Juridisk kønsskifte blev den 21. januar 2020 bragt ind i 1. behandling af B 40 om forbud mod navneskift, hvis man har begået grov kriminalitet.


Beslutningsforslag B 40 – Samlig 2019-20 – om forbud mod navneskift, hvis man har begÃ¥et grov kriminalitet blev fremsat den 20. november 2019 af Dansk Folkeparti (DF).
Ifølge forslaget skal det være forbudt for dømte kriminelle at skifte navn, hvis de har fået en dom på mere end 3 måneders ubetinget fængsel. Forbuddet skal gælde, fra dommen er afsagt, og så længe dommen fremgår af den pågældendes straffeattest.

Under 1. behandlingen den 21. januar 2020 udspandt sig bl.a. følgende ordveksling:

Kl. 1859. Justitsminister Nick Hækkerup (S) udtalte i sin indledende tale bl.a.
Hvis vi nu starter med politiet, har Rigspolitiet oplyst, at det er cpr-nummeret og ikke navnet, der er afgørende for politiet, og man kan som bekendt ikke skifte cpr-nummer.
Kl. 1906. Karina Adsbøl (DF) som en af forslagsstillerne.
Tak for det, og tak til justitsministeren for talen. Som jeg hørte justitsministeren sige, handler det om cpr-nummeret, og som jeg også hørte justitsministeren sige, kan man ikke i dag skifte cpr-nummer. Men det er jo ikke korrekt, for det kan man faktisk. Der er noget, der hedder juridisk kønsskifte, og det er, hvis man oplever sig selv som tilhørende et andet køn, så har man mulighed for at få tildelt et nyt personnummer.
Derfor vil jeg så høre justitsministeren: Hvis nu Dansk Folkeparti lavede et ændringsforslag, som også indebar, at man ikke kunne skifte cpr-nummer, hvordan ville regeringen så forholde sig til det? Når man nu ikke kan bakke op om skift af navn, så er der jo det i forhold til cpr-nummeret, som justitsministeren sagde. Hvordan vil justitsministeren så forholde sig til det? For der kan jo være nogle udfordringer der, netop også i forhold til når man skifter cpr-nummer. Så det kunne jeg da godt tænke mig at høre justitsministerens svar på.
Kl. 1907. Justitsminister Nick Hækkerup (S).
Så den gruppe, vi skal have fat i her, er folk, der er idømt mere end 3 måneders ubetinget fængsel – det vil typisk sige overtrædelse af straffeloven – og som har bevæget sig igennem et kønsskifte med mulighed for også at skifte cpr-nummer. Er det den gruppe af forbrydere, der er i fokus for forslaget?
Kl. 1907. Karina Adsbøl (DF).
Nej. Nu sagde justitsministeren, at man ikke kunne skifte cpr-nummer, og det siger jeg at man godt kan i dag. Jeg kan godt sige, at jeg føler mig som en mand, og så kan jeg anmode om at få skiftet mit cpr-nummer. Det er den problemstilling, jeg rejser over for justitsministeren. Jeg synes jo, det er rigtig vigtigt, også som borger, at man kan søge på navne og andet, og at man kan se, hvem det er, man eventuelt skal på date med eller andet. Så er navneskift og spørgsmålet om cpr-nummer noget, justitsministeren vil kigge på som helhed?
Kl. 1908. Justitsminister Nick Hækkerup (S).
Men nu har vi jo en fælles fortid, du og jeg – der kom jeg til at sige du, det må jeg ikke, undskyld; spørgeren og jeg – på sundhedsområdet. Vi har en fælles fortid på sundhedsområdet, og derfor ved vi også begge to, at det jo ikke er sådan, at bare fordi man siger, at man gerne vil have et nyt cpr-nummer, fordi man føler sig som en anden, så får man det. Processen derhen er unægtelig noget længere.

* * *
Folketingets journal vedr. beslutningsforslaget.
Referat af 1. behandlingen hos Folketinget.

* * *
Bemærkninger af Tina Thranesen.

Beslutningsforslaget er ikke specifikt rettet mod transpersoner. Men hvis beslutningsforslaget vedtages og efterfølges af de nødvendige lovændringer, vil transpersoner, som får en dom på mere end 3 måneders ubetinget fængsel, selvfølgelig også være omfattet.

Justitsminister Nick Hækkerups udtalelse under førstebehandlingen (se ovenfor kl. 1859) “… og man kan som bekendt ikke skifte cpr-nummerer faktuelt forkert.
Karina Adsbøls bemærkninger om at få et nyt cpr-nummer i forbindelse med juridisk kønsskifte er derimod korrekte.
Justitsminister Nick Hækkerups udtalelse (kl. 1908) “… det jo ikke er sÃ¥dan, at bare fordi man siger, at man gerne vil have et nyt cpr-nummer, fordi man føler sig som en anden, sÃ¥ fÃ¥r man det. Processen derhen er unægtelig noget længere" er i relation til juridisk kønsskifte ligeledes faktuelt forkert.

§ 3, stk. 6. Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt personnummer er betinget af, at den pÃ¥gældende afgiver en skriftlig erklæring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pÃ¥gældende efter en refleksionsperiode pÃ¥ 6 mÃ¥neder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse, at den pÃ¥gældende pÃ¥ ansøgningstidspunktet er fyldt 18 Ã¥r.

Bemærkningerne fra justitsminister Nick Hækkerup resulterede i, at Karina Adsbøl (DF) m.fl. den 29. januar 2020 stillede spørgsmål 5 om antal kriminelle, der har fået juridisk kønsskifte.