Dora Ratjen blev født den 20. november 1918 i Erichshof nær Bremen i Tyskland. Hun voksede op som pige, men følte sig fra omkring 10-års alderen som dreng.
Det viste sig, at hun var dygtig til højdespring.
Hun blev så dygtig, at hun den 11. til 16. august 1936 deltog i OL i Berlin, Tyskland i højdespring og opnåede en fjerdeplads.
Ved en lægeundersøgelse i 1938 konstateredes det, at hendes kønsorganer var tvetydige.
Det skete i forbindelse med en togrejse, hvor en kontrollør tilkaldte politiet, idet han gjorde dem opmærksom på, at der var en mand klædt som kvinde med i toget.
Ratjen blev anholdt og en lægeundersøgelse blev foretaget. Lægen konstaterede, at Ratjens kønsorganer var tvetydige, og erklærede, at Ratjen var en mand.
Efterfølgende blev Ratjens køn officielt ændret til mandligt, og Ratjen tog fornavnet Heinrich og levede resten af sit liv som mand.
Heinrich Ratjen er også kendt som Herman Ratjen.
I 1957 fremkom Heinrich Ratjen med oplysningen, at han (som kvinden Dora) var blevet tvunget af nazisterne til at deltage i OL som kvinde i håb om, at hun kunne vinde medalje, hvilket jo ikke lykkedes.
Den 22. april 2008 døde Heinrich Ratjen/Dora Ratjen.
Den 10. september 2009 var der premiere på filmen Berlin 36, om OL i Berlin 1936 med fokus på den jødiske kvindelige højdespringer, Gretel Bergman, som ikke kom til at repræsentere Tyskland ved legene, idet Dora Ratjen fik pladsen. I filmen omtales Dora Ratjen som Marie Ketteler.
* * *
Biografisk artikel om Ratjen i Spiegel den 15. september 2009.
Biografisk artikel i A Gender Variance Who’s Who.