Danmarks Radio bragte i midnatsradioavisen – torsdag den 12. maj 2016 kl. 0002 – meddelelsen om, at sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V) var indstillet på, at transdiagnoserne skulle fjernes fra det psykiatriske afsnit i diagnosefortegnelserne. [1]
Dette blev gentaget i DR P1 og DR2 Morgen:
DR P1 programbeskrivelse torsdag den 12. maj 2016 kl. 0753:
”Transkønnede er psykisk syge.” Sådan står det sort på hvidt i sundhedssystemet i Danmark og WHO. Men i Folketinget er der bred enighed om at lave det om. Og sundhedsminister Sophie Løhde er åben for, at Danmark kan gå enegang uden om WHO. Medvirkende: Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson, LGBT Danmark.
Radioindslaget kan ikke høres mere.
* * *
DR2 Morgen bragte samme dag kl. 0812 et indslag på samlet ni minutter (startede 01:12:24 og sluttede 01:21:11 inde i udsendelsen) startende med interview på to minutter optaget på Christiansborg med MF, Flemming Møller Mortensen (S) og sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde og derefter (startende 01:14:13 inde i udsendelsen) et direkte interview på 7 minutter med Linda Thor Pedersen, transpolitisk talsperson i LGBT Danmark.
Note af Tina Thranesen
- [Retur] Der er tale om to diagnosefortegnelser:
- The International Classification of Diseases (ICD), som udarbejdes af WHO og
- Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS), som bl.a. indeholder den danske version af ICD.