Retsudvalget stillede den 8. februar 2010 spørgsmål 1 om henvendelsen til justitsministerer, Brian Mikkelsen, der svarede den 19. februar 2010.
Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning
Til indhold] Henvendelsen
Bemærkninger til førstebehandlingen af B 50 Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats over for forbrydelser motiveret af offerets seksualitet, etnicitet m.v. (hadforbrydelser)
04-02-2010
Justitsministeren nævnte i sin indledende tale ved behandlingen af B 50: “For sÃ¥ vidt angÃ¥r forslaget om at tilføje køn, er det anført i bemærkningerne til forslaget, at der hermed sigtes til at medtage forbrydelser rettet mod transkønnede. Hertil skal jeg bemærke, at straffelovens § 81, nr. 6 allerede henviser til forurettedes seksuelle orientering som en strafskærpende omstændighed. Det skal sÃ¥ledes allerede i dag indgÃ¥ i skærpende retning, at en forbrydelse er motiveret i, at ofret er transkønnet eller transseksuel.”
Dette beror imidlertid på en alvorlig misforståelse. En misforståelse, der desværre er vidt udbredt, og som skaber uklarhed i både lovgivning og -fortolkning. Nogle eksempler:
- Kjole-Ole sagen førte til bødeforlæg efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., dvs. under henvisning til seksuelle orientering
- I Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 14/2009 dømmer man en pornoklub for forskelsbehandling efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder, idet kvinder og transvestitter kommer gratis ind, mens mænd skal betale. Efter afgørelsens ordbrug tolkes transvestitter ind under køn.
Også i lovgivningen findes en fejlagtig brug af seksuelle orientering: Sundhedslovens § 115 om kastration henviser til ansøgerens kønsdrift. Bestemmelsen regulerer transseksuelles adgang til kastration, men transseksuelle søger ikke kastration pga. kønsdriften men pga. kønsidentiteten 1.
Denne betydelige uklarhed er yderst uheldig, da den medfører, at transpersoners beskyttelse mod forskelsbehandling og hadforbrydelser bliver utydelig. Det er ikke mindst uheldigt i betragtning taget, at gruppen af transpersoner er en af de mest stigmatiserede grupper i samfundet. Landsforeningens levevilkårsundersøgelse fra sidste sommer viste f.eks. at 2/3 af alle transpersoner aldrig havde talt med nogen om deres kønsidentitet, ligesom transpersoner var tydeligt mere diskriminerede og på anden vis udsatte, end homo- og biseksuelle 2.
Som bilag til denne skrivelse medsendes foreningens pjece Den lille grønne om LGBT, der giver en enkel introduktion til begreberne 3.
Det er på denne baggrund, det anbefales, at kønsidentitet medtages som beskyttelsesgrund.
Justitsministeren argumenterede endvidere for, at offer ikke i almindelighed skal spørges, om vedkommende mener, der kunne være tale om en hadforbrydelse.
Dette er uheldigt, da det ikke bør være offerets opgave at kende lovgivningens forskellige facetter og dermed vide, hvad en hadforbrydelse er i juridisk forstand, for at kunne bringe den relevante bestemmelse i anvendelse.
Justitsministeren bemærkede ogsÃ¥, “at man, i det omfang de enkelte politikredse finder anledning hertil, naturligvis lokalt kan samle ekspertisen om særlige aspekter af hÃ¥ndteringen af hadforbrydelser. Et eksempel herpÃ¥ er Københavns Politis oprettelse af en særlig kampagnestab i forbindelse med kampagnen »STOP hadforbrydelser«.”
Kampagnen blev til i forbindelse med World Outgames 2009, og var et samarbejde mellem Københavns Politi, Københavns Kommune, Outgames, Institut for Menneskerettigheder og landsforeningen. Relevansen af kampagnen blev understreget af, at der faktisk skete to hadforbrydelser i forbindelse med arrangementet.
Landsforeningen finder det overordentligt prisværdigt, at Københavns Kommune og Københavns Politi her er så langt fremme i indsatsen for at beskytte borgerne mod hadforbrydelser, men kan ikke ignorere, at initiativerne er blevet til som en konsekvens af manglende initiativer på statsligt niveau.
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Søren Laursen
Retspolitisk talsperson
- [Retur] Se ogsÃ¥ Kønsskifte – juridisk set, Marianne Holdgaard og Bettina Lemann Kristiansen, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (2004)
- [Retur] Lige og ulige? – Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkÃ¥r, Leyla Gransell og Henning Hansen, CASA (Juni 2009).
- [Retur] Kan også downloades her:
Linket til var til LGBT Danmark, hvor den imidlertid ikke mere findes.
Den lille grønne om LGBT findes derimod hos Panbloggen. [Den 9. februar 2020. Tina Thranesen]
* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. februar
2010 fra LGBT Danmark, jf. B 50 – bilag 5.
[Til indhold] Svaret
LGBT Danmark anfører i henvendelsen bl.a., at det er uheldigt, at ofre for forbrydelser ikke i almindelighed skal spørges, om vedkommende mener, at der kunne være tale om en hadforbrydelse.
Jeg kan i den anledning henvise til mine bemærkninger under 1. behandlingen den 26. januar 2010 af beslutningsforslag nr. B 50. Som jeg i den forbindelse gav udtryk for, er det min opfattelse, at den politibetjent, som modtager en anmeldelse, er fuldt ud i stand til på baggrund af alle sagens omstændigheder at vurdere, om det er relevant at spørge offeret, om der eventuelt kan være tale om en hadforbrydelse.
Som det også blev fremhævet under 1. behandlingen, vil spørgsmål, som refererer til anmelderens race, seksuelle orientering mv., efter omstændighederne kunne opfattes som en irrelevant og stødende snagen i anmelderens rent private forhold. En ordning, hvorefter enhver anmelder af en forbrydelse automatisk skal spørges, om anmelderen mener, at der foreligger en hadforbrydelse, ville derfor efter min opfattelse være både unødvendig og uhensigtsmæssig.
Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget.
* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 5.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.