Charlotte von Mahlsdorf (18. marts 1928 – 30. april 2002) blev født som en dreng i Mahlsdorf – en af Berlins østlige forstæder – og fik navnet Lothar Berfelde.
Hans barndom var præget af en brutal fader, der tyraniserede både sin hustru og sine børn.
Allerede som barn begyndte Lothar at iklæde sig sin moders tøj.
I 1942 flygtede hans moder med børnene fra Berlin og sin tyranniske mand. De bosatte sig hos moderens søster på dennes gård, hvor Lothar levede helt som pige.
I slutningen af krigen vendte Lothar tilbage til barndomshjemmet og i en voldsom konfrontation med sin fader, dræbte Lothar faderen i nødværge. Han blev idømt fængsel for drabet. I det kaos, som fulgte, da russerne invaderede Berlin i 1945 blev hun imidlertid frigivet.
Efter krigen befandt Lothar sig i det, der i mange år var Østtyskland under russisk dominans.
Hun overtog i 1960 et faldefærdigt hus fra 1800-tallet og foretog en omfattende og omhyggelig restaurering af huset og dets indbo i stilen fra 1870 – 1900 – herunder mange gramofoner og ure, som hun havde samlet pÃ¥ siden sin ungdom.
Hun åbnede senere sit hjem som Gründerzeitmuseum Mahlsdorf.
Fra 1971 levede Lothar fuldtids som kvinde og tog navnet Charlotte von Mahlsdorf. Fornavnet Charlotte efter sin mosters kæreste, der var transvestit og anvendte navnet Charlotte. Efternavnet von Mahlsdorf tog hun efter navnet på egnen, hvor hun var født.
I 1990 modtog Charlotte ordenen Federal Service Cross (Bundesverdienstkreuz) for restaurering og indretning af sit hjem som museum.
I 1991 bosatte Charlotte sig en periode i Sverige, da hun blev forfulgt og voldsomt cikaneret af nynazister.
I 1992 var der premiere på filmen om hende: I Am My Own Woman.
I 1995 udgav hun sin selvbiografi: I Am My Own Woman: The Outlaw Life.
Den 30. april 2002 døde Charlotte von Mahlsdorf i Berlin.
Hun er begravet på den protestantiske kirkegård, Friedpark Waldkirchhof Mahlsdorf, Rahnsdorfer Strasse 30, 12623 Berlin.
PÃ¥ gravstenen stÃ¥r der: “Lothar Berfelde – F 18. 3. 1928 – D 30. 4. 2002”, hilket kan ses og læses hos Find A Grave.
Den 24. august 2003 blev der opsat en mindeplade med inskriptionen “Lothar Berfelde 1928 – 2002 genannt Charlotte von Mahlsdorf. Dem Museumsgründer zur Erinnerung” (Lothar Berfelde, 1928-2002, kendt som Charlotte von Mahlsdorf. Til minde om museets grundlægger).
Den 5. december 2003 opsatte Broadway i New York forestillingen om Charlotte von Mahlsdorf: I Am My Own Wife.
I oktober 2009 blev stykket opført på Aalborg teater med titlen: Jeg er min egen kone. Jakob Højlev Jørgensen havde oversat stykket til dansk og spillede selv rollen som Charlotte von Mahlsdorf. Han har siden opført stykket adskillige gange på forskellige teatre i Danmark.
* * *
Biografisk artikel hos A Gender Variance Who’s Who.
Gründerzeit Museum im Gutshaus Mahlsdorf er et museum for og om Charlotte van Mahlsdorf indrettet i hendes gamle hjem, Hultschiner Damm 333, 12623 Berlin.