B 129. Bilag 2. Spgsm. 4. LGBT Danmark skrev den 6. juni 2011 til Retsudvalget om JM’s svar pÃ¥ spgsm. 1, bilag 2. Spgsm. den 23. august 2011. Svar 23. august 2011.


LGBT Danmark
LGBT Danmark
LGBT Danmark skrev den 6. juni 2011 til Retsudvalget om, at det er meget beklageligt og ikke i overensstemmelse med regeringens udmeldinger internationaltat, at justitsminister, Lars Barfoed i sit svar pÃ¥ spgsm. 1, bilag 2 – beslutningsforslag B 129 – Samling 2010-11 – om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser), bruger 25 Ã¥r gamle forarbejder som begrundelse for ikke tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6.
Retsudvalget stillede den 9. juni 2011 spørgsmål nr. 4 om at kommentere henvendelsen til justitsminister, Lars Barfoed, der svarede den 23. august 2011.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen

Til Folketingets Retsudvalg
København, 6. juni 2011

Kønsidentitet ifm. straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, har med interesse fulgt Folketingets arbejde med beslutningsforslag B 129, Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser).

I sin besvarelse den 31. maj 2011 af spørgsmÃ¥l 1 vedrørende B 129 – Samling 2010-11, bilag 1 – afviste justitsminister, Lars Barfoed, at tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6 med begrundelsen.

  Baggrunden herfor er, at en fortolkning af straffelovens § 81, nr. 6, med baggrund i bestemmelsens forarbejder [1] medfører, at bestemmelsen allerede omfatter strafbare forhold, der eksempelvis har baggrund i, at forurettede er transkønnet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgÃ¥r af bestemmelsens ordlyd.

Det er yderst beklageligt, at Justitsministeren ikke vil medvirke til denne tiltrængte og helt naturlige ændring af straffeloven. Det er endnu mere beklageligt, at Justitsministeren som begrundelse henviser til bestemmelsens forarbejder.

Forarbejderne til bestemmelserne må på dette punkt anses for forældede, og Justitsministeren har da også undladt at oplyse nærmere om dem.

Justitsministeriets oplyste den 11. marts 2010 som svar på forespørgsel fra Tina Thranesen bl.a. følgende:

  For sÃ¥ vidt angÃ¥r straffelovens § 266 b kan Justitsministeriets oplyse, at den eksisterende antidiskriminationslovgivning blev udvidet ved lov nr. 357 af 3. juni 1987 om ændring af borgerlig straffelov og lov om forbud mod forskelsbehandling pÃ¥ grund af race mv. til ogsÃ¥ at omfatte seksuel orientering. De tilhørende lovforarbejder – herunder lovforslag nr. 196, som fremsat den 12. februar 1987 – findes ikke umiddelbart pÃ¥ hverken retsinformation eller Folketingets hjemmeside. Der vedlægges derfor en kopi til Deres orientering.

https://www.transviden.dk/artikler/19870212_ForslagStraffelov.pdf

Som det fremgår af ovenstående, vedrører forarbejderne bestemmelserne

Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov,
kriminallov for Grønland og
lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
(Forbud mod diskrimination på grund af seksuelle orientering)
LFF 1986-1987.1.196

https://www.transviden.dk/artikler/19870212_ForslagStraffelov.pdf

Det kan deraf ses, at der under “KOMMISSIONENS KONKLUSION” – i 3. sidste afsnit anføres:

  OgsÃ¥ andre former for “seksuelle orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

Andet og mere findes der ikke med relation til kønsidentitet, kønsudtryk og transkønnethed.

Det skal især bemærkes, at det pÃ¥gældende lovforslag er 25 Ã¥r gammelt. For 25 Ã¥r siden var kendskabet til transkønnethedtransvestisme, transseksualisme mv. – sparsomt, og det var ikke udsædvanligt at se det omtalt som en variation under seksuelle orientering.

I dag er der imidlertid ingen med kendskab til transkønnethed, som vil bruge en sådan formulering. I dag er det internationalt anerkendt både juridisk og lægevidenskabeligt, at seksuelle orientering og kønsidentitet er to forskellige ting.

Det skal bemærkes, at regeringen selv, via Europarådets ministerkomités anbefaling af 31. marts 2010, CM/Rec(2010)5 on measures to combat discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity, har bidraget til, på internationalt plan at anerkende og forbedre forståelsen af dette forhold. Gennem hele anbefalingen tales netop om seksuelle orientering eller kønsidentitet, f.eks. anbefaling A2:

  Member states should ensure that when determining sanctions, a bias motive related to sexual orientation or gender identity may be taken into account as an aggravating circumstance.

https ://wcd. coe. int/ ViewDoc.jsp?id=1606669
[Siden findes ikke mere. Den 1. juni 2018. Tina Thranesen.]

Det skal endvidere bemærkes, at regeringen for nylig har medvirket til vedtagelsen af den første internationale konvention, der specifikt nævner kønsidentitet, nemlig Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder:

  3. The implementation of the provisions of this Convention by the Parties, in particular measures to protect the rights of victims, shall be secured without discrimination on any ground such as sex, gender, race, colour, language, religion, political or other opinion, national or social origin, association with a national minority, property, birth, sexual orientation, gender identity, age, state of health, disability, marital status, migrant or refugee status, or other status.

https://search.coe.int/cm/Pages/result_details.aspx?ObjectID=09000016805cd162
[Ny url den 1. juni 2018. Tina Thranesen.]

Formuleringen i det nævnte forarbejde med at betegne transvestisme som en seksuelle orientering er således decideret forkert. Kønsidentitet er ikke en seksuelle orientering, og et overfald begrundet i offerets kønsidentitet kan ikke tolkes som et overgreb begrundet i seksuelle orientering. Da lovens (forarbejdernes) bogstav er forkert, er man henvist til løse overvejelser om lovens ånd. Transkønnede er i høj grad i risiko for hadforbrydelser og kan ikke være tjent med denne uklare retstilstand.

Det er derfor meget beklageligt og ikke i overensstemmelse med regeringens udmeldinger internationalt at Justitsministeren bruger disse 25 Ã¥r gamle forarbejder som begrundelse for ikke tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6, sÃ¥ledes at bestemmelsen kan gøres tidssvarende og klargøre, at overgreb begrundet i kønsidentitet er omfattet af bestemmelsen.

Landsforeningen skal derfor anmode Retsudvalget om at bede Justitsministeren redegøre for, 1) om det er regeringens opfattelse at transvestitisme er en seksuelle orientering, således som det siges i forarbejderne, 2) om regeringen finder dette i overensstemmelse med ministerkomiteens anbefalinger, og 3) om ministeren opretholder sin afvisning af at tilføje kønsidentitet og kønsudtryk til straffelovens § 81, nr. 6.

Landsforeningen stiller sig naturligvis gerne til rådighed for yderligere information.

Med venlig hilsen
LGBT Danmark Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Søren Laursen
Retspolitisk talsperson
Sebastian Svegaard
Transpolitisk talsperson

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. juni 2011 fra LGBT Danmark, jf. B 129 – bilag 2.

[Til indhold] Svaret
I den pÃ¥gældende henvendelse er LGBT Danmark pÃ¥ ny inde pÃ¥ foreningens forslag om at tilføje ordene “kønsidentitet eller kønsudtryk” til straffelovens § 81, nr. 6. Det er LGBT Danmarks opfattelse, at der foreligger en uklar retstilstand i relation til anvendelsesomrÃ¥det for den pÃ¥gældende strafskærpelsesbestemmelse, og at transkønnede ikke kan være tjent med dette.

Jeg har tidligere forholdt mig til det omtalte forslag og kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af 31. maj 2011 af spørgsmål nr. l fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget.

Som det fremgår af den nævnte besvarelse, kan jeg ikke støtte forslaget.
Som anført i besvarelsen er baggrunden herfor, at en fortolkning af straffelovens § 81, nr. 6, med baggrund i bestemmelsens forarbejder medfører, at bestemmelsen allerede omfatter strafbare forhold, der eksempelvis har baggrund i, at forurettede er transkønnet, selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd. Der er således efter min opfattelse ikke noget hjemmelsmæssigt behov for en ændring på dette punkt.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at der heri ikke fra min side ligger en afstandstagen fra de internationale anbefalinger mv., der er omtalt i LGBT Danmarks henvendelse, og som lægger op til at bekæmpe diskrimination bl.a. på baggrund af kønsidentitet.

Som jeg således også gav klart udtryk for under l. behandlingen af beslutningsforslaget den 19. maj 2011, er det naturligvis helt uacceptabelt, når nogen udsættes for vold eller chikane mv. på baggrund af eksempelvis vedkommendes kønsidentitet.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 2.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Note ved Tina Thranesen.
  1. [Retur] Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov.
    Under “KOMMISSIONENS KONKLUSION” – i 3. sidste afsnit anføres:
    OgsÃ¥ andre former for “seksuelle orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.