Chanelle Pickett, transkvinde dræbt den 20. november 1995. William C. Palmer blev den 16. maj 1997 idømt 2 ½ års fængsel for vold med døden til følge.

I 1972 fødtes et par tvillingedrenge i New York, som fik navnene Roman Pickett og Gabriel Pickett. De var sorte – af afrikansk afstamning. Da de var omkring 20 Ã¥rs alderen, var de begge fuldt klar over, at de var transseksuelle og levede begge som kvinder.
Roman anvendte kvindenavnet Chanelle Pickett, og Gabriel navnet Gabrielle Pickett.
I 1995 boede de i Watertown [1], Boston i Massachusetts og havde begge arbejde som kvinder hos NYNEX [2] i Brookline [3].

Imidlertid opstod der problemer i deres forhold til nogle andre ansatte på grund af deres transkønnethed, og de blev udsat for sexchikane. Det endte med, at de blev fyret.
De kunne ikke finde andet arbejde, og da de havde brugt deres opsparing, begyndte de at arbejde som prostituerede.

Den 19. november 1995 mødte de William C. Palmer på Playland Cafe [4], der var et populært sted for bøsser og transseksuelle i Boston.

William C. Palmer var på det tidspunkt 35 år. Han var edb-programmør, men også småkriminel og narkobruger.
Palmer kom jævnligt på Playland Cafe, og flere af de transseksuelle kvinder havde haft seksuelle forhold med ham.

Chanelle og Gabrielle forlod Playland Cafe sammen med William C. Palmer og kørte sammen i hans bil til Chanelles lejlighed, hvor de fik noget at drikke og røg kokain, som Palmer havde købt i Playland Cafe.
Efter cirka halvanden time forlod Chanelle og Palmer lejligheden for at tage til hans lejlighed i Watertown.

Palmer forklarede i retten, at han og Chanelle Pickett røg kokain i hans lejlighed. Chanelle begyndte at give ham oral sex. Først pÃ¥ tidspunkt opdagede han, at hun var transseksuel og forlangte, at hun skulle forlade hans lejlighed. Chanelle blev imidlertid vred og ophidset og skreg “Gud vil aldrig dø” og “Djævelen er konge” og kastede sig over ham.
Palmer forklarede videre, at han satte sig på hende for at holde hende i ro, men at hun stadig trak vejret, da han slap hende.
En bofælle til Palmer, der opholdt sig i lejligheden forklarede, at han hørte skrig fra Palmers værelse, som om hun blev slået.

Palmer faldt derefter i søvn og sov i seks timer. Da han vågnede henvendte han sig til en advokat, som alarmerede politiet.
I en båndoptaget afhøring forklarede Palmer til politiet, at han havde lagt sin hånd over Picketts hals og grebet hende om halsen, men at hun bed ham i fingeren, hvorfor hans slog hende med knyttet hånd på kæben og blev siddende på hende i cirka ti minutter, før han lagde sig til at sove.

Politiet fandt Chanelle Pickett liggende i en blodpøl i Palmers værelse.
En obduktion viste, at blod havde samlet sig i hendes lunger og hjerne. Sammenholdt med skaderne på hendes hals konkluderede retsmedicineren, at hun var blevet stranguleret og holdt for munden med en klud i mindst otte til ti minutter.

Efterforskerne fandt sæd- og spytpletter på Palmers jeans. Test viste, at spyttet stammede fra Palmer, men ikke sæden. Det konkluderedes, at Chanelle Pickett havde haft sædafgang i Palmers mund, og at Palmer derefter havde spyttet sæden ud over sine jeans.

Den 1. december 1995 erklærede Palmer sig ikke-skyldig i Chanelle Picketts død og blev løsladt mod en kaution på 50.000 $ og mod at bære en elektronisk fodlænke. Endvidere skulle han møde til jævnlige narkotest og måtte ikke have kontakt til nogen af sagens vidner.

Under retssagen forklarede retsmedicineren, Stanley Kessler, at Chanelle Pickett var blevet kvalt ved, at hun i mindst otte minutter var blevet forhindret i at trække vejret, og hendes hals kunne have været fyldt med en klud, og at der var kvæstelser i hendes ansigt og på hendes læber samt blødninger i øjnene.
Han forklarede videre, at kokainniveauet i hendes krop ikke var højt nok til at kunne have forårsaget hende død. Han viste billeder af et blodigt tørklæde, som han forklarede var krøllet sammen, som havde det været trykket ned i en persons hals. Blodet stammede fra Chanelle Pickett, og det svarede til blod fra hendes næse og mund som ved en kvælning.

Den 3. maj 1997 blev Palmer stillet for et nævningeting.
Der kunne være tale om fire gradueringer – overlagt drab, uagtsomt manddrab, vold med døden til følge og voldelig adfærd. I sidstnævnte tilfælde var straffen maksimum 2 ½ Ã¥rs fængsel.
Nævningetinget voterede i to dage. Derefter afsagde de kendelse om, at Palmer ikke var skyldig i drab. Derimod kendte de ham skyldig i vold med døden til følge.

Den 16. maj 1997 blev straffen udmålt til fængsel i 2 ½ år, hvoraf det halve år blev gjort betinget, og 5 års prøvetid.
Da dommer Robert Barton havde afsagt dommen, tilføjede han “Hr. Palmer bør kysse jorden, som forsvareren gÃ¥r pÃ¥”. Dommeren nævnte ogsÃ¥ de grusomme billeder af offeret, som han selv havde bestemt, at juryen ikke skulle se.

Beslutningen om, at juryen ikke måtte se disse billeder, blev af flere efterfølgende udlagt som en fejl fra dommerens side.
Forsvareren, Walter Prince udtalte, at sagen ikke drejede sig om køn eller seksuel orientering, men om kokain og en tragisk ulykke.
Anklageren fandt dommen skuffende, og det var tydeligt, at juryen havde været i tvivl om, hvorvidt det var Palmers handlinger, som var årsagen til Chanelle Picketts død.

1. [Retur] Watertown er en mindre by vest for og nærmest sammenvokset med Boston i Massachusetts, USA og lidt nord for Brookline.
2. [Retur] NYNEX. Telefonsselskab. Bogstaverne stÃ¥r for “New York New England” og X repræsenterer den “ukendte fremtid” eller “det uventede” (uneXpected).
3. [Retur] Brookline er en by på ca. 55.000 indbyggere vest for og nærmest sammenvokset med Boston i Massachusetts, USA og lidt syd for Watertown./li>
4. [Retur] Playland Cafe på 21 Essex Street var Bostons ældste bøssebar og eksisterede fra 1937 til 1998, hvor den mistede sin bevilling, da der gentagne gange var konstateret narkohandel i cafeen.

* * *
Artikel den 3. maj 1997 hos Gender Talk om sagen.
Artikel den 17. maj 1997 hos Gender Talk om sagen.