Af Bente Thorsen den 7. november 2008.
Fredag 7. november 2008 var jeg for første gang sammen med andre transvestitter, og det var et meget hygeligt første møde for mig. Det skete i Vejle og arrangør var TiD, Transvestitforeningen i Danmark. Jeg blev taget så godt imod! Alle sammen var så søde og inkluderende, og alles venlighed fik min tvivl og nervøsitet til at forsvinde næsten lige med det samme!
Efter at have hilst pÃ¥ de ca. 15 fremmødte fik jeg uventet og glædelig assistance til at fÃ¥ noget sminke pÃ¥. Jeg kom helt usminket og havde kun læbestift, som jeg tog pÃ¥. Men med erfaren og kærlig hÃ¥nd fik jeg lagt øjenskygge, mascara og eyeliner, og det gjorde sÃ¥ meget ved mig – og for mig! En flot mÃ¥de at modtage en ny, uerfaren og lidt nervøs debutant pÃ¥!
Det er så dejligt, at der findes en forening for os transvestitter og nogen, som stiller sig til rådighed for at hjælpe. Dette arbejde kan næppe overvurderes!
Der blev serveret smørrebrød og øl og vand, og vi fik vist en film fra den modeopvisning, transvestitter arrangerede under Kulturnatten i København. Men inden vi kom så langt, blev der en rigtig god og lidt personlig snak rundt om bordet, og for mig var det meget værdifuldt at høre lidt om de andres erfaringer og oplevelser. Det er så godt at have noget til fælles, som man ellers er tilbageholdende med at indvie andre mennesker i.
I disse dage har jeg tænkt en del pÃ¥ den første transvestit jeg sÃ¥, eller som jeg lagde mærke til. Det var, da jeg arbejdede i en forretning, i slutningen af 70’erne. Da han skulle betale for sine ting, sÃ¥ jeg de grove hænder og først derefter, at det mÃ¥tte være en mand. Jeg var ukendt med transvestitter den gang og viste slet ikke, at jeg selv en dag skulle ønske at gÃ¥ sÃ¥ langt, selv om jeg tit havde leget med min mors undertøj og smykker som barn og selv købte nylonstrømper og feminine trusser nogle gange. Men jeg syntes, han var ret modig, og gik hen til vinduet, efter at han var gÃ¥et, for at se, om der var nogen, der vendte om pÃ¥ gaden eller kommenterede ham. Det var der tilsyneladende ikke. Men jeg har tit tænkt pÃ¥, hvor alene han mÃ¥ske følte sig. Der
var jo intet internet den gang, og jeg ved ikke, om der fantes en forening eller nogen andre, han havde kontakt til.
Jeg føler ikke, jeg er alene. Jeg har jo længe haft internettet til at finde information og hjælp fra. Ikke mindst har jeg haft stor glæde og nytte af Vidensbanken. Og nu foreningen, som jeg ved, jeg vil få meget glæde af nu og i fremtiden.
Da vi sagde farvel efter mødet, fik jeg en tak, fordi jeg kom. Men det er mig som takker! Fordi jeg måtte komme, og for at alle modtog mig så åbent og venligt!
Bente