Titel | Dog Day Afternoon |
Dansk titel | En skæv eftermiddag |
Selskab | Artists Entertainment Complex |
Instruktør | Sidney Lumet |
Medvirkende | Al Pacino som Sonny Wortzik. (John Wojtowicz) John Cazale som Sal. (Sal Naturile) Gary Springer som Stevie – den tredje røver. Charles Durning som kriminalmanden Eugene Moretti Susan Peretz som Angela Wortzik kaldet Angie (John Wojtowiczs ekshustru) Chris Sarandon som Leon Shermer (Den transseksuelle Ernest Aron/Elizabeth Debbie Eden) Og mange andre |
Premiere | 19. december 2004 på Pink Film Days Gay and Lesbian Film Festival i Amsterdam. |
Dansk premiere | 6. february 1976 |
Spilletid | 125 minutter |
Sprog | Engelsk |

John Wojtowicz var ved en kirkelig ceremoni den 4. december 1974 i Greenwich Village blevet gift med Elizabeth Debbie Eden, der var MtK transseksuel med fødenavnet Ernest Aron og som ønskede at få foretaget en kønsskifteoperation.
Røveriet blev begået for, at John Wojtowicz kunne få penge nok til at betale for kønsskifteoperation, så Elizabeth Debbie Eden kunne blive den kvinde, hun følte sig som.
Filmen blev generelt positivt modtaget og blev nomineret til flere Oscars og Golden Globe Awards og manuskriptforfatteren Frank Pierson vandt årets Oscar for bedste originalmanuskript.

På en varm sommer eftermiddag kl. ti minutter i tre blev First Savings Bank i Brooklyn udsat for røveri begået af Sonny – John Wojtowicz – og Sal – Salvatore Naturile. Banken lå imidlertid kun inde med 1.100 $ i kontanter, da en pengetransport kort forinden havde hentet bankfilialens kontantbeholdning.
I stedet tager Sonny nogle rejsechecks og for at forhindre, at de kan spores, brænder han bankens register i en skraldespand. Røgen siver ud af en ventilationsrist, hvilket bliver opdaget af en mand ude på gaden. Han alarmerer politiet, som hurtigt kom til stedet og omringede banken.

Kort efter ankommer også FBI til stedet. Moretti fungerer som forhandler, men overvåges nøje af FBI, der ender med at overtage kommandoen.
Efter lange forhandlinger stiller politiet en bil med en politimand som chauffør til rådighed. I bilen kører Sonny og Sal samt nogle af gidslerne til Kennedy Airport.
Ude i lufthavnen har politiet forberedt en modtagelsesaktion, hvorunder Sal bliver dræbt af skud fra politiet, medens Sonny bliver anholdt.
* * *
Pressemeddelelse af 24. januar 2004 fra DR om filmen, som blev vist på DR2 den 27. februar 2005. [Pressemeddelelsen findes ikke mere på DR’s hjemmeside. 4. maj 2018. Tina Thranesen.]
En skæv eftermiddag – klassiker af den Oscar-aktuelle Sidney Lumet.
Når filmbranchen holder Oscar-fest natten til 28. februar, får instruktøren Sidney Lumet tildelt en særlig æres-Oscar for sin glorværdige karriere i filmens tjeneste. DR2 lader op til prisfesten med en af de bedste film i Lumets righoldige produktion. En kvælende varm augustdag i 1972 forsøger tre mænd at røve en bank i Brooklyn, New York. Den ene flygter hurtigt i panik, men Sonny og hans partner Sal bliver længe nok i banken til at opdage, at den er omringet af politi. Ægthed og præcision |
* * *
John Wojtowicz (i filmen Sonny Wortzik) blev født den 9. marts 1945 i New York City. Hans moder var Theresa Basso Wojtowicz.
Han mødte Carmen Bifulco på en skiferie i marts 1966. De blev gift og fik to børn.
Ægteskabet holdt imidlertid ikke, og de blev separeret i 1969 og senere skilt.
John Wojtowicz gjorde som værnepligtig soldat tjeneste i Vietnam.
Efter separationen mødte John Wojtowicz i 1971 Ernest Aron i en italiensk basar i New York.
Ernest Aron var som nævnt transseksuel og ønskede at få foretaget en kønsskifteoperation.

Da de ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med penge til kønsskifteoperationen, forsøgte Ernest Aron flere gange at begå selvmord – sidste gang den 20. august 1972 dagen efter sin fødselsdag.
Som en sidste udvej for at skaffe penge til operationen besluttede John Wojtowicz at lave et bankrøveri.
Røveriet fandt sted allerede den 22. august 1972 mod Chase Manhattan bank på hjørnet af East Third Street og Avenue P i Gravesend i New York sammen med den 18-årige Salvatore Naturile og endnu en mand.
De havde regnet med, at det kun ville tage ti minutter, men gik grueligt galt. Politiet kom hurtigt til stedet, og det udviklede sig til en gidseltagning, der varede i fjorten timer.
Røveriet og gidseltagningen blev en voldsom mediebegivenhed. Der samledes en stor tilskuermængde på gaden uden for banken, ligesom medierne var talrigt til stede.
Filmen gengiver i det store hele, hvad der i virkeligheden skete.
Medens John Wojtowicz afsonede sin fængselsdom solgte han sin historie om bankrøveriforsøget for 7.500 $. Pengene blev brugt som delvis betaling for en kønsskifteoperation for Elizabeth Debbie Eden.
ElizabethDebbieEden.jpg’ alt=’Elizabeth Debbie Eden. Elizabeth Debbie Eden.
Ernest Aron – efter kønsskifteoperationen Elizabeth Debbie Eden – blev født den 19. august 1946 i Ozone Park, Queens, New York.
Hun døde den 29. september 1987 – 41 år gammel – i Genesee Hospital i Rochester i New York af AIDS-relateret lungebetændelse.
Hendes papirer, fotografier og avisudklip er anonymt doneret til National Archive of Lesbian, Gay, Bisexual & Transgender History at the Lesbian Gay Bisexual & Transgender Community Centre den 14. juni 1990.
John Wojtowicz blev løsladt efter at have afsonet 7 år af de 20 års fængsel, han blev idømt.
Han døde 2. januar 2006 af kræft i New York City. På sit sidste boede han hjemme hos sin aldrende moder, der, få dage før han døde, kørte ham til hospitalet.
* * *
Google bøger viser artiklen The Boys in the bank fra Life september 1972.
Jump Cut har et læserbrev fra John Wojtowicz, hvori han kommenterer filmen og fortæller sin version af historien.
Biografisk artikel om John Wojtowicz hos Wikipedia.
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos Wikipedia.