B 80. Bilag 10. Skrivelse fra Jacob Georg Naur 1. juni 2021 imod juridisk kønsskifte for børn.

Jacob Georg Naur fremsendte en skrivelse den 1. juni 2021 til Ligestillingsudvalget om beslutningsforslag B 80 i hvilke han argumenterer imod at give børn mulighed for juridisk kønsskifte.
Ligestillingsudvalget har registreret skrivelsen som bilag 10 – Alm. del. Samling: 2020-21.

* * *
Aarhus 29.05.2021, revideret 1. juni 2021 af hensyn til ophavsretten
Til Ligestillingsudvalget
Vedr. B 80 Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen pålægges ikke at indføre en ret til juridisk kønsskifte for børn

Tidligere korrespondance

Tidligere breve til Ligestillingsudvalget:
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/B80/henvendelser.htm
1. 19. april
2. 8. maj (senere revideret samme dag)
3. 9. maj

4. 14. maj
5. 25. maj
6. 29. maj

Orientering af Ligestillingsudvalget

Se gerne min kronik bragt i dagens Kristeligt Dagblad:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/sundhedsvaesnet-boer-stoppe-behandling-der-goer-transboern-infertile?fbclid=IwAR1S9BQH1e7Fb4uEnr59g6jKpbvf5W13b7ZgowdQs3JGJfSabOINa_QH

[Jurist: Hormoner til ”transbørn” er en katastrofe, der gør børn infertile]

Spørgsmål til Ligestillingsudvalgets socialdemokratiske medlemmer
Set i lyset af kronikken kan man spørge, om S vitterligt fastholder dette synspunkt:

Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget mener, at alle mennesker skal have mulighed for at være dem, de er, og for at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet. Det er afgørende for den enkeltes trivsel og livskvalitet. Ændringen af juridiske køn skal være en almindelig og ukontroversiel beslutning placeret hos individet og familien. Lovgivningen kan være med til at ændre kulturen og fremme accepten i samfundet. S ønsker derfor, at der lovgives positivt om retten til juridisk kønsskifte.

At medicinere børn til infertilitet kan aldrig under noget værdisæt gøres til ”en almindelig og ukontroversiel beslutning”.
Lidt bredere spurgt: Hvordan kan Mette påstå, hun er børnenes minister, når hun i overført betydning giver børn adgang til fyrværkerilageret med henvisning til, at de jo så gerne vil lege med krudt og de har jo selv accepteret risikoen i en eller anden pseudojuridisk samtykkeritual, der ene og alene har til formål at vaske lægernes og politikernes hænder.

For at svare på spørgsmålet kunne S måske orientere sig lidt bedre i transemnet. Der er således rigeligt med advarsler derude, for dem der kan se, tænke og søge:

https://sexchangeregret.com/

Er det ikke på tide, vi erkender, at disse mennesker først og fremmest og i langt, langt de fleste tilfælde ikke skal have piller og operationer, men behandling for en lidelse? At vi erkender, at medicin og operation ikke kan gives på baggrund af en samtykkeformular efter et par samtaler? Og det gælder så meget desto mere for børn.

———————————————
Således de foreløbige overvejelser dags dato.

Jeg forbeholder mig ret til at fremkomme med supplerende bemærkninger og spørgsmål.
Vh Jacob Naur

* * *
Folketingets journal vedrørende bilag 10.
Skrivelsen af 1. juni 2021 fra Jacob Georg Naur i pdf-format hos Folketinget.