Den 14. marts 2022: Borgerforslaget fik kun 5.808 støtter og kan derfor ikke længere støttes, og vil ikke blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.
* * *
Borgerforslaget
Ivy Oak Bech Charlton oprettede den 15. september 2021 borgerforslaget: “Ligebehandling for alle: Afskaf de kønsopdelte navnelister“.
Sidste frist for at underskrive borgerforslaget er den 14. marts 2022.
Hvis borgerforslaget opnår 50.000 underskrifter, bliver det behandlet i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister fremsættes det i folketinget.
Det er ifølge grundloven kun folketingsmedlemmer og ministre, som kan fremsætte beslutningsforslag i Folketinget.
* * *
Borgerforslaget:
Ligebehandling for alle: Afskaf de kønsopdelte navnelister.
ID: FT-08848
Vi ønsker at afskaffe kønsopdelingen af listerne over godkendte navne, så der bliver én liste over godkendte fornavne, som alle kan tage.
UDDYBENDE KOMMENTARER TIL POLITIKERE:
Til dette formål skal flere paragraffer i navneloven bortfalde eller få mindre ændringer; §13 stk 2 og 3 skal bortfalde, og i §14 vil Ankestyrelsen offentliggører én liste over godkendte fornavne frem for to kønsopdelte lister, som det er nu.
Dette forslag skal ses som en forenkling af navneloven, så den lever op til princippet:
“Navneloven bygger på et princip om, at en persons navn i første række er et privat anliggende og kun i anden række er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere. Udgangspunktet er herefter, at den enkelte selv bør have ret til at bestemme sit navn, medmindre der er stærke grunde til at hindre den pågældende heri” som der står i rapporten “Gennemgang af lovgivningen på LGBTI-områdetkønsopdelte danske navneliste. Bevæggrunden for dette er todelt. Vore foreslåede ændringer tilgodeser den gruppe af mennesker, der ønsker at ændre navn, og dermed spare dem for smerte, ydmygelse og systemisk mistro, uden at personen også behøver ændre juridisk køn. Den anden bevæggrund er, at en sådan ændring vil give de danske borgere mere autonomi. Vi må allerede vælge vores mellemnavne som vi vil, fra begge de kønsbestemte lister, der er ingen grund til ikke at kunne det samme med fornavne. Det vil tilgodese mange af de borgere, som hvert år får afslag på navne ansøgninger, eksempelvis fordi navnet ikke er godkendt for alle køn.
Som det er nu, offentliggører Ankestyrelsen to navnelister af henholdsvis drenge- og pigenavne, hvorfra fornavne kan vælges uden godkendelse, hvis ‘navnets køn’ stemmer overens med ens juridiske køn.
Navne tillægges forskellige køn, på baggrund af stavemåden; eksempelvis er Ecco et mandenavn, mens Echo er et kvindenavn. Det er udelukkende mænd der må hedde Eddie, mens både mænd og kvinder kan hedde Eddy. Denne form for detaljeret kontrol af stavemåder og juridisk køn på fornavne er ressourcespild og vanskeliggør navneændring for personer, der bliver klemt af dansk lovgivning vedr. juridisk køn. Dette påvirker blandt andet trans- og kønsdiverse personer, specielt vil det hjælpe transkønnede børn, som pt. ikke har mulighed for juridisk at skifte køn før de er 18 år. Desuden personer der ønsker et navn fra deres familieophav, eller transnationalt adopterede der har mistet deres oprindelige navn. Endeligt også personer der ønsker at ændre måden deres navn staves på, eller ønsker et for- og mellemnavn, der er registeret på to forskellige kønnede navnelister.
Familieretshuset behandler årligt ca. 2000 navne ansøgninger, der er blevet afvist af kirkekontoret, anket af borgeren og derfor videresendt, og af dem afvises ca. 10%.
Det er en ydmygende oplevelse at skulle igennem ansøgnings- og ankeprocessen når man kæmper for sit eget eller sit barns navn. Der er mange forskellige borgere, der kommer i klemme i systemet som det er nu, fx:
Ivy-Oak er en nonbinær person, der ikke kan få lov til at hedde sit ønskede navn, fordi “Oak” er et drengenavn og ikke stemmer overens med deres CPR nummer. Hvis Ivy-Oak skifter juridisk køn, ville de få et tilsvarende problem, men med navnet “Ivy” i stedet for.
Ivy-Oak søgte om sit fornavn i oktober 2020 og sagen blev afsluttet 213 dage efter ansøgningen. I første omgang var der 5 måneders ventetid på, at sagen blev behandlet, hvilket endte med et afslag, hvorefter Ivy-Oak oprettede en klagesag hos Familieretshuset. Her blev navnet endnu en gang afvist og sagen blev efterfølgende overført til retten i Hillerød. Den 7. maj 2021 blev sagen prøvet i retten og Ivy-Oak fik endeligt afslag på sit navn.
Samme aften søgte Ivy-Oak om at få lov til at hedde Ivy til fornavn og Oak til mellemnavn, i stedet for Ivy-Oak til fornavn.
Det blev godkendt på under 48 timer.
En nonbinær person med rødder i Tyrkiet og ønskede at udskifte sit navn (som forældrene havde valgt) til et andet tyrkisk navn. Ifølge Ankestyrelsens liste over godkendte navne, passede navnet ikke med deres juridiske køn og derfor blev fornavnet i første omgang afvist.
Herefter valgte de at klage over Familieretshusets afgørelse og argumenterede for at navne i Tyrkiet ikke er kønsopdelte, hvorfor det ikke giver mening, at navnet skulle være kønnet i Danmark. Derudover er der tre andre personer med samme juridiske køn som ansøgeren, der bærer navnet. Personen endte med at få medhold i sin sag og har dermed fået godkendt sit navn.
Liv Gro og hendes kone har tre børn og de to ældste ønskede, at deres lillesøster skulle navngives Falke, ligesom en pige i julekalenderen Tinka. Falk er godkendt som pigenavn, men det var Falke ikke.
Navnet blev afvist af Familieretshuset, men Liv Gro og hendes kone fandt eksempler på piger i bl.a. Holland, der hedder Falke til fornavn, og fik derfor medhold i deres sag. Nu er navnet godkendt til både drenge og piger i Danmark.
Navneloven i Danmark er unødvendigt detaljeorienteret. Vi har næsten 43.000 godkendte navne i Danmark. Kun 1.200 af dem er godkendte til både mænd og kvinder. Det er unødvendigt at censurere voksne menneskers mulighed for at vælge navn – hvad end det er personen fra et andet land, der gerne vil have sit oprindelige navn, en transkønnet person der ønsker at deres kønsidentitet skal afspejles i deres navn, eller det bare er et ønske om et anderledes navn.
Immigranter kan komme hertil med et fornavn man ikke kan tage som dansk statsborger, fordi det ifølge den danske navnelov tilhører et andet køn. Transkønnede risikerer at være tvunget til at have et navn, der ikke passer til ens køn, hvis de endnu ikke har fået, eller ønsker, et juridisk kønsskifte.
En ændring af reglerne for fornavne vil afspejle de allerede eksisterende regler for mellemnavne, som af nogle bliver brugt som kaldenavne. Vi mener at alle har ret til at have samme kontrol over fornavne, som de har med mellemnavne. Den danske stat bør ikke holde fast i en så detaljeret kontrol over hvad der essentielt set er personligt.
Slutteligt mener vi, at danske statsborgere skal have mulighed for at vælge, hvordan deres navn staves, uagtet køn og etnicitet, samt have mulighed for frit at vælge deres eget eller deres barns navn.
Vi bruger herunder det uddaterede og nedsættende udtryk ‘transseksuel’ i det næste afsnit alene på baggrund af de politiske tekster, der bliver refereret.
UDDYBENDE KOMMENTARER TIL POLITIKERE:
Ministeriet for Miljø- og fødevares ligestillingsafdeling anerkender selv, at navneloven begrænser hvilke navne man kan vælge som transperson i rapporten “Gennemgang af lovgivningen på LGBTI-området” af august 2020, hvor der står – i et allerede forældet sprog:
“Det følger af navnelovens regler, at et navn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, men at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse herfra.” s. 50
Ministeriet anerkender ligeledes at reglerne for navne løbende vil få brug for at blive revideret:
“Udvalget fandt derimod af lovtekniske grunde ikke, at ordningen burde indskrives i selve loven, da den generelle opfattelse af transseksuelles forhold i samfundet måtte anses for at være under stadig udvikling, og at der derfor kunne være behov for administrativt at justere reglerne om transseksuelles adgang til at tage et kønsukorrekt fornavn i takt med denne udvikling.” s. 51
Vi stiller dette forslag, fordi vi mener, det nu er tid til at revidere disse regler. Navneloven bør ændres, så den bliver mere simpel og ikke mindst inkluderer og ligebehandler alle mennesker. Vi bør alle have ret til at vælg vores eget navn, som der også står i rapporten:
“Navneloven bygger på et princip om, at en persons navn i første række er et privat anliggende og kun i anden række er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere. Udgangspunktet er herefter, at den enkelte selv bør have ret til at bestemme sit navn, medmindre der er stærke grunde til at hindre den pågældende heri”. s. 50
ORGANISATIONER OG PERSONER, DER STØTTER FORSLAGET:
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
LGBT+ DK
Danmarks Intersektionelle Højskole
Afro Danish Collective
PROSA
Socialistisk UngdomsFront
TransAktion
Rød-Grøn Ungdom
Center for Magtanalyse
Huset for køn, krop og seksualitet
Dansk Kvindesamfund
Dansk Mandesamfund
Normstormerne
QueerLittDK
| Forslag stillet af: Ivy Oak Bech Charlton Allerød |
Kontaktoplysninger: E-mail: kontakt@ivy-oak.biz |
| Medstillere: Sine Bastian Tarby København |
Kontaktoplysninger: E-mail: sinetarby@hotmail.com |
| Kari Lærke Pedersen Randers |
E-mail: ny.navnelov.nu@gmail.com |
| Mona Skov Jensen Jammerbugt |
E-mail: mona.s.j.81@gmail.com |
| Liv Gro Agdrup Jensen Aarhus |
E-mail: livgro@hotmail.com |
| Signe Charlotte Hjorth-Nebel Aarhus |
E-mail: shjorthnebel@gmail.com |
* * *
Borgerforslaget hos Folketinget med mulighed for at underskrive det.