Som punkt 7 pÃ¥ dagsordenen havde Folketinget den 18. januar 2013 1. behandling af beslutningsforslag B 28 – Samling 2012-13 – om indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning.
Herunder gengives forhandlingen.
- Kl. 1140. Første næstformand, Bertel Haarder:
Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til ligestillings- og kirkeministeren. - Kl. 1141. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
Tak, og det her er jo en helt anden sag.
Enhedslisten har fremsat forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning. Baggrunden for Enhedslistens forslag er et ønske om at sikre, at transpersoner er beskyttet imod diskrimination i alle dele af samfundet. Transpersoner er kendetegnet ved, at deres biologiske køn ikke stemmer overens med deres kønsidentitet. En del af
de personer gennemgår eller ønsker at gennemgå et kønsskifte, og en del af dem gør ikke.
Regeringen anerkender, at der er tale om en meget sårbar gruppe, fordi de ønsker at leve som et andet køn end det biologiske, de er født med. Regeringen er derfor også helt enig med Enhedslisten i, at transpersoner ikke må udsættes for diskriminering på grund af deres kønsidentitet, og at de skal være beskyttet af lovgivningen. Transpersoner er imidlertid allerede omfattet af den eksisterende lovgivnings bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.
Ligebehandlingsnævnet har i tre forskellige sager afgjort, at kønsidentitet er omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven. Så sent som i november kom en ny afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, hvor kønsidentitet ansås for at være beskyttet på samme måde som køn. Desuden har EU-Domstolen
i to sager afgjort, at personer, som har taget skridt til kønsskifte, er beskyttet af begrebet køn i ligebehandlingslovgivningen. Også straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og racismeparagraffen beskytter transpersoner. Det fremgår af bemærkningerne til straffeloven. Kønsidentitet er derfor fuldt ud omfattet af den gældende lovgivning. Indførelse af
kønsidentitet som selvstændig beskyttelseskategori er derfor ud fra en beskyttelsesmæssig betragtning ikke nødvendigt.
Regeringen er opmærksom på, at der er nogle særlige udfordringer forbundet med at være transkønnet. Derfor har vi i regeringsgrundlaget sagt, at vi vil se nærmere på reglerne for juridisk kønsskifte. Der er derfor også nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for juridisk kønsskifte under krav om fuldstændigt kønsskifte uden operation. Desuden er Sundhedsstyrelsen i gang med at styrke kvaliteten af behandlingstilbuddene til transpersoner
og revidere vejledningen om kønsskifte. Det sker i dialog med interesseforeningerne for transpersoner.
Endelig har regeringen taget en række initiativer for at styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hadforbrydelser mod minoriteter. Vi er derfor allerede fuldt opmærksomme på transpersoners særlige vilkår. Men beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet er der som sagt allerede i den eksisterende ligestillings- og antidiskriminationslovgivning, så det mener vi ikke der er grund til at ændre på. Tak for ordet. - Kl. 1144. Første næstformand, Bertel Haarder:
Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1144. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Tak til ministeren. Som udgangspunkt snakker han om, at forskelsbehandling pÃ¥ grund af kønsidentitet er det samme som forskelsbehandling pÃ¥ grund af køn. I modsætning til det har f.eks. EU’s menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, sagt, at kønsidentitet er en identitet, som ikke har noget at gøre med køn. SÃ¥ nÃ¥r der køres tre sager, hvor folk er blevet dømt pÃ¥ grund af køn,
selv om det er kønsidentitet, kan det så ikke betyde, at der er masser af sager, der aldrig bliver kørt, fordi folk ikke bestemmer sig for et køn, men det i virkeligheden handler om kønsidentitet? Det vil jeg spørge ministeren om. - Kl. 1144. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ministeren. - Kl. 1144. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
Man kan også vende det om og sige, at grunden til, at der ikke er nogen sager, simpelt hen er, at man allerede er beskyttet. Som jeg også har sagt, er det jo ikke kun af Ligebehandlingsnævnet, kønsidentitet bliver betragtet som værende omfattet af begrebet køn. EU-Domstolen har i to domme også afgjort det, nemlig at personer, der har gennemgået kønsskifte, er beskyttet mod diskrimination på grund af køn
pÃ¥ arbejdsmarkedet. Og i straffelovens beskyttelse mod hadforbrydelser – det tror jeg ogsÃ¥ er vigtigt at huske – er det ogsÃ¥ en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres seksuelle orientering. - Kl. 1145. Første næstformand, Bertel Haarder:
Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1145. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Jamen som udgangspunkt ved man det jo ikke. Derfor vil jeg bare spørge ministeren: Vil det koste staten noget som helst at indarbejde kønsidentitet i al antidiskriminationslovgivning i Danmark? - Kl. 1145. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ministeren. - Kl. 1145. Ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen. Ministertale:
Men det handler jo ikke om, om det vil koste noget eller ej; det her handler om, om transkønnede er beskyttet af den lovgivning, vi har i dag. Det mener regeringen, som jeg også sagde i min tale, at de er. - Kl. 1146. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og vi begynder med fru Fatma Øktem, der er ordfører for Venstre. - Kl. 1146. Fatma Øktem (V). Ordførertale:
Mange tak. Jeg vil starte med at bringe en hilsen fra Det Konservative Folkepartis ordfører, der desværre ikke selv kan være her i dag på grund af sygdom. Min tale vil derfor være på vegne af Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at Venstre og Det Konservative Folkeparti naturligvis er helt enige i, at vi skal modarbejde og bekæmpe enhver form for diskrimination. Det gælder både inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det må der ikke herske nogen tvivl om overhovedet. Så derfor støtter vi den meget fine og rigtig gode intention, Enhedslisten har med sit forslag i dag. Men alligevel kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.
Baggrunden for forslaget er jo, at Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner har påpeget et behov for, at en række danske love bliver ændret, sådan at de også indbefatter kategorien kønsidentitet. Lad mig sige det ganske kort: I Venstre mener vi ikke, at der er behov for en lovændring. Vi henholder os til Beskæftigelsesministeriets svar i et høringsnotat til L 119 om et forslag til ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet, som vi behandlede sidste år. Der
står helt klart, at diskrimination at transkønnede i Danmark betragtes som diskrimination på grund af køn, og at der derfor allerede efter gældende ret gælder et forbud mod forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet. De bestemmelser, der er i lovgivningen i dag, dækker meget bredt og dækker således også transkønnede og interkønnede.
Jeg synes, det er vigtigt at bemærke, at Danmark er et land, hvor der er plads til forskellighed. Vi har en høj grad af rummelighed og tolerance over for alle typer mennesker. Vi skal leve med hinanden uanset køn, religion eller race, og det er en holdning, der er bred enighed om. Det afgørende er, at vi har fokus på lige muligheder og lige rettigheder. Derfor vil jeg også gentage, at Venstre finder forslaget meget sympatisk, og at intentionen er rigtig god. Men så længe transkønnede og interkønnede ligesom alle andre er beskyttet af gældende lov, mener vi ikke, der er behov for de ændringer, som Enhedslisten foreslår.
På den baggrund kan hverken Venstre eller Det Konservative Folkeparti støtte forslaget. - Kl. 1149. Første næstformand, Bertel Haarder:
Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1149. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Tak til Venstres ordfører, fordi hun anerkender intentionerne i forslaget. Men alligevel kunne hun ikke støtte forslaget. Hun siger, at det er køn, som folk bliver diskrimineret pÃ¥. Hvis man sÃ¥ bliver født som transperson, f.eks. bliver født som en dreng fysisk set, men i virkeligheden føler sig som en pige, hvordan bliver folk diskrimineret – som kvinde eller som mand? Det vil jeg godt spørge ordføreren om. - Kl. 1149. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ordføreren. - Kl. 1149. Fatma Øktem (V):
Mange tak. Det er rigtigt nok, at når vi bliver født, får vi tildelt juridisk køn. Det gør alle. Med hensyn til diskrimination og hvordan folk bliver diskrimineret, er det meget svært at sige noget om det. Det er også meget svært at måle diskrimination. Men med det forslag, Enhedslisten kommer med, lægger Enhedslisten op til, at de transkønnede og interkønnede ikke føler sig repræsenteret eller ikke føler sig dækket af lovgivningen. Der er vi ikke enige med Enhedslisten, og det er derfor, at vi ikke kan støtte forslaget, for vi er af den opfattelse, at alle er dækket af vores lovgivning. Vi læner os op ad den formulering,
der kommer fra regeringen, om, at transkønnede og interkønnede er dækket under begrebet køn, og det er altså den opfattelse, vi har.
Er der noget modsat? Dækker begrebet køn ikke transkønnede og interkønnede? Det er en helt anden debat, men gør det ikke det, og er vores lovgivning ikke for alle, synes jeg, at vi har en helt, helt anden debat. Men det er jo ikke det, det handler om i dag. Det, jeg kan sige, er, at vi ikke kan støtte det her forslag, fordi vi ikke er enige i, at de ikke er dækket. - Kl. 1151. Første næstformand, Bertel Haarder:
Arbo-Bæhr. - Kl. 1151. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Jeg kan komme med et eksempel på diskrimination. En transperson går på sexologisk klinik og søger om at få lavet et indgreb på sin krop, vedkommende er fuldstændig normal, men før han kan få det indgreb på sin krop, skal han sygeliggøres. Som udgangspunkt skal man være syg for at få lavet et indgreb på sin krop. Det står der direkte. Er det ikke diskriminatorisk over for dem, som i virkeligheden føler sig som en kvinde, hvis de er født som mand, eller omvendt? Er det ikke diskrimination? Har det noget at gøre med køn? Nej, det har kun baggrund ét sted. Det er nemlig folk, der er transpersoner. Så derfor er der masser af diskrimination i lovgivningen over
det hele. - Kl. 1152. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ordføreren. - Kl. 1152. Fatma Øktem (V):
Som jeg sagde, er det et meget sympatisk forslag, men jeg holder fast ved, at føler man sig diskrimineret, også som transkønet, har man i dag en mulighed for at klage, også over den behandling, man får i sundhedsvæsenet. Så jeg kan ikke se, hvad det er, der gør, at vi skal have den ændring, når man allerede har de muligheder. Vi læner os op ad den fælles formulering, vi har med regeringen, om, at transkønnede og interkønnede er dækket under begrebet køn. Er de ikke det? Jeg synes
ikke, at den sag, ordføreren fremlagde, ikke kan behandles. Så hvis vedkommende føler sig diskrimineret, har man i dag allerede mulighed for at klage over det. - Kl. 1153. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til Venstres og Konservatives ordfører. Så giver jeg ordet til den socialdemokratiske ordfører, hr. Rasmus Horn Langhoff. - Kl. 1153. Rasmus Horn Langhoff (S). Ordførertale:
Tak for det. Som socialdemokrat ligger det mig meget på sinde, at vi aktivt arbejder mod diskrimination i vores samfund. Derfor synes jeg også, at Enhedslistens forslag i dag er sympatisk. Vi ønsker også at skabe gode vilkår for alle, og det gælder selvfølgelig også transpersoner.
Samtidig mener vi dog, at transpersoners kønsidentitet allerede er sikret ved vores eksisterende ligestillingslovgivning og antidiskriminationslovgivning. Vi ved, at EU-Domstolen har slået fast, at man er beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet, hvis man har gennemgået et kønsskifte, og vi ved, at Ligebehandlingsnævnet har afgjort, at kønsidentitet
også er en del af ligestillingslovens beskyttelse af køn uden for arbejdsmarkedet. Vi mener derfor ikke, at der er behov for at indføre kønsidentitet i lovgivningen. - Kl. 1154. Første næstformand, Bertel Haarder:
Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1154. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Som udgangspunkt er det jo rart at høre, at det er et sympatisk forslag, men hvis man nu hører efter, sÃ¥ siges der nej til at indarbejde transpersoner i antidiskriminatorisk lovgivning. Jeg kan forstÃ¥, at man kan tage udgangspunkt i, at f.eks. EU’s menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, udtrykkeligt har anbefalet landene at anerkende krænkelse af kønsidentitet som en diskriminatorisk adfærd. F.eks. siger han i 2009:
Jeg er rystet over mangelen på viden om, hvilke menneskerettighedsperspektiver der står på spil for transpersoner selv blandt de politiske beslutningstagere.
Føler den socialdemokratiske ordfører sig ramt af denne udtalelse? - Kl. 1154. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ordføreren. - Kl. 1155. Rasmus Horn Langhoff (S):
Nej. - Kl. 1155. Første næstformand, Bertel Haarder:
Hr. Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1155. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Så må jeg spørge på en anden måde: Mener den socialdemokratiske ordfører ikke, at Thomas Hammarberg har en pointe i at indarbejde transpersoner eller kønsidentitet i al antidiskriminatorisk lovgivning? For det er den eneste måde, hvorpå man kan sige til folk, at de er nogle specielle personer, som vi meget gerne vil forsvare i det her samfund. Mange af dem gemmer sig lige nu, for de aner jo ikke, om de bliver diskriminatorisk behandlet efter lovgivningen eller bare har det sådan i deres hverdag.
Så skulle man ikke som udgangspunkt bare indarbejde det, fordi det, som jeg siger, vil give dem et klap på skulderen og være som at sige: Hør, der er plads til jer, også i vores samfund? - Kl. 1155
Første næstformand, Bertel Haarder:
Ordføreren. - Kl. 1155. Rasmus Horn Langhoff (S):
Jeg mener, at vi på alle måder signalerer, at der er plads til dem, hvilket ordføreren fra Enhedslisten efterlyser. Det er kun det, jeg ønsker at signalere i dag. Det er også det, jeg fornemmer fra andre partiers ordførere er det, man har ønsket at signalere. Spørgsmålet er så, hvilke begreber vi skal bruge i lovgivningen. Det er jo en debat, jeg hilser velkommen, men det afgørende for mig er indholdet i lovgivningen. Hvis loven virker, og i og med at vi mener, at transpersoner i dag er beskyttet af lovgivningen, ser jeg ikke noget behov for at ændre på lovgivningen alene på baggrund af et enkelt begreb. - Kl. 1156. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til Ordføreren.Så går vi til fru Pia Adelsteen, der taler på vegne af Dansk Folkeparti. - Kl. 1156. Pia Adelsteen (DF). Ordførertale:
Tak for det. De tidligere talere og ministeren har jo pænt givet udtryk for, at de love, man egentlig ønsker at få ændret, også gælder transkønnede. Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg læste den her sag, havde jeg noget svært ved at sætte mig ned og skrive en tale. Jeg sad og kiggede lidt på sagen, og så tænkte jeg: Hvad er det egentlig, man gerne vil opnå med forslaget? For ønsker vi egentlig ikke alle at have et samfund i Danmark, hvor der, uanset hvordan man er, uanset om man er en alkoholiker, der sidder inde på værtshuset, hvor man i øvrigt godt må ryge, uanset hvem man er, er plads til en? Der er plads til alle i Danmark. Det skal forstås på den måde, at så længe vi opfører os ordentligt, er der også plads til os. Er vi egentlig ikke alle sammen i Danmark indstillet på den måde, at selvfølgelig skal man da ikke diskriminere hinanden?
Vi er forskellige, vi har forskelligt udgangspunkt, vi laver nogle forskellige ting, og nogle synes, vi er lidt mere mærkelige end andre – sÃ¥dan er det. Men man skal jo ikke diskriminere folk.
Så jeg sad og tænkte: Hvad vil man så opnå ved det her? Vil man havde pas lavet om? I et pas står der, hvilket køn man er, om man er mand, eller man er kvinde. Det er jo et faktum, og der er ikke så meget at gøre. Jeg ville også nogle gange ønske, at jeg var lidt højere, for så kunne jeg prøve nogle rutsjebaner, som min faktiske højde ikke er til. Nogle gange føler jeg mig rigtig høj, nogle gange føler jeg mig lav. Så hvordan man føler sig, kan jo være svært at definere, det kan i hvert fald være svært at få implementeret i love.
Hvis man er født som mand, men føler sig som kvinde, så mener jeg helt klart, at det jo ikke ændrer ved det faktum, at man pr. definition, biologisk er en mand. Men det er jo ikke ensbetydende med, at man skal diskrimineres.
