
De to helt store begivenheder på året for transer er Båstadtræffene i april/maj og september. Vi glæder os alle usigeligt til disse møder hvor man kan mødes med veninderne fra hele Skandinavien over 3 dage med “Alt for Damerne” samt gode middage og fest. Jane havde over vinteren shoppet tøj og nu var alle “outfits” gjort klar. Der var indkøbt festkjoler i USA og nye sko fra Skowolter, så damen var bare helt klar til at indtage Båstad. Jane havde arrangeret at køre sammen med Faye.

Som et ægtepar drog vi således af sted. Turen gik over 5 broer ned gennem Jylland, over Fyn og Sjælland til det forjættede Sverige med Båstad beliggende i al sin pragt ved vandet bag Hallandsåsen.
Vi ankom om torsdagen d.10. april kl. 15 og det passede med at vi kørte direkte ud til Åsa og Bengt som bor på Borapsvägen på Hallandsåsen bag golfbanen med udsigt over vandet. Åsa og Bengt holdt nemlig velkomst reception for alle transpigerne. Der var gensynsglæde, knus og kram til Åsa og Bengt og veninderne. Der blev nydt vin og spist hotdogs og solen skinnede som den altid gør når transerne kommer til Båstad.

Vi ankom der til ca. kl. 17 og blev indkvarteret i et af husene til Enehal der ligger op ad skrænten på Jernvägsvägen i Båstad. Vi var heldige og fik værelser på 1. etage med balkon og udsigt over Båstad og vandet.
Det var nu tid til dagens 2. overhaling for festtøjet skulle frem til middagen. Fru Jane tonede frem i lyserødt og fru Faye var nu et skønt skue i hvidkniplingskjole.
Middagen foregik i Enehals “matsal” hvor stemningen var høj og der blev senere danset til 60´er musik leveret af Stephanie. Efter afsminkning gik damerne til køjs ca. kl. 0100.

Fru Faye stødte til selskabet nu klædt i blåhvid pastel kjole og sammen gik vi til Enehals lækre veldækkede brunchbuffet.

Yeps, det havde Jane tænkt sig; men bestemt ikke i en forventning om at gå rundt ubemærket.
Efter brunchen var det af sted til Båstad med Faye, Camilla og Lea for at se på alt det en kvinde ikke kan undvære. Vi startede i Hälsa & Skönhet Parfumeri på Köpmansgatan hvor damerne købte cremer, pudre og bijouteri. Jane fandt en dejlig halskæde med mønter der skulle på samme aften. Videre forbi Rutigt & Randigt, Second Hand Shop hvor der altid er ting at finde. Derefter gik turen til CATSUIT, Exclusiva Damkläder och skor, Köpmansgatan 30. Dér skete miraklet – Jane fandt en leopardtaske som hun med en hurtig kattebevægelse kloede og købte. Ekspedienten som betjente Jane målte hende også og sagde tørt: “Jeg ser du gillar leopard”. Ja, kunne junglekatten Jane kun svare, for det var jo sandt.

Fredag aften var der først “mingel” i baren og dernæst middag med underholdning i form af en Catwalk arrangeret af modelmamma Rebecca Quist.
Jane havde på forhånd tilmeldt sig showet og gik model i sine festkjoler fra USA. Vi var i alt 8 piger der gik model i alle de mest vidunderlige outfits. Jane fik overtalt sin veninde Sussi til at gå med. Hun er en lille fiks størrelse 38 der kunne passe flere af Rebeccas silkekjoler – det var bare en succes.


Fru Faye var i blå denim og således gik turen atter ind til Båstad til nye indkøb.
Om eftermiddagen havde Sussi bedt Jane om hjælp til forberedelse af sit indiske Bollywood danseshow. Sussi havde trænet Bollywood dans hver uge i 2 år og mente at hun nu var klar til at: “face the crowd” som amerikanerne siger.
Jane tog del i opvarmningen og opdagede indtil flere ukendte muskelgrupper i løbet af Sussis program – av.
Sussi trænede to danse og var så klar til aftenen. men manglede blomsterhårpynt. Så af sted i Sussis store Mercedes ind til Hälsa & Skönhet hvor vi fandt lyserøde og hvide blomster med hårelastik til Sussis sorte hår.


Efter gallamiddagen var der total fest med transdans. Åsa og Bengt deltog i festlighederne med alle pigerne og igen blev klokken ca. 0200 før damerne kunne lægge sig berigede på alle sanser med uforglemmelige indtryk.
Søndag stod Janes og Fayes brødre tidligt op og fik Enehals dejlige morgenbuffet kl. 0830 hvorefter turen gik hjemad til Århus over de 5 broer i en bil der sjovt nok var pakket med mængder af dametøj, sko, smykker og kosmetik.
Ja som Katja Tordrup skriver “Båstad er livet“!!
Den 1. maj 2008.
Jane Sørensen.