Af Tina Thranesen.
Folketinget havde torsdag den 25. februar 2016 1. behandling af beslutningsforslag B 7 om at fjerne transseksualisme og fetichistisk transvestisme fra sundhedsvæsenets klassifikationssysten.
Behandlingen startede kl. 1557 og sluttede kl. 1718 med, at beslutningsforslaget blev oversendt til Sundheds- og Ældreudvalget til videre behandling. Ingen havde indvending imod dette.
I bunden af siden kan debatten ses.
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde indledte med at takke for forslaget. Hun bemærkede, at sundhedsvæsenet krævede en diagnose for at kunne tilbyde en behandling. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt at fjerne diagnoserne fra Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen. Hun var imidlertid overordnet positivt stillet over for hensigterne med beslutningsforslag og fandt, at den nuværende placering var krænkende, stigmatiserende og diskriminerende, hvorfor transdiagnoserne ikke hørte hjemme i et psykiatrisk afsnit. Hun udtalte, at der ikke var nogen tvivl om, at det skulle laves om.
Danmark følger WHO‘s diagnosefortegnelse (ICD-10), og WHO er ved at revidere sin diagnosefortegnelse, og at transdiagnoserne ville fÃ¥ en ny placering. Danmark bør følge WHO.
Hun kunne ikke støtte hovedformÃ¥let – at fÃ¥ fjernet diagnoserne – men ville gerne indgÃ¥ i drøftelser om, at diagnoserne blev flyttet til et andet eller et nyt afsnit.
Hun omtalte, at Sundhedsudvalget havde afholdt et lukket samråd om forholdene.
Carolina Magdalene Maier (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, indledte med at oplyse, at der var en fejl i beslutningsforslaget. Hensigten var ikke at fjerne diagnosekoderne, men at få dem flyttet.
Hun spurgte ministeren, om hun kunne garantere, at WHO ville være færdig med en ny diagnosefortegnelse i 2018. Og om ministeren var indstillet pÃ¥, at Danmark gik forrest ved selv at flytte diagnoserne, hvis WHO‘s diagnosefortegnelse blev forsinket.
Ministeren svarede, at det var godt at fÃ¥ rettet fejlen. Hun kunne ikke garantere, at WHO‘s diagnose ikke risikerede at blive udskudt, men mente, at der var en god sandsynlighed for, at det ikke skete. Der var overvejelser om at lave en note eller lignende til Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen, der klart tilkendegav, at transdiagnoserne ikke var at betragte som en sygdom eller en lidelse.
Stine Brix (Enhedslisten), der var en af forslagsstillerne, gav udtryk for, at Danmark skulle gå foran og selvstændigt flytte transdiagnoserne. Hun spurgte om ministerens holdning til at fjerne DF651, fetichistisk transvestisme, som ikke blev brugt.
Ministeren udtrykte velvilje om at slette DF651.
Rasmus Nordqvist (Alternativet), der var en af forslagsstillerne, spurgte, om det ikke var vigtigere at vægte minoritetsgrupper højere end hensynet til international enighed om diagnoser, og at en flytning ikke ville gøre behandlingen dårligere.
Ministeren svarede, at det var vigtigere med sundhedsfaglig korrekt behandling end at slette diagnosekoderne. Diagnosekoderne var et vigtigt arbejdsredskab i sundhedsvæsenet og for internationalt samarbejde.
Hun inviterede til dialog om beslutningsforslaget.
Flemming Møller Mortensen (Socialdemokraterne) nævnte, at det var utroligt vigt at holde fokus pÃ¥ transpersoners forhold. Folketinget skal lytte til minoriteter. Sundhedsvæsenets Klassifikations Systen bygger pÃ¥ WHO‘s diagnosefortegnelse, men der er plads til forbedringer. Den nuværende placering af transdiagnoserne var krænkende.
Der blev lavet en vigtig betænkning i 2013 om transseksuelle forhold, som der var fuld enighed om i Sundhedsudalget.
Han mente, at Danmark kunne gå foran, så længe det skete uden at ændre på placeringerne i forhold til WHO, men at en omplacering måtte være mulig. Hvis det var muligt, så skulle diagnosekoderne flyttes til et andet kapitel. Hvis ikke, så måtte der ventes på, at WHO fik færdiggjort deres nye diagnosefortegnelse.
Han foreslog, at LGBT Danmark blev inddraget i drøftelserne.
Jeppe Jakobsen (Dansk Folkeparti) udtrykte glæder over, at WHO var ved at rykke sig mht. diagnosekoderne.
Carolina Magdalene Maier (Alternativet) bragte udredningsforløbet pÃ¥ Sexologisk Klinik ind i debatten ved at spørge, hvad folketingsmedlemmerne ville synes om at fÃ¥ stillet følgende spørgsmÃ¥l, som blev stillet under udredningen: “Tænker du pÃ¥ dine forældre, nÃ¥r du onanerer?”
Jane Heitmann (Venstre) nævnte, at beslutningsforslag lignende det, der nu var under behandling, var stillet tidligere. Hun delte udgangspunktet i beslutningsforslaget. Diagnoserne skal flyttes. Det er det klare mål. Diagnoserne må ikke virke stigmatiserende. Har derfor sympati for forslaget.
Hun havde noteret sig LGBT Danmarks høringssvar [1a] til beslutningsforslaget og anbefalede, at LGBT Danmark blev inviteret til drøftelser om beslutningsforslaget.
Overordnet ønskede hun dog, at afvente WHO‘s nye diagnosefortegnelse, og kunne derfor ikke støtte forslaget.
Stine Brix (Enhedslisten) nævnte, at LGBT Danmark og Amnesty flere gange hade fremført problemet med at diagnoserne er diskriminerende..
May-Britt Kattrup (Liberal Alliance) fandt, at beslutningsforslaget havde et positivt formål. Hun fandt, at både diagnoserne og behandlingen af transkønnede burde ændres. Hun fandt imidlertid beslutningsforslaget uklart.
Lotte Rod (Radikale Venstre) var betænkelig ved, at Danmark skulle gå alene med ændringer af diagnosekoderne. Hun bad om fremskaffelse af, hvordan diagnosekoderne var i Frankrig og Malta.
Hun håbede på en løsning, så diagnosekoderne blev flyttet.
Stine Brix (Enhedslisten) spurgte Lotte Roed, om hun var ved at bakke ud fra tilslutningen som anført i betænkningen fra 2013.
Lotte Rod (Radikale Venstre) svarede, at hun gerne først ville blive klogere, men at hun gerne ville se på muligheden for at flytte diagnosekoderne.
Lisbeth Bech Poulsen (SF) udtrykte ønske om, at diagnosekoderne blev flyttet. Det var på høje tid, at Danmark gik forrest. Behandlingen af transkønnede måtte dog ikke svække.
Hun henviste til LGBT Danmark høringsskrivelse [1b] om, at diagnosekoderne skulle flyttes til en placering, hvor de ikke kan opfattes som en sygdom, en lidelse eller en seksuel tilstand.
Carolina Magdalene Maier (Alternativet) fremførte, at det hidtil havde været småt med handling. Den nuværende placering var uværdig og utilsvarende.
Hun sluttede med at oplyse, at de ville lave et ændringsforslag til beslutningsforslaget.
- [Retur 1a] [Retur 1b] Høringssvar fra LGBT Danmark.