Jeg synes, det er fint, vi har debatten, men jeg må indrømme, at jeg har meget, meget svært ved at forstå, at man laver et beslutningsforslag om det. Det, det i bund og grund drejer sig om, synes jeg, er, at når vi er her i Danmark, behandler vi hinanden ordentligt og med respekt og lader være med at diskriminere. Det er egentlig også det, der står i vores love, og det er uanset hvad.
Vi støtter altså ikke forslaget fra Dansk Folkepartis side. - Kl. 1159. Første næstformand, Bertel Haarder:
Der er igen en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1159. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Jeg får sådan et smil på læben, når jeg hører Dansk Folkeparti sige, at vi alle sammen skal behandle hinanden ens. Jeg ved, at en stor del af den antidiskriminatoriske lovgivning er blevet vedtaget af et stort, bredt flertal i Folketinget minus Dansk Folkeparti. Sidste gang var, da tro blev indarbejdet.
Som udgangspunkt siger fru Pia Adelsteen, at vi skal behandle hinanden ens. Men er det sådan i dagens Danmark? Bliver man ikke diskrimineret som transperson i dagens Danmark? Det vil jeg gerne spørge hende om. - Kl. 1159. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ordføreren. - Kl. 1159. Pia Adelsteen (DF):
Jeg vil godt lige starte med at rette. Jeg sagde ikke, at vi skal behandle hinanden ens. Jeg sagde, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Jeg mener faktisk, der er en forskel. For vi er ikke ens, og derfor skal vi heller ikke behandles ens. Vi skal behandle hinanden ordentligt, uanset hvad der sker.
Så vil jeg sige: Jo, der er sikkert nogle, der diskriminerer transpersoner; der er også nogle, der diskriminerer homoseksuelle; der er nogle, der laver hadforbrydelser mod homoseksuelle, hvilket selvfølgelig er uhørt. Det skal ikke foregå. Men der er langt derfra og til at sige, at begrebet kønsidentitet skal ind i en lov. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå.
For skal højdeidentitet så være det næste? Som jeg sagde, føler jeg mig virkelig nogle gange, som om jeg er en meter og firs . Jeg vil skynde mig at sige, at jeg faktuelt ikke er det. Nogle gange føler jeg også, jeg er en meter og fyrre, men faktuelt er jeg det ikke. Men man kan føle sig rigtig anderledes på nogle tidspunkter afhængigt af situationen.
Jeg ved godt, at det med kønsidentitet er noget andet. Det er noget mere permanent. Men ikke desto mindre er det jo fuldstændig ligegyldigt, om man føler sig som mand eller kvinde uanset ens biologiske køn. Man skal ikke diskrimineres på grund af det. Vi skal behandle hinanden ordentligt. - Kl. 1201. Første næstformand, Bertel Haarder:
Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1201. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Jeg synes, at fru Pia Adelsteens afslutning var god. Spørgsmålet om højde eller drøjde, eller jeg ved ikke hvad, bliver man jo ikke diskrimineret på grund af. Men som transperson bliver man diskrimineret på grund af én ting, nemlig personens kønsidentitet. Vedkommende føler sig som et andet køn end det, vedkommende er født som.
Som udgangspunkt bliver Dansk Folkepartis ordfører nødt til at erkende, at de mennesker bliver diskrimineret i det danske samfund. Hvad gør vi ved det? Skulle vi ikke prøve at indarbejde det og sige til dem, at der skal være plads til dem, og derfor indarbejder vi det, så kønsidentitet bliver erkendt også af lovgiverne. Det er den bedste måde at give folk et klap på skulderen på eller at sige til dem, at det er godt, de er her, og at vi holder af dem. - Kl. 1202. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ordføreren. - Kl. 1202. Pia Adelsteen (DF):
Jeg mener faktisk, at hr. Jørgen Arbo-Bæhr tager fejl. Jeg mener faktisk også, at der er nogle, der bliver diskrimineret på grund af deres højde og drøjde. Sådan er det. Der er nogle mennesker, der diskriminerer andre mennesker. Der er nogle mennesker, som ikke behandler hinanden ordentligt. Der er nogle meget tykke mennesker, som bestemt også bliver diskrimineret. Der er også nogle, der er meget tynde, som bliver diskrimineret. Og så er der dværge, der kan føle sig diskrimineret.
Så det med kønsidentitet mener jeg åbner en ladeport for, hvad man kan blive diskrimineret for. Jeg mener faktisk, at man skal se bort fra kønsidentitet, lige så vel som man skal se bort fra, at mennesker nogle gange er for store eller for små eller på anden måde adskiller sig fra det perfekte menneske, alle ser op til et eller andet sted. Det mener jeg vi skal se bort fra. Vi skal jo behandle hinanden ordentligt, det er vel egentlig det, det drejer sig om, uanset hvordan vi er. Uanset at man er alkoholiker og står nede på gadehjørnet, skal vedkommende da behandles ordentligt. Sådan er det. Det burde bare være almindelig pli at gøre det. - Kl. 1203. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi videre til den radikale ordfører, fru Marlene Borst Hansen. - Kl. 1203. Marlene Borst Hansen (RV). Ordfører:
I Radikale Venstre er vi meget enige med Enhedslisten og en stor del af, hvis ikke hele det øvrige Folketing i, at transkønnede er en sårbar gruppe, fordi der mange steder mangler en forståelse for, hvor mange udfordringer der er i, at ens opfattede og biologiske køn ikke er i overensstemmelse.
Jeg støtter også varmt op om, at vi fra Folketingets side sender anerkendende signaler og også lovgiver der, hvor der måtte være behov for det. Det er også derfor, regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for juridisk kønsskifte uden krav om fuldstændigt kønsskifte ved operation. Desuden er Sundhedsstyrelsen, som også ministeren var inde på, i gang med at styrke kvaliteten i behandlingstilbuddene til transpersoner og revidere vejledningen om kønsskifte. Det sker i dialog med interesseforeningerne for transpersoner.
I forhold til det konkrete beslutningsforslag er Radikale Venstre fuldstændig enig med Enhedslisten i, at ingen transkønnede – ja, ikke nogen mennesker overhovedet – mÃ¥ diskrimineres eller udsættes for forskelsbehandling. Vi er sÃ¥ ikke enige i, at det kræver en lovændring, for vi vurderer, at transpersoners kønsidentitet allerede er sikret i den eksisterende lovgivning. Derfor stemmer vi ikke for Enhedslistens beslutningsforslag, men vi vil meget gerne og ogsÃ¥ meget gerne sammen med Enhedslisten fortsætte samarbejdet om at have fokus pÃ¥ det her omrÃ¥de og diskutere, hvordan vi kan hjælpe transkønnede
i forhold til de udfordringer, som de lever med, og bl.a. muligheden for at få foretaget et juridisk kønsskifte. - Kl. 1205. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til den radikale ordfører.
Der må ikke tales på tilhørerpladserne.
SÃ¥ giver jeg ordet til SF’s ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge. - Kl. 1205. Pernille Vigsø Bagge (SF). Ordførertale:
SF har i snart mange år arbejdet for forbedringer for vores transkønnede medborgere. Vi er rigtig glade for, at regeringen er i fuld gang med at se på bedre muligheder for det såkaldte juridiske kønsskifte. Det er et kæmpe problem for mange transkønnede, at det er så svært at skifte køn rent formelt, på trods af at man i fremtoningen fremstår som et andet køn end det, ens papirer
måtte indikere. Det vil være et stort skridt at få ændret det forhold.
PÃ¥ samme mÃ¥de sympatiserer vi med det forslag, vi nu behandler i salen i dag, hvor det foreslÃ¥s, at kønsidentitet tilføjes til ligestillings- og antidiskriminationslovgivningen. Vi har ikke fuldt overblik over, i hvor høj grad transkønnede i dag udsættes for diskrimination, men vores opfattelse er, at det opleves af mange. Derfor er det ogsÃ¥ vigtigt, at transkønnede beskyttes af lovgivningen pÃ¥ linje med andre grupper, men det sker heldigvis allerede – jævnfør de afgørelser, som ministeren ogsÃ¥ har nævnt – og det synes vi er rigtig positivt.
Med de bemærkninger kan vi ikke, som det nærværende forslag er, støtte beslutningsforslaget. - Kl. 1206. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til SF’s ordfører. SÃ¥ tager vi til sidst fru Merete Riisager, der taler for Liberal Alliance. - Kl. 1207. Merete Riisager (LA). Ordførertale:
Tak. Det forslag, vi behandler i dag, fastslår, at ordet kønsidentitet skal indføjes i en lang række forskellige lovgivninger. Vi kan forstå på forslagsstillerne, at baggrunden for forslaget er, at man vil understrege, at transpersoner ikke er en seksuel minoritet. Forslagsstillerne godtgør dog ikke, at de ændringer, der lægges op til, har reel og konkret betydning i praksis. Der er primært lagt op til en teoretisk diskussion om, hvorvidt der, når talen falder på transpersoner, er tale om en seksuel minoritet eller ej.
Liberal Alliance er altid klar til at kigge konstruktivt på sikkerheden for og beskyttelsen af minoritetsgrupper. Det væsentlige må dog være, om der er tale om initiativer, der har reel betydning for gruppernes retstilstand. I det omfang dette forslag har reel betydning, er det vores vurdering, at det først og fremmest vil skabe usikkerhed. Lige så vel som det er vigtigt at beskytte mindretal mod unfair forskelsbehandling, er det selvfølgelig vigtigt at give rum for den forskelsbehandling, som bunder i rimelige hensyn.
Der var for nogle år siden en stor debat om, hvorvidt supermarkederne måtte sige nej til, at deres ansatte tog tørklæde på, da det ikke ville harmonere med det image, som de ønskede for deres virksomhed. Jeg mener godt, at man kan tænke sig situationer, hvor det med rimelighed kan fastslås, at transpersoner vil blive ramt af samme helt rimelige forskelsbehandling. Det kan f.eks. være, at en person, der genetisk er en mand, men føler sig som kvinde, ønsker at arbejde i et kvindefængsel. Men betyder det, at personen skal have lov til at udføre opgaver i fængslet, der i dag er forbeholdt kvinder? Jeg går ikke ud fra, at det er forslagsstillernes hensigt at ændre retstilstanden i dette og lignende tilfælde, men jeg mener, at usikkerheden i forhold til dette er for stor.
Liberal Alliance kan ikke støtte det fremsatte forslag. - Kl. 1209. Første næstformand, Bertel Haarder:
Der er en kort bemærkning fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1209. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Jeg bemærkede jo, at Liberal Alliances ordfører snakkede om, at transpersoner bliver diskrimineret på grund af deres seksuelle orientering. Skyldes de sager, der har været om diskriminering, den seksuelle orientering? - Kl. 1209. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ordføreren. - Kl. 1209. Merete Riisager (LA):
Jeg mener, at det er en teoretisk diskussion, og jeg mener, at lovgivningen i dag er dækkende for det, som vi diskuterer her. - Kl. 1209. Første næstformand, Bertel Haarder:
Jørgen Arbo-Bæhr. - Kl. 1209. Jørgen Arbo-Bæhr (EL):
Det er svært at prøve at svare udenom, men det kan man jo selvfølgelig godt. Men er det som udgangspunkt en teoretisk diskussion, når folk bliver diskrimineret, eller er det praksis? Når nu Liberal Alliances ordfører siger, at det er den seksuelle orientering, hvad er det så for en seksuel orientering, disse transpersoner har? Er de homoseksuelle, er de heteroseksuelle, eller er de biseksuelle? Bliver de diskrimineret på grund af det? Det har jeg aldrig set. Som udgangspunkt bliver man diskrimineret på grund af et eller andet, men er det deres seksuelle orientering, eller er det deres køn,
de bliver diskrimineret på grundlag af? Eller er det på grund af deres kønsidentitet, at de bliver diskrimineret?
Det er ikke teori. Prøv at snakke med dem. De bliver diskrimineret i praksis. I stedet for at sige noget om mig og om, at jeg måske er teoretisk, så prøv at snakke med dem selv, for de bliver diskrimineret i praksis og ikke i teorien. - Kl. 1211. Første næstformand, Bertel Haarder:
Ordføreren. - Kl. 1211. Merete Riisager (LA):
Det gør jeg skam også gerne. Jeg synes, at vi skal prøve at kigge på de praktiske problemer, der så måtte være, og tage fat i dem i stedet for at have en begrebsafklaringsdiskussion her i Folketingssalen. - Kl. 1211. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til Ordføreren.Og så er det hr. Jørgen Arbo-Bæhr som ordfører for Enhedslisten. - Kl. 1211. Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Ordførertale:
Tak for debatten. Hvis man kunne leve af sympati, kunne jeg jo leve meget, meget længe. Men i virkeligheden bliver forslaget underkendt af alle partier bortset fra Enhedslisten.
Hvis begrundelsen for at afvise forslaget er, at diskriminationssager mod transpersoner er dækket af den eksisterende lovgivning, så har man ikke forstået sagens kerne. Den eksisterende lovgivning giver beskyttelse mod diskrimination på baggrund af biologisk køn og på baggrund af seksualitet. Men transpersoner diskrimineres netop ikke på denne baggrund. De diskrimineres, fordi omverdenen ser, at der ikke er overensstemmelse mellem det biologiske køn, de er født med, og det køn,
de selv har valgt at udtrykke.
Transkønnethed har intet med seksuel orientering at gøre. Det er et spørgsmål om, hvilket køn personen selv vælger at identificere sig med og leve som. Her er ikke tale om forskelsbehandling mellem biologiske mænd og biologiske kvinder. Her er tale om forskelsbehandling mellem dem, der er født med et biologisk køn, som de er glade for og lever i overensstemmelse med, og personer, der ikke har den glæde, og som derfor vælger at udtrykke det køn, som de føler er det rigtige for dem.
Igennem de sidste hundrede år har der været talrige eksempler på, at kategorier af mennesker, som samfundet kun modvilligt har anerkendt og accepteret, har behov for respekt og beskyttelse, f.eks. kvinder, mennesker med en anden etnisk baggrund, homoseksuelle, børn og religiøse minoriteter. Alle er befolkningsgrupper, der er gået fra at være mennesker, man kunne mishandle, nedværdige og diskriminere, til at være ligeværdige og anerkendte samfundsborgere. Danmark bør anerkende minoritetsgruppen af transpersoner og tildele dem samme muligheder og beskyttelse som andre minoritetsgrupper før dem. Hidtil har kun to sager med transperspektiver været afgjort i Danmark. Men de er afgjort på et ufuldstændigt juridisk grundlag, fordi den eksisterende lovgivning i virkeligheden ikke rummer en kategori for kønsidentitet.
EU’s menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, FN, EU, EuroparÃ¥det og Amnesty International har alle udtrykkeligt anbefalet landene at anerkende transpersoners eksistens, rettigheder og behov for beskyttelse. Danmark sakker bagud i forhold til mange af vores europæiske naboer, herunder Norge, Tyskland, Spanien, Sverige og Slovakiet, som alle har indført kønsidentitet som beskyttelseskategori.
Aktuelt kan det siges, at Amnesty Internationals danske afdeling har besluttet, at de i 2013 vil fokusere p̴ transpersoners rettigheder i Danmark Рeller mangel p̴ samme. Danmark halter efter p̴ flere omr̴der, n̴r det kommer til transpersoners vilk̴r, og det er trist, at muligheden for at rette op p̴ det enkelte omr̴de p̴ denne m̴de forpasses. Thomas Hammarberg sagde i 2009:
Jeg er rystet over den mangel p̴ viden om, hvilke menneskerettighedsperspektiver der st̴r p̴ spil for transpersoner Рselv blandt de politiske beslutningstagere.
Her får Danmark en chance for stort set omkostningsfrit at leve op til de internationale anbefalinger på området og vise en stærk menneskerettighedsprofil ved at gøre som mange andre lande i EU og indskrive kønsidentitet som beskyttelseskategori. - Kl. 1215. Første næstformand, Bertel Haarder:
Tak til ordføreren for forslagsstillerne.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.
Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Referatet af 1. behandlingen hos Folketinget.