Dansk Sprognævn udgav den 11. maj 2023 artiklen: “Kønsneutrale pronominer: danskernes erfaringer og holdninger”.
Raporten indledes med:
“Kønsneutrale pronominer som entals-de og hen har været diskuteret en del i medierne de senere Ã¥r. Men hvordan forholder den brede befolkning sig egentlig til kønsneutrale pronominer? Vi har undersøgt næsten 4000 danskeres svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l om bl.a. deres erfaringer med og holdninger til de omdiskuterede pronominer.”
Under “Konklusion” anføres bl.a.:
“Undersøgelsen af danskernes erfaringer med og holdninger til kønsneutrale pronominer har først og fremmest vist at der er stor forskel pÃ¥ om man er knyttet til LGBT+-miljøet (18 % af respondenterne i vores undersøgelse), eller om man ikke er aktiv i dette miljø (82 %).”
[…]
Halvdelen i vores undersøgelse har en negativ holdning til kønsneutrale pronominer, eller de accepterer dem med forbehold. Mange af respondenterne synes at kønsneutrale pronominer er underlige, og at de som vil omtales sådan, er krævende og forsøger at ændre på biologiske fakta. Selv dem som er positive og respektfulde ift. kønsneutrale pronominer, mener at der er fare for misforståelser ved de som kønsneutral variant, og at dem som ønsker omtalen med kønsneutrale pronominer, må være overbærende overfor fejl og ikke skælde ud når det glipper. Dem som er en del af LGBT+-miljøet, har til gengæld mere positive holdninger end dem som ikke er.
[…]
[…]
Halvdelen i vores undersøgelse har en negativ holdning til kønsneutrale pronominer, eller de accepterer dem med forbehold. Mange af respondenterne synes at kønsneutrale pronominer er underlige, og at de som vil omtales sådan, er krævende og forsøger at ændre på biologiske fakta. Selv dem som er positive og respektfulde ift. kønsneutrale pronominer, mener at der er fare for misforståelser ved de som kønsneutral variant, og at dem som ønsker omtalen med kønsneutrale pronominer, må være overbærende overfor fejl og ikke skælde ud når det glipper. Dem som er en del af LGBT+-miljøet, har til gengæld mere positive holdninger end dem som ikke er.
[…]
I en udsendt e-mail fra Dansk Sprognævn anføres:
“Kønsneutrale pronominer: danskernes erfaringer og holdninger”
I nummerets første artikel præsenterer Marianne Rathje og Thrine Victoria Jarnot Meline resultaterne af en undersøgelse af danskernes holdninger til og erfaringer med kønsneutrale pronominer. Undersøgelsen viser bl.a. at der er særligt store forskelle i danskernes holdningerne til kønsneutrale pronominer når man sammenligner respondenter hhv. indenfor og udenfor LGBT+-miljøet. Derudover viser undersøgelsen at der er forskelle i hvilke kønsneutrale pronominer respondenterne foretrækker. Mens størstedelen af respondenterne udenfor LGBT+-miljøet foretrækker pronominet hen, foretrækker respondenter fra LGBT+-miljøet det kønsneutrale pronomen de. Endelig præsenterer undersøgelsen store forskelle i respondenternes holdninger til kønsneutrale pronominer mht. alder, uddannelse og bopæl.
I nummerets første artikel præsenterer Marianne Rathje og Thrine Victoria Jarnot Meline resultaterne af en undersøgelse af danskernes holdninger til og erfaringer med kønsneutrale pronominer. Undersøgelsen viser bl.a. at der er særligt store forskelle i danskