I debatforummet på Trans-Danmarks hjemmeside har formanden for Trans-Danmark, Karin Astrup den 17. august 2011 kl. 1404 oplyst, at bestyrelsen vil indkalde til den begærede ekstraordinære generalforsamling, når formalia er i orden. De tidligere samlet indsendte begæringer accepteres ikke af bestyrelsen.
Derimod vil bestyrelsen acceptere enten
- en e-mail fra det enkelte medlem sendt direkte til bestyrelsen, eller
- en samlet indsendelse indeholdende skannede underskrifter fra de medlemmer, som støtter begæringen om en ekstraordinær generalforsamling
Det nemmeste vil derfor være, at de medlemmer af Trans-Danmark, som ønsker en generalforsamling for at få valgt en ny bestyrelsen, sender en e-mail til Trans-Danmarks bestyrelse med teksten:
Dato: [Indsæt dato]
Til foreningen Trans-Danmark
Undertegnede begærer ifølge vedtægtens § 13 indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med emnerne
- Stillingtagen til bestyrelsens udelukkelse (ekskludering) af medlemmer.
- Valg af ny bestyrelse.
Med venlig hilsen. [Dit navn].
E-mailen sendes til formanden for Trans-Danmark, Karin Astrup, e-mail adresse: formand@trans-danmark.dk
Den oprindelige begæring af 13. august 2011 om ekstraordinær generalforsamling med begrundelsen.