Sammen med Rebecca Holm var jeg torsdag den 25. oktober 2012 i Cinemateket for at se den 44 ̴r gamle film The Queen Рen af mange Transrelaterede film, som blev vist under LesbianGayBiTrans Film Festival i oktober 2012 arrangeret af MIX Copenhagen.
Filmen havde premiere i USA den 17. juni 1968 og fik premiere i Danmark et år senere, den 30. juni 1969, hvor den blev vist i Carlton Bio på Vesterbrogade i København.
Det er en dokumentarfilm, en dokumentarfilm om en dragqueenkonkurrence i New York. Men dybere set er det en dokumentarfilm om nogle menneskers liv. Selv om filmen kun spænder over nogle få dage, så giver den et indblik i deres liv, deres homoseksualitet, deres drømme og håb, misundelse og interne skænderier.
Selv om det ikke er en dokumentarfilm om transkønnede, så er den alligevel med til at skildre transhistorien.
Set med nutidens øjne er filmen teknisk set ikke noget at råbe hurra for. Men, når den vurderes, skal det anstændigvis ske med datidens øjne. Det gør, at dens tekniske kvalitet faktisk er med til at give den en stor styrke og gennemslagskraft.
Vi bør imidlertid være glade for, at denne film er lavet.
Filmen er med til at give yngre generationer af homoseksuelle og transkønnede en større forståelse for tidligere tiders forhold og dermed også for deres egen situation i nutiden.
Derfor skal der også lyde en stor tak til MIX Copenhagen, at de tog filmen med i programmet.
Filmen har derfor stor betydning – den er historieskrivning.
Foruden min historiske interesse, havde jeg en ekstra grund til at se filmen, idet Rebecca Holm skulle introducere filmen.
I 1969, da Rebecca var 17 år, så hun filmen i Carlton Bio. Og da Rebecca åbent har færdes i både homo- drag- og transmiljøet lige siden, så var hun den helt rigtige til at introducere filmen og sætte den i det rette perspektiv.
Rebecca Holm og hendes gode ven gennem mange år, Kurt og jeg kørte sammen ind til Cinemateket. Vi var så heldige, at vi kunne parkere på Gothersgade, næsten lige ud for indgangen.
På vej over gaden så jeg til min store overraskelse og glæde Tine Petersen stå ved indgangen til Cinemateket. Hun var taget turen fra Odense for at se The Queen, godt inspireret af, at Rebecca skulle introducere filmen.
Vi var i god tid. Vi ankom kl. 1820, og filmen skulle først vises kl. 19, så der var tid til at sludre sammen.
Rebecca havde også en aftale med formanden for MIX Copenhagen, Kirstine Mølgaard om at aftale det sidste om Rebeccas introduktion af filmen. Kirstine Mølgaard havde jeg i øvrigt mødt ved et møde den 12. januar 2011, hvor vi snakket fik lidt om transrelaterede film.
En veninde til Rebecca gennem mange år, Nanne dukkede også op. Mere rigtigt ville det nok være, at sige, at Nanne var veninde til Rebeccas mandlige ego og ikke tidligere havde mødt Rebecca, men kun set billeder af hende. Da Nanne erfarede, at Rebecca skulle introducere filmen, måtte hun nødvendigvis overvære det.
Lidt efter kom Kirstine Mølgaard, og sammen gik vi alle ned i kælderetagen, hvor vi ud for indgangen til biografsalen fik sludret om film og meget andet. Rebecca fik også talt lidt med Kirstine om introduktionen.
SÃ¥ var det tid at tage plads i biografsalen.
Kirstine Mølgaard bød velkommen og fortalte, at Rebecca havde skrevet til hende om, at hun havde set filmen i 1969, da den blev vist i Danmark. Hun havde derfor spurgt Rebecca, om hun ville introducere filmen. Og da Rebecca havde svaret “Ja”, havde hun nu glæden at give ordet til Rebecca Holm.
Godt rustede og spændte blev filmen herefter vist.
Da filmen godt en time efter var slut, gik snakken lystigt i forhallen uden for biografsalen. Der var enighed om, at den var en positiv oplevelse, og at der godt nok var sket meget i de efterfølgende år frem til i dag.
Da vi alle havde lyst til en forfriskning og til at sludre endnu mere, gik vi op i Cinematekets restauration, hvor Rebecca var giveren af et dejligt glas rødvin. Kirstine Mølgaard kunne desværre ikke deltage, da hun skulle mødes med filmfestivalens ledelse.
nutiden i den danske transverden. I slutningen af filmen talte, ja nærmest råbte den ene af deltagerne i kraftige og yderst nedsættende vendinger om vinderen af konkurrencen. Og netop brugen af nedsættende sprogbrug om andre er noget, som vi i høj grad også kan nikke genkende til hos nogle enkelte i den danske transverden.
Alle hyggelige stunder får en ende. Det fik denne også, men klokken var også blevet næsten halv ti.
Rebecca inviterede imidlertid Tine Petersen til at køre med os hjem til hende, så vi kunne sludre videre over en kop kaffe.
Hjemme hos Rebecca fik vi endnu et glas dejligt rødvin og et par kopper kaffe og snakken gik lystigt til godt midnat.
Alt i alt en rigtig dejlig aften, der kan tænkes tilbage på med glæde.