Dallas Byers Club

Titel	Dallas Byers Club
Selskab	Truth Entertainment (II) og Voltage Pictures
Instruktør	Jean-Marc Vallee
Medvirkende	Matthew McConaughey som Ron Woodroof Jared Leto som Rayon Jennifer Garner som Dr. Eve Saks Denis O’Hare som Dr. Sevard Steve Zahn som Tucker Michael O’Neill som Richard Barkley Dallas Roberts som David Wayne Griffin Dunne som Dr. Vass og flere andre
Premiere	7. september 2013 ved Toronto International Film Festival
Dansk premiere	6. februar 2014 i Grand Teater, København
Spilletid	1 time 57 minutter
Sprog	Engelsk. Danske undertekster

Filme bygger på virkelige hændelser.
I 1985 bliver Ron Woodroof – en elektriker og rodeocowboy fra Dallas med homofobiske holdninger – diagnosticeret med AIDS og givet 30 dage at leve. Han nægter først at acceptere diagnosen, men huskede sÃ¥, at han havde haft ubeskyttet sex med en stofmisbruger. Ron finder hurtigt sig selv udstødt af familie og venner.

På hospitalet bliver han plejet af lægen, Dr. Eve Saks, der fortæller ham, at de tester en medicin kaldet AZT, som menes at forlænge levetiden for AIDS-patienter og er den eneste medicin, der er godkendt af Food and Drug Administration (FDA) til afprøvning på mennesker.
Dr. Eve Saks fortæller Ron, at i de kliniske forsøg får halvdelen af patienterne AZT medicinen og den anden halvdel får et uvirksomt middel, da dette er den eneste måde de kan afgøre, om medicinen virker.

Ron bestikker en ansat på hospitalet til at skaffe ham AZT.
Så snart han begynder at tage det, forværres han helbred.
Da Ron vender tilbage til hospitalet møder han Rayon, en HIV-positiv transkvinde, som han opfører sig ubehageligt over for.

Som Rons helbred forværres, søger han kontakt til et mexicansk hospital for at få mere AZT.
Dr. Vass, der har fÃ¥et sin amerikanske medicinlicens tilbagekaldt, fortæller Ron, at AZT er “giftigt” og “dræber de celler, det kommer i kontakt med”. Dr. Vass ordinerer ham i stedet DDC og proteinet Peptid T, som ikke er godkendt i USA.
Tre måneder senere er Rons helbred meget bedre. Han finder på, at han kan tjene penge ved at importere medicinen og sælge den til andre HIV-positive patienter.
Medicinen ikke er ulovlig, men han forklæder sig som præst og sværger, at medicinen er til eget brug, hvorved han får medicinen over grænsen.
I mellemtiden er Dr. Eve Saks også begyndt at lægge mærke til de negative virkninger af AZT, men hendes overordnede, Dr. Sevard, bestemmer, at behandlingen ikke skal afbrydes.

Ron begynder at sælge medicinen på gaden og kommer igen i kontakt med Rayon, med hvem han modvilligt starter et samarbejde, da hun kan bringe mange flere kunder.
Parret etablere “Dallas Buyers Club” og kræver $ 400 om mÃ¥neden for medlemskab. Det bliver meget populært.
Ron begynder langsomt at respektere Rayon og tænke på hende som en ven.

Dr. Eve Saks kan se fordelene ved køber-klubberne, som der er kommet flere af rundt omkring i landet, men føler sig ude af stand til at ændre noget. Hun og Ron indleder et venskab.

Richard Barkley fra FDA får en tilladelse til at ransage Buyers Club, og Ron får en bøde.
FDA ændrer nu reglerne, således at ethvert ikke-godkendt lægemiddel er ulovligt.

Da klubben løber tør for medicin, tigger Rayon, der er blevet afhængig af kokain, sin far for penge, men fortæller Ron, at hun har solgt sin livsforsikringspolice for at skaffe pengene.
Ron er nu i stand til at rejse til Mexico og købe mere af Peptid T. Da han vender tilbage, er Rayon er død. Hun var blevet bragt til hospitalet, hvor hun blev behandlet med AZT.
Dr. Eve Saks er også ked af Rayon død, og hun bliver bedt om at tage sin afsked, da hospitalet opdager, at hun er sætter sine patienter i kontakt med Buyers Club. Hun nægter at tage sin afsked og insisterer på, at vil hospitalet af med hende, så må de fyre hende.

Som tiden går, får Ron medfølelse over for homoseksuelle medlemmer af klubben, og det at tjene penge bliver mindre betydningsfuldt. Det vigtigste er levering af medicinen.
Det bliver imidlertid sværere og sværere at skaffe Peptid T, og i 1987 indleder han en retssag mod FDA.
Ron forsøger at få juridiske ret til at tage det protein, som er blevet bekræftet som ugiftigt, men stadig ikke er godkendt.
Dommeren er medfølende over Ron, men mangler det juridiske grundlag til at gøre noget.

Da filmen slutter fortæller en tekst på skærmen, at FDA senere gav Ron tilladelse til Peptid T til personlig brug.
Ron døde af AIDS i 1992 – syv Ã¥r senere end lægerne havde forudsagt.

Filmen vistes i Grand Teater den 6. til 12. februar 2014.

* * *
Omtale af filmen hos Imdb.
Anmeldelse af filmen den 5. februar 2014 af Bo Tao Michaëlis i Filmmagasinet Ekko.
Omtale af filmen hos Kino.dk.
Omtale af filmen hos Cinema Zone.dk.
Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.