LGBT komiteen sendte den 13. februar 2020 en høringsskrivelse vedrørende beslutningsforslag B 40 om forbud mod navneskift, hvis man har begået grov kriminalitet, til Retsudvalget med kopi til justitsminister Nick Hækkerup.
Folketinger har registreret høringsskrivelsen som bilag 1 til B 40. Samling 2019-20.
Herunder gengives høringsskrivelsen.
Folketingets Retsudvalg
cc. Justitsminister Nick Hækkerup
LGBT komiteen har med interesse fulgt behandlingen af beslutningsforslag B 40 om forbud mod navneskift.
Vi har forståelse for formålet at forhindre kriminelle i at forsøge at skjule sig. Men forslaget har vidtrækkende indvirkning på transpersoners rettigheder.
Ifølge forslaget skal forbuddet mod navneskifte gælde, så længe forholdet er anført på borgerens straffeattest.
Det betyder i praksis, at en straffet transperson ikke vil kunne få navneændring i 10 år efter udstået straf [1] og dermed heller ikke vil kunne få juridisk kønsskifte, hvis pågældende ikke i forvejen har et unisex-navn. Et juridisk kønsskifte medfører jo et efterfølgende navneskift til et navn svarende til det nye køn, idet navneloven foreskriver, at en persons navn ikke må betegne det modsatte køn.
Under førstebehandlingen af forslaget blev der sågar fremført muligheden af at lave et ændringsforslag, som også indebar, at man ikke kunne skifte cpr-nummer.
LGBT komiteen bemærker dertil, at det vil betyde, at det reelt heller ikke ville være muligt at få juridisk kønsskifte.
LGBT komiteen finder ikke, at der er proportionalitet mellem formålet og indgrebets virkning på en straffet transpersons rettigheder.
Vi har i Danmark gennemde seneste år arbejdet os fremad mod en stadig større anerkendelse af transpersoners rettigheder, hvilket ikke mindst skyldes forståelse af vigtigheden af anerkendelse af den enkelte persons kønsidentitet. Beslutningsforslagets konsekvens kan derfor i relation til en transperson kun ses som en dobbeltstraf.
På den baggrund ønsker LGBT komiteen, at Folketinget sikrer, at et vedtaget beslutningsforslag udtrykkeligt undtager transpersoner, der ønsker juridisk kønsskifte.
LGBT komiteen skal for god ordens skyld bemærke, at nÃ¥r det af justitsminister Nick Hækkerup under førstebehandlingen af forslaget blev nævnt, at “det jo ikke er sÃ¥dan, at bare fordi man siger, at man gerne vil have et nyt cpr-nummer, fordi man føler sig som en anden, sÃ¥ fÃ¥r man det. Processen derhen er unægtelig noget længere,” sÃ¥ er det ukorrekt. Folketinget har med vedtagelsen af juridisk kønsskifte (ændring af CPR-loven) netop anerkendt vigtigheden af at fÃ¥ anerkendt sin kønsidentitet og dermed fÃ¥et personnummer, der svarer til ens køn, ligesom der er gennemført en depatologisering af transidentiteter, hvorved et juridisk kønsskifte ikke længere kræver tilladelse af Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
| Tina Thranesen | Søren Laursen |
* * *
LGBT komiteens omtale af baggrunden for høringsskrivelsen.
LGBT komiteen har fundet det nødvendigt at råbe vagt i gevær i forhold til et beslutningsforslag, der for tiden behandles i Folketinget. Det drejer sig om et forslag fra Dansk Folkeparti om, at dømte kriminelle ikke må skifte navn så længe dommen fremgår af straffeattesten, det vil sige i ti år efter udståelse af straf. Formålet er at undgå, at kriminelle forsøger at skjule sig fra ordensmagten ved at skifte navn.
Konsekvensen af en sådan regel vil være, at man ikke kan skifte juridisk køn i denne periode. Justitsminister Nick Hækkerup (S) bemærkede under førstebehandlingen af beslutningsforslaget, at politiet ikke anvender navn men derimod cpr-nummer ved udsøgninger, hvilket fik medforslagsstiller Karina Adsbøl (DF) til at diskutere muligheden for at udvide forslaget til specifikt at forbyde juridisk kønsskifte.
* * *
Omtalen af høringsskrivelsen hos LGBT komiteen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos LGBT komiteen.
Folketingets journal vedr. høringsskrivelsen.
Høringsskrivelsen i pdf-format hos Folketinget.