Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev vedtaget den 4. november 1950 af Europarådets dengang 13 medlemsstater. Konventionen indeholder centrale borgerlige og politiske rettigheder som f.eks. retten til ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, frie valg, retfærdig rettergang osv. Desuden indeholder Konventionen bestemmelser om klagesystemet.
Der er en domstol – Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – knyttet til konventionen for at sikre, at menneskerettighederne er en realitet.
Artikel 1 – 14 indeholder grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder.
Artikel 15 – 18 vedrører nogle begrænsninger i menneskerettighederne, som staterne kan foretage under særlige omstændigheder.
Artikel 19 – 51 gennemgÃ¥r klagesystemet, der er knyttet til konventionen.
* * *
Europarådet blev oprettet i 1949 og består i dag af 47 stater, der samarbejder om næsten alle forhold bortset fra militært forsvar. En central del af samarbejdet gælder menneskerettigheder.
Europarådet vedtog i 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der indeholder fundamentale borgerlige og politiske rettigheder. Tillægsprotokoller til konventionen har gennem årene tilføjet flere menneskerettigheder.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol modtager klager fra borgere i medlemsstaterne, som mener, at staten har overtrådt en eller flere af de menneskerettigheder, som de har ifølge konventionen.
Menuside vedrørende konventionen på Council of Europes hjemmeside.
Retsinformation med lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998 af lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er inkorporeringsloven, dvs. den danske lov, som gør indholdet af konventionen til gældende dansk ret.
Bekendtgørelse nr. 749 af 19. oktober 1998 på Retsinformation. Bekendtgørelsen er historisk dvs., at den ikke mere er gældende. Der linkes til den, idet den som bilag indeholder selve konventionen og tillægsprotokoller nr. 4, 6, 7 og 11 på dansk.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen pÃ¥ dansk i pdf-format hos Institut for Menneskerettigheder – IMR.
Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention hos Retsinformation.