Forslag til folketingsbeslutning B 122 – Samling: 2009-10 – om at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning, sÃ¥ homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede fremsat den 2. februar 2010 af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Resumé
Formålet med beslutningsforslaget var at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par blev ligestillede.
Målet var at tilrette den danske ægteskabslovgivning således, at den blev kønsneutral. Derved blev grundlaget for lov om registreret partnerskab overflødig med undtagelse af begrænsningerne, der vedrørte kirkelig vielse af homoseksuelle par.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandlingen af Folketinget den 26. marts 2010 henvist til Retsudvalget.
Der blev indgivet høringsskrivelser af bl.a Trans-Danmark og LGBT Danmark.
Retsudvalget afgav betænkning den 27. maj 2010.
Beslutningsforslaget blev forkastet den 3. juni 2010 ved 2. behandlet af Folketinget, idet 51 (S, SF, RV, EL, LA og Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG)) stemte for, 57 (V, DF og KF) imod.
Samtidig fremsattes beslutningsforslag B 122 om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par. Det blev ligeledes forkastet.
Den 5. februar 2010 fremsattes endvidere lovforslag L 123 om ændring af ægteskabsloven – ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle par. Forkastet.
Beslutningsforslaget
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2010-11 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de fornødne administrative ændringer for at ligestille homoseksuelle par med heteroseksuelle par på alle områder inden for ægteskabslovgivningen med undtagelse af forhold vedrørende kirkelig vielse.
Bemærkninger til forslaget
Forslagets formål
Målet med forslaget er at tilrette den danske ægteskabslovgivning således, at den bliver kønsneutral. Derved bliver grundlaget for lov om registreret partnerskab overflødig med undtagelse af begrænsningerne, der vedrører kirkelig vielse af homoseksuelle par.
I 1989 blev lovgivningen om registreret partnerskab vedtaget. Dermed blev Danmark foregangsland for anerkendelse af seksuelle minoriteters trivsel og rettigheder. Det er Danmark ikke længere.
Selv om tiden for længst er løbet fra diskrimination på baggrund af seksuel orientering, tilbyder den danske lovgivning fortsat ikke seksuelle minoriteter fuld ligestilling i forhold til ægteskabslovgivningen.
Dels mangler den symbolske anerkendelse, der ligger i, at samfundet anerkender homoseksuelle og heteroseksuelle pars forpligtelser over for hinanden med enslydende ord og regler. Og dels mangler at homoseksuelle opnår ligestilling på de områder, hvor homoseksuelle par endnu ikke har de samme rettigheder som heteroseksuelle.
En ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle og heteroseksuelle par, er et vigtigt politisk signal om, at forskelsbehandling af seksuelle minoriteter ikke er acceptabelt.
Ligebehandling er et grundelement i det danske demokrati, ligesom det fortsatte arbejde for ligestilling uanset seksualitet ligger i umiddelbar forlængelse af grundlæggende danske og europæiske værdier om ligeværd og frihed.
Forslaget
Nærværende forslag lægger op til at afskaffe forskelsbehandling ved at ligestille homoseksuelle og heteroseksuelle par pÃ¥ alle omrÃ¥der inden for ægteskabslovgivningen – med undtagelse af muligheden for at indgÃ¥ kirkelig vielse.
Forslagsstillerne ønsker eksempelvis, at homoseksuelle par skal kunne opnå delt forældremyndighed, hvor der anvendes anonym sæddonor, ligesom de særlige krav til statsborger- og opholdskrav for homoseksuelle fjernes.
Et andet eksempel på, hvor homoseksuelle skal ligestilles med heteroseksuelle par, er »cirkulære om indgåelse af ægteskab«, som skal give både homoseksuelle og heteroseksuelle par mulighed for at blive forkyndt som »ægtefolk«.
Nærværende forslag lægger derimod ikke op til at ændre effekten af de lovmæssige undtagelser, som betyder, at homoseksuelle ikke har mulighed for at indgå kirkelig vielse, jf. bekendtgørelse af lov om registreret partnerskab § 2. Når forslaget ikke omfatter fjernelse af omtalte undtagelse, skyldes det alene, at forslagsstillerne finder, en udeladelse af netop det element vil gøre det muligt at samle et bredt flertal bag beslutningsforslaget.
Internationale erfaringer
I de senere år har flere europæiske lande gennemført ligestilling af homoseksuelle med heteroseksuelle par, herunder i Norge, Sverige, Holland, Belgien og Spanien. Men også uden for Europa ser man en lignende udvikling. Det gælder eksempelvis Canada og sågar Sydafrika, som for kun relativt få år siden var kendetegnet af et politisk styre baseret på forskelsbehandling.
Lovændringer i og uden for Europa betyder, at danske homoseksuelle par, som har indgået registreret partnerskab i Danmark, i dag kan opleve problemer med at få anerkendt deres ægteskab i andre lande, hvor man ikke skelner imellem »registreret partnerskab« og »ægteskab«. Det er derfor nødvendigt, at Danmark gennemfører de nødvendige ændringer for at ligestille homoseksuelle par med heteroseksuelle par.
Overgangsfase
Ud fra en lovteknisk betragtning lægger forslagsstillerne op til, at det skal være frit for personer, som allerede er i registreret partnerskab, hvorvidt de ønsker at bibeholde deres nuværende civile status eller vil overgå til egentligt ægteskab.
Kamal Qureshi (SF)
Folketingets journal vedrørende forslaget.
Forslaget i Folketingstidende i pdf-format.