Den 24. maj 2013 stillede Ligestillingsudvalget pÃ¥ foranledning af Pia Adelsteen (DF) spørgsmÃ¥l 2 – Samling 2012-13 – om processen for udarbejdelsen af EuroparÃ¥dets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – CM(2011)49 ogsÃ¥ betegnet Istanbulkonventionen – til justitsminister Morten Bødskov, der svarede den 4. juni 2013.
1. Europarådets Ministerkomité besluttede i oktober 2006 at få undersøgt behovet for et juridisk instrument i Europaråds regi om partnervold.
På baggrund af den gennemførte undersøgelse konkluderede Europarådets Styringskomité for Strafferet (CDPC), at et sådant instrument var nødvendigt.
Stedfortræderkomitéen besluttede herefter i december 2008 at nedsætte en ad hoc-komité (CAHVIO) med den opgave at forberede et eller flere juridisk bindende instrumenter om forebyggelse og bekæmpelse af vold i hjemmet, herunder vold mod kvinder, beskyttelse og støtte til ofrene og retsforfølgning af gerningsmændene. Stedfortræderkomitéen anmodede samtidig CAHVIO om inden den 30. juni 2009 at forelægge en foreløbig rapport om indholdet af det eller de foreslåede instrumenter, komitéens arbejdsmetoder og en tidsplan for komitéens arbejde.
CAHVIOs foreløbige rapport afspejlede komitéens holdning, at konventionens fokus skulle være på at udrydde vold mod kvinder. Stedfortræderkomitéen besluttede herefter i juli 2009 at anmode CAHVIO om at fortsætte sit arbejde i overensstemmelse med arbejdsprogrammet og tidsplanen i den foreløbige rapport.
På dette grundlag begyndte CAHVIO i december 2009 forhandlingerne om Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Forhandlingerne strakte sig over seks møder, i december 2009 og i februar, juni/juli, september, november og december 2010. CAHVIO godkendte et udkast til konventionstekst på sit møde i december 2010. På et yderligere møde i januar 2011 godkendte CAHVIO endvidere et udkast til den forklarende rapport til konventionen.
I marts 2011 afgav Den Parlamentariske Forsamling en udtalelse om udkastet til konvention.
Konventionsteksten blev herefter vedtaget af Ministerkomitéen den 7. april 2011, og konventionen blev åbnet for undertegnelse den 11. maj 2011.
2. Danmark har som medlem af Europarådet – på linje med Europarådets øvrige 46 medlemsstater – deltaget i det arbejde med udarbejdelsen af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som er beskrevet i pkt. 1 ovenfor.
Som det fremgår, foregik de egentlige forhandlinger om udarbejdelsen af konventionsteksten i en ad hoc-komité benævnt CAHVIO. CAHVIO var en ekspertkomité bestående af eksperter fra navnlig medlemsstaternes justitsministerier, socialministerier og/eller ligestillingsministerier. Danmark var primært repræsenteret i CAHVIOs arbejde af Justitsministeriet.
3. Det bemærkes, at sagen har været omtalt i regeringens årlige redegørelse til Folketinget om Europarådets virksomhed og Danmarks deltagelse heri. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til pkt. 9.1. i Redegørelse nr. R 12 af 5. maj 2010[1], der er optrykt i Folketingstidende G fra 2009-10.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format.
- [Retur] Folketingstidende G. Redegørelse nr. R 12 af 5. maj 2010. Folketinget 2009-10.
9.1. Menneskerettigheder. (Side 9).Europarådets fremme af menneskerettighederne har ofte et diskriminationsperspektiv. Fokus er således ofte rettet mod en befolkningsgruppe, som vurderes at være særlig udsat.Som eksempler på indsatsområder i 2009 kan nævnes:
- Beskyttelse af personer, hvis værdighed og integritet trues: Der er sket gode fremskridt i udviklingen af konventionen om at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder. Konventionen har rejst spørgsmål, som også hører under EU kompetence, så der har været behov for en afklaring af disse forhold, men konventionen forventes færdig i 2010. Udarbejdelsen af en konvention på dette område har baggrund i en beslutning truffet på Warszawa-topmødet i 2005. Man nedsatte herefter en ad hoc komité (CAHVIO) til udarbejdelsen af et udkast til konventionen. Komitéen har arbejdet siden april 2009, og Ministerkomitéen har haft lejlighed til at gøre sine synspunkter gældende.
- Kønsligestilling: Der er i Europarådet en øget opmærksomhed på ligestilling mellem kønnene i et menneskerettighedsperspektiv og behovet for at vedtage juridiske standarder på området. Den senest vedtagne tekst på området er erklæringen fra Ministermødet i maj 2009: »Making gender equality a reality«, hvori regeringerne blandt andet opfordres til at identificere de strukturelle grunde bag ulighed mellem kønnene, bekæmpe alle former for vold mod kvinder, og vise et synligt politisk engagement ved at skabe de nødvendige juridiske og politiske rammer for at komme problemet til livs. Spørgsmålet forventes drøftet igen på Ministerkonferencen i Baku 2010. På sin tredje delsession i 2009 vedtog Forsamlingen en rekommandation til Ministerkomitéen om det presserende behov for at bekæmpe de såkaldte »æresforbrydelser« (Rec1881, 2009). I rekommandationen genfremsatte Forsamlingen sin anmodning om at der til Menneskerettighedskonventionen udarbejdes en tillægsprotokol, der fastlægger retten til lighed mellem kønnene som en menneskeret. I svaret til Forsamlingen henviser Ministerkomitéen på ny til, at lighedsaspektet allerede er dækket af Menneskerettighedskonventionen og dens protokoller, men støtter samtidig Forsamlingen i at opfordre medlemsstaternes regeringer til at få disse aspekter ordentligt implementeret. Ministerkomitéen vedtog endvidere at evaluere implementeringen af rekommandationen tre år efter vedtagelsen.
- LGBT – bekæmpelse af diskrimination på baggrund af seksuel orientering: Ministerkomitéen igangsatte arbejdet med en rekommandation til medlemsstaterne i medfør af statuttens art. 15b. Ministerkomiteen ønskede større ensartethed mellem medlemsstaterne på området, da menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i Menneskerettighedskonventionen, skal gælde lige for alle. Ministerkomitéen anbefalede i en rekommandation vedtaget 31. marts 2010 derfor medlemsstaterne at gennemgå deres lovgivning med henblik på at bekæmpe diskrimination og sikre respekt for lesbiskes, bøssers, biseksuelles og transseksuelles menneskerettigheder.
Folketingstidendes journal vedrørende redegørelsen.
Redegørelsen på Folketingstidende.