at afkrydse henvendelsesårsagen ”homoseksualitet” i statistiksystemet. Rådgiverne bruger derfor generelt denne kategori, når der er tale om LGBTQ-relaterede spørgsmål, herunder dilemmaer omkring seksualitet, kønsidentitet m.m.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Bilaget til svaret hos Folketinget i pdf-format.