B 142. Bilag 1. Spgsm. 24. PfT’s skrivelse den 20. maj 2007 til Sundhedsudvalget. Spgsm. 24 til ministeren den 20. maj 2007. Svar den 27. september 2007.


Patientforeningen for Transseksuelle (PfT)
Patientforeningen for Transseksuelle (PfT)
Patientforeningen for Transseksuelle (PfT) fremsendte dateret 20. maj 2007 den herunder gengivne skrivelse til Sundhedsudvalget med foreningens bemærkninger i anledning af beslutningsforslag B 142 om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.

Indhold
Skrivelsen fra Patientforeningen for Transseksuelle i sin helhed
Spørgsmål nr. 24. af 20. maj 2007 til indenrigs- og sundhedsminiseren
Svar den 27. september 2007 fra ministeren på spørgsmålet
Kildehenvisninger

* * *
[Til indhold] Skrivelsen fra transseksuelles i sin helhed

Husum den 20. maj 2007
Folketinget
Att. Sundhedsudvalget.
Christiansborg
1240 København K.

Vedr. B 142 – Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles rettigheder
Patientforeningen for Transseksuelle (PFT) er overordentlig godt tilfreds med beslutningsforslagets fremsættelse og fulgte med interesse debatten i Folketinget.

Høringsberettiget
Foreningen fremsætter ønske om at blive høringsberettiget, så vi bliver orienteret om udvalgets tiltag og får tilsendt relevant materiale til udtalelse.

Foretræde for udvalget
Foreningen anmoder også om foretræde for udvalget for personligt ud over herværende indlæg at redegøre for foreningens holdninger.

Som bekendt består forslaget af følgende punkter:
  1. at myndige mennesker selv kan bestemme deres fornavn uden hensyn til deres køn,
  2. at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nummer og pas skal udtrykke,
  3. at myndige mennesker – efter grundig vejledning og rådgivning om konsekvenserne – selv afgør om de vil gennemgå en kønsskifteoperation, og
  4. at alle mennesker uanset køn og seksuel orientering skal have de samme mulgiheder, herunder muligheden for at adoptere børn.

Af disse kan foreningen direkte anbefale punkterne 1, 3 og 4.

Med hensyn til punkt 3, har vi den kommentar at vi finder Rigshospitalets Sexologiske Klinik uegnet til at løse denne opgave. Efter vor mening vil det være relevant at have en GID klinik svarende til den man har i Norge, hvis eneste funktion er at hjælpe og vejlede transseksuelle. Personalet bør være personer med stor indsigt i kønsidentitets konflikter, bistået af “konsulenter” rekrutteret blandt opererede transseksuelle. Vil vil derfor overfor udvalget begrunde dette punkt med yderligere materiale.

Den umiddelbare begrundelse for at vi ikke kan anbefale punkt 2 , er at det vil give personer der uden at de har fået stillet diagnosen, adgang til at blive juridisk registreret som kvinder/mænd. Dette oven i købet uden at de har gennemgået en kønsbekræftende operation. Ofte vil disse personer være det vi kalder for “Fuldtids transvestitter”, og de er i virkeligheden blot mænd der ønsker at leve som kvinder. De pågældende kalder det “Juridisk kønsskifte” hvilket er et ikke eksisterende begreb, nævnt i en bog skrevet af 2 jurister.

Til gengæld mener vi, at personer der er i et stabilt udrednings forløb, bør kunne opnå et midlertidigt personnummer svarende til det køn de måtte ønske at være. Såfremt udrednings forløbet afbrydes, bør retten til dette personnummer bortfalde. Med hensyn til passet, mener vi at der bør udstedes pas, med den ønskede kønsbetegnelse for et år ad gangen så længe forløbet varer. Tilladelsen til at børe et ønsket navn, burde i denne situation være en selvfølge.

Personer der af lægelige grunde ikke tåler operation og den tilhørende anæstisi bør endvidere tildeles et personnummer svarende til det ønskede køn.

Udstedelse af alle nødvendige dokumenter, (Pas, kørekort os sygesikringsbevis) bør være vederlagsfri, i forbindelse med en kønsbekræftende operation.

Begrundelse herfor:
Personer der er i et udrednings forløb er ofte sårbare, og vil derfor ikke have brug for de nederlag et “forkert” personnummer kan give. Derfor vil både navn og personnummer, svarende til det køn de ønsker at blive, være en lettelse for de pågældende. Specielt i job og uddannelsesmæssig sammenhæng, men også i hverdagen.

For personer der ikke tåler operation af dokumenterede helbredsmæssige årsager, vil det også være en klar hjælp i dagligdagen, såfremt navn og personnummer svarer til personens ønskede køn.

Vi ser frem til at begrunde de her anførte ting dybere, overfor udvalget.

Med venlig hilsen
Sophie Frederikke Schröder
Formand PFT

* * *
[Til indhold] Spørgsmål nr. 24
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. maj 2007 fra Patientforeningen for Transseksuelle, jf. B 142 – bilag 1.

[Til indhold] Svar
Patientforeningen for Transseksuelle har i henvendelsen tilkendegivet sin støtte til tre af de fire konkrete forslag, Enhedslisten fremsatte i beslutningsforslag B 142.

Jeg har noteret mig, at patientforeningen derimod ikke støtter Enhedslistens forslag om, at myndige mennesker selv skal kunne bestemme, hvilken kønsidentitet deres CPR-nummer og pas skal udtrykke.

Patientforeningen har dog anført, at personer, der er i et stabilt udredningsforløb, efter foreningens opfattelse bl.a. bør kunne opnå et midlertidigt personnummer med ønsket kønsbetegnelse for et år ad gangen. Jeg kan hertil bemærke, at en sådan ordning, hvor en person midlertidigt tildeles et personnummer, som ikke er i overensstemmelse med den pågældendes biologiske køn, bl.a. ville indebære, at CPR ikke længere ville kunne bruges som grundlag for myndighedsudøvelse m.v., jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 23 (alm. del – B 142).

Foreningen har endvidere bl.a. anført, at personer i et stabilt udredningsforløb bør kunne få tilladelse til at skifte fornavn. Jeg kan hertil oplyse, at der allerede efter de gældende regler i navneloven er hjemmel til, at transseksuelle, der er i et observationsforløb på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet med henblik på at søge tilladelse til kønsskifte og som er henvist til kønshormonbehandling, kan få tilladelse til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 2 (alm. del – B 142).

Patientforeningen har desuden bl.a. anført, at udstedelsen af nyt sygesikringsbevis bør være vederlagsfri i forbindelse med kønsskifte. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der ikke opkræves gebyr for udstedelsen, når kortet udstedes ved ændring af personnummer, jf. § 13, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 995 af 10. august 2007. Det vil være tilfældet, når en person har gennemgået et kønsskifte, idet Sundhedsstyrelsen i forbindelse med anerkendelsen af et kønsskifte skal sørge for, at den pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisninger
Folketingets bilagsjournal vedrørende bilag 1.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål nr. 24 og svaret.
Svaret i pdf-format hos Folketinget.