B 123. 2. februar 2010. – Beslutningsforslag om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par. Forkastet.


Forslag til folketingsbeslutning B 123 – Samling: 2009-10 – om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par fremsat den 2. februar 2010 af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Resumé
Formålet med beslutningsforslaget var at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par. Forslaget åbnede for, at trossamfund kunne medvirke ved indgåelse af ægteskab mellem to mennesker af samme køn. Det blev understreget, at beslutningsforslaget ikke medførte en forpligtelse for trossamfundene til at forestå kirkelige vielser af personer af samme køn. Forslagsstillerne ønskede ikke at blande sig i trossamfundenes indre anliggender.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandlingen af Folketinget den 26. marts 2010
henvist til Retsudvalget.
Der blev indgivet høringsskrivelser af bl.a LGBT
Danmark
. Retsudvalget
afgav betænkning den 27. maj 2010.
Beslutningsforslaget blev ved 2. behandlingen den 3. juni 2010 forkastet af Folketinget, idet 51 (S, SF, RV, EL, LA og Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG)) stemte for, 56 (V, DF og KF) imod.
Samtidig fremsattes beslutningsforslag B 122 om indførelse af kønsneutralt ægteskab, så homo- og heteroseksuelle par ligestilles. Det blev ligeledes forkastet.

Den 5. februar 2010 fremsattes endvidere lovforslag L 123 om ændring af ægteskabsloven – ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle par. Forkastet.

Beslutnignsforslaget
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, så trossmfund kan vælge at vie homoseksuelle par på lige fod med heteroseksuelle par.

Bemærkninger til forslaget
Forslaget åbner for, at trossamfund kan medvirke ved indgåelse af ægteskab mellem to mennesker af samme køn. Det understreges, at beslutningsforslaget ikke medfører en forpligtelse for trossamfundene til at forestå kirkelige vielser af personer af samme køn. Forslagsstillerne ønsker ikke at blande sig i trossamfundenes indre anliggender. Der er således ikke tale om, at noget trossamfund skal pålægges at udføre vielser af homoseksuelle som en pligt over for deres medlemmer. Denne afgørelse er det helt op til trossamfundene selv at træffe.

Som det er nu, stiller lovgivningen sig hindrende i vejen, hvis et trossamfund med vielsesbemyndigelse skulle ønske at foretage vielser af to personer af samme køn. Således sker der aktuelt en markant indblanding i trossamfundenes forhold. Disse lovmæssige hindringer fjernes med dette beslutningsforslag, mens der ikke pålægges trossamfundene nye forpligtelser.

Siden 1995 har der været en drøftelse inden for folkekirken af holdningen til
både velsignelse af et registreret partnerskab og egentlig kirkelig vielse. Synspunkterne spænder vidt.

Biskopperne har på grundlag af udvalgsarbejde gentagne gange drøftet emnet. Der
er enighed om at imødegå et ønske om en kirkelig markering af indgåelse af registreret partnerskab, selv om der ikke kan findes enighed om at institutionalisere et nyt
ritual. Man er tillige enige om at tage afstand fra den i nogle sammenhænge fremførte
kristelige fordømmelse af mennesker, der har valgt at leve sammen i et registreret partnerskab.

Beslutningsforslaget griber ikke ind i disse debatter. Men samtidig tager forslagsstillerne afstand fra det synspunkt, at man skal afvente en henvendelse fra folkekirken eller andre trossamfund, førend man fjerner den eksisterende hindring i lovgivningen. Det er ikke trossamfundene, der skal indføre ligebehandlingsmuligheden i lovgivningen – det skal lovgiver. I nærværende tilfælde, hvor ogsÃ¥ religionsfriheden er et vigtigt hensyn, er det til gengæld ikke lovgiver, der skal vælge, om ligebehandlingsmuligheden skal bruges – det mÃ¥ trossamfundene afgøre.

Lovgivningen skal således ikke være en hindring, men alene det saglige og retlige grundlag, hvorpå andres beslutninger kan udøves.

Der skal med beslutningsforslaget understreges, at det ikke er en forpligtelse for den enkelte præst at medvirke til kirkelige vielser af par af samme køn, der ønsker at indgå et ægteskab.

Kamal Qureshi (SF)

Folketingets journal vedrørende forslaget.
Forslaget i Folketingstidende i pdf-format.