B 142. Skrivelse af 14. maj 2007 fra Michele Olsen, tidligere Betina Olsen til Sundhedsudvalget.


Betina Olsen sendte mig søndag den 13. maj 2007 den herunder gengivne skrivelse, som hun oplyste, at hun har sendt til samtlige medlemmer af Sundhedsudvalget incl. stedfortrædere som følge af min opfordring om at kontakte Sundhedsudvalget i anledning af det fremsatte beslutningsforslag – B 142 – om transseksuelles/transkønnedes rettigheder.
Betina Olsen har efter denne skrivelse skiftet navn til Michele Olsen.
Tina Thranesen.

* * *
BetinaOlsen02-t.jpg – venstrestillet

Til Sundhedsudvalget

Vedr. beslutningsforslag om transseksuelles/transkønnedes rettigheder

At min livskvalitet og fremtidige skæbne ligger ene og alene i Rigshospitalets Sexologiske kliniks hænder gør mig dybt bekymret. Hvad skal jeg dog gøre hvis de afviser mig, de har jo monopol på diagnoser og behandling!
Min diagnose som jeg fik ved første besøg pÃ¥ RSK var “transfetisk fethisme“, eller sagt med andre ord, “Pervers” som min behandler sagde, og det gjorde sÃ¥ ondt i min sjæl at jeg faktisk ikke mødte op til den efterfølgende samtale. Min viden omkring diagnoser er nu blevet væsentligt større, og jeg har nu fundet ud af at hvis jeg skal gøre mig hÃ¥b om at fÃ¥ hjælp fra RSK, sÃ¥ skal din ændre min diagnose drastisk, nemlig til Transseksuel, hvad jeg tvivler pÃ¥ de gør!
Som tingene ser ud lige i øjeblikket, så har jeg genoptaget mit forløb og går til forsamtaler inde på Rigshospitalets sexologiske Klinik hvor jeg nu har været 3 gange. Det har ikke været en åbenbaring at gå derinde, og på trods af at jeg er kommet derind fordi jeg har et kønsidentitetsproblem mener de ikke at jeg er transseksuel. Flere gange har min behandler opfordret mig til at stille mig foran et spejl, tage mit tøj af, så jeg selv kan se at jeg er en mand?
Jeg frygter at komme til at stÃ¥ alene med mine følelser som kvinde, alene i en mandekrop, frygter at blive kasseret af samfundet, som ikke vil acceptere og hjælpe mig med mit usynlige ‘handicap’ fordi de ikke kan forstÃ¥ mit sind, og at skulle stÃ¥ alene i kampen mod at fÃ¥ mit navn og CPR nummer ændret.
Selv om jeg syntes at jeg er flot som kvinde har jeg stadig en del mandlige træk som RSK kunne hjælpe med, men tanken om hele den proces fra “mand til menneske“(citat jeg har lÃ¥nt),uden RSK gør mig utilpas. Jeg afskyr mine mandlige træk, og kan blive helt syg indeni ved tanken om at andre vil gøre grin med mig. SÃ¥ jeg er fyldt med en angst om, at jeg i hele denne forvandlings proces vil blive styret af en frygt der vil være sÃ¥ stærk, at angsten vil presse mig til at have “mandetøj” pÃ¥ hvis jeg skal ned i Netto!
Mit ægteskab går heller ikke godt, og vi har taget skridtet til at blive separaret. Jeg ved at et afslag fra RSK vil gøre mit liv til et helvede, et liv med en krop som jeg ikke kan forliges med, en krop og et sind der er i strid med hinanden.
Hvordan et sådan liv vil se ud for mine børn og min familie og selvfølgelig også mig selv, er uoverskueligt, da jeg befinder mig i et kønsligt ingenmandsland. Og jeg frygter at vi alle vil komme til at lide med en forringet livskvalitet der kan få fatale konsekvenser.

Kærlig hilsen. Betina Olsen.

Folketingets journal har ikke nogen registrering af henvendelsen.