Det transsexuelle syndrom: Afgrænsning og behandling


Det transsexuelle syndrom: afgrænsning og behandling
Det transsexuelle syndrom: Afgrænsning og behandling

Titel Det transsexuelle syndrom: Afgrænsning og behandling
Forfatter Thorkil Sørensen
Forlag FAOL’s forlag
Udgivet 13. juni 1984
Sprog Dansk
Antal sider 158
ISBN 87-7437-237-8

Thorkil Sørensen forsvarede den 9. november 1984 sin doktorafhandling ved Det Lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der udkom i denne bogform.
Uagtet afhandlingen – bogen – er fra 1984, er den stadig (i 2008) interessant læsning. Det skal også bemærkes, at Thorkil Sørensen skriver “transsexuel” altså stavet med “x”, hvor vi i dag skriver “transseksuel” altså stavet med “ks”.
Thorkil Sørensen gennemgår bl.a. den kendte litteratur om transseksualisme. Da den sædvanligvis ikke forefindes på dansk og ofte kan være vanskelig at få fat i, er det et interessant kapitel selv om den nyeste litteratur, der omtales, i dag er 25 år gammel.
I bogen beskriver han proceduren, som de fandt sted på Rigshospitalet i 1984, for behandling af transseksuelle, der ønsker kønsskifte. (Det var før oprettelsen af Sexologisk Klinik).
Han beskæftiger sig også en opfølgende undersøgelse, han havde lavet, om hvordan de kønsskifteoperede havde klaret sig efter operationen. Videre beskæftiger han sig i bogen med sine betragtninger og vurderinger af forskellige undersøgelser og undersøgelsesmetoder, som er foretaget rundt om i verden.

Han har også lidt statistik over antallet af personer, der har frekventeret Rigshospitalet med henblik på at få et kønsskifte, og hvor mange, der fik foretaget kønsskifteoperation.

Bogens indholdsfortegnelse:
Indledning Kønsidentiteten hos transsexuelle Efterundersøgelse af opererede
Historiske forhold Det diagnostiske grænseland Utilfredsstillende postoperative resultater
Tidligere kønsskifteændringer i Danmark Behandling af transsexuelle Efterundersøgelse af ikke-opererede
Kastrationstradition i Danmark Rigshospitalets undersøgelsesprocedure Konklusioner
Prævalens og incidens Hypotese om transsexualitetens fænomenologi Summary
Ætiologiske overvejelser Kønsskifteansøgere ved Rigshospitalet Referencer
Transsexualitetens kliniske billeder Fund før operation blev gennemført

Thorkil Sørensen, fik sin doktorgrad ved Det Lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet med denne afhandling om transseksualisme. Thorkil Sørensen er i dag professor, dr.med. og psykiatrisk overlæge ved Odense Universitetshospital.

Bogen kan i dag kun findes antikvarisk.

* * *
Thorkil Sørensen har endvidere publiceret følgende artikler: