CPR-kontoret vil efter anmodning udstede skriftlig dokumentation for tildeling af nyt personnummer. 6. marts 2015.

CPR-kontoret vil fra i dag – den 6. marts 2015 – pÃ¥ anmodning udstede et dokument til personer, der har fÃ¥et nyt personnummer, som bekræfter pÃ¥gældendes personnummerskift.
Økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard svarede den 2. marts 2015 på henvendelsen af 2. februar 2015 fra LGBT Danmark, at CPR-kontoret fremadrettet vil sende en skrivelse til personer, der har fået nyt personnummer, i en form, så det er anvendeligt som dokumentation for personnummerskiftet.
LGBT Danmark skrev derfor den 3. marts 2015 til CPR-kontoret og anmodede om, at også personer, som har fået et nyt personnummer, også kan få en sådan dokumentation for personnummerskiftet.
CPR-kontoret svarede den 6. marts 2015, at personer, som har fået et personnummerskift, ved henvendelse til CPR-kontoret, kan få udstedt dokumentation i form af et brev fra CPR-kontoret, hvori det bekræftes, at den pågældende borger er tildelt nyt personnummer.

Skrivelsen fra LGBT Danmark
Fra: Linda Thor Pedersen [mailto:linda@lgbt.dk]
Sendt: 3. marts 2015 20:24
Til: CPR-kontoret
Emne: Juridisk kønsskifte

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard har oplyst i sit svar til LGBT Danmark, der medsendes:
“Jeg kan ogsÃ¥ oplyse, at CPR-kontoret fremadrettet i selve afgørelsen, hvorved der tildeles nyt personnummer, vil oplyse om bÃ¥de det tidligere tildelte personnummer og det nye personnummer, sÃ¥ledes at selve afgørelsen kan tjene som grundlag for eventuel dokumentation i stedet for den medsendte registerindsigt, som LGBT Danmark pÃ¥peger ikke egner sig som dokumentationsgrundlag.”

Det er en god løsning.

Det løser dog ikke problemet for de borgere, der tidligere har fået nyt personnummer. De kan have behov for at dokumentere deres personnummerskift flere år efter, det nye personnummer er tildelt.

Jeg vil derfor foreslå, at disse borgere får tilsendt et tilsvarende dokument.

Venlig hilsen

Linda Thor Pedersen
Landsledelsesmedlem og Transpolitisk Talsperson
LGBT Danmark

* * *
Svaret fra CPR-kontoret
Fra: Grethe Kongstad [gk@cpr.dk]
Sendt: 6. marts 2015 15:18
Til: Linda Thor Pedersen
Emne: SV: Juridisk kønsskifte

Kære Linda Thor Pedersen

Tak for din henvendelse.

CPR-kontoret har forståelse for, at borgere, der allerede har fået nyt personnummer kan have behov for dokumentation for det nye personnummer såvel som det tidligere tildelte personnummer på anden vis end i den medsendte registerindsigt. CPR-kontoret finder, at det for sådanne borgere skal være muligt, at rette henvendelse til CPR-kontoret og få udstedt dokumentation i form af et brev fra CPR-kontoret, hvor det bekræftes, at den pågældende borger er tildelt nyt personnummer fra en given dato med angivelse af såvel det nye som det tidligere tildelte personnummer.

CPR-kontoret vil drage omsorg for, at der oplyses om denne mulighed på www.cpr.dk samt ved telefoniske henvendelser til kontoret, hvor det kan være relevant.

CPR-kontoret skal opfordre til, at LGBT Danmark ligeledes oplyser om denne mulighed på foreningens hjemmeside.

Med venlig hilsen

Grete Kongstad
Chefkonsulent
ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET