Forslag til folketingsbeslutning – B 77 Samling 2018-19 – om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser fremsat den 15. januar 2019 af Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Rosa Lund (EL) og Pernille Skipper (EL).
Beslutningsforslaget
om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2019 at fremsætte lovforslag om ændring af straffeloven, som tilføjer »køn, kønsidentitet og kønsudtryk« i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1.
Hvert Ã¥r i august under Copenhagen Pride fejrer vi kærlighedens mangfoldighed – retten til at elske og leve, som man vil. Det skal vi blive ved med. PÃ¥ trods af at vi i den danske lovgivning er nÃ¥et langt med at beskytte forskellige minoriteter og mindretal, er diskrimination, had og trusler stadig en del af hverdagen for mange mennesker. At blive fysisk eller psykisk angrebet pÃ¥ grund af sin identitet – pÃ¥ grund af hvem man er – rammer særlig hÃ¥rdt. Derfor er det pÃ¥ tide, at vi fÃ¥r lukket hullerne i lovgivningen og forbedret indsatsen mod hadforbrydelser, og det er formÃ¥let med dette beslutningsforslag.
En stor gruppe mennesker i Danmark bliver fortsat og i stigende grad udsat for forbrydelser på grund af deres seksualitet, krop, kønsidentitet, hudfarve eller religion, jf. Rigspolitiets årsrapporter om hadforbrydelser for 2015, 2016 og 2017.
Ud over de fysiske og psykiske mærker, som hadforbrydelser efterlader pÃ¥ den enkelte, resulterer denne form for forbrydelse ogsÃ¥ i frygt og utryghed hos alle andre, i særdeleshed hos dem, der tilhører en gruppe, som er særlig udsat for hadforbrydelser, viser undersøgelser fra bl.a. Institut fra Menneskerettigheder og COWI (»Hadforbrydelser i Danmark – ni personlige beretninger«, Institut fra Menneskerettigheder, 2017, »Hadefulde ytringer i den offentlige online debat«, Institut fra Menneskerettigheder, 2017, og »Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark – en undersøgelse af befolkningens oplevede hadforbrydelser«, COWI, 2015).
At hadforbrydelser finder sted, gør det svært for nogle at være sig selv. Derfor lever mange med skjult identitet eller undlader at sige fra over for forskelsbehandling eller diskrimination af frygt for at blive udsat for hadforbrydelser. På den måde rækker hadforbrydelsens konsekvenser langt ud over den konkrete hændelse, hvori den blev begået. Ingen skal leve et liv, hvor de føler, at de skal kigge sig over skulderen på gaden eller være nervøs for at bevæge sig rundt i nattelivet eller vise, hvem de er, på nettet.
Forbrydelser, der er motiveret af had til personer på grund af disses seksualitet, hudfarve, tro eller etniske eller nationale oprindelse, kaldes hadforbrydelser og skal straffes hårdere i Danmark.
Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre bedre beskyttelse af transkønnede mod hadforbrydelser. Derfor er det vigtigt at få tilføjet »køn, kønsidentitet og kønsudtryk« i straffelovens § 81, nr. 6, og 266 b, stk. 1, om henholdsvis straffastsættelse og hadefuld tale.
Efter den gældende straffelovs § 81, nr. 6, skal det ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering el.lign. Enhedslisten foreslår at tilføje »køn, kønsidentitet og kønsudtryk« i bestemmelsen.
Efter den gældende straffelovs § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Enhedslisten foreslår at tilføje »køn, kønsidentitet og kønsudtryk« i bestemmelsen.
Ligestillingsministeren, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti udtalte til Altinget i sommeren 2018, at de var positive over for at få præciseret straffelovens bestemmelse om hadforbrydelser (»Minister lægger op til at skrive transkønnede ind i lov om hadforbrydelser«, altinget.dk, den 18. august 2018).
Rasmus Vestergaard Madsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser.
(Beslutningsforslag nr. B 77)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
* * *
Folketingets journal vedr. beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget hos Folketinget.
* * *
Henvisning af Tina Thranesen.
I 2012 fremsattes beslutningsforslag B 28 om “indføjelse af kategorien kønsidentitet i al ligestillingslovgivning og antidiskriminatorisk lovgivning” et noget lignende beslutningsforslag, som bortfaldt inden færdiggørelse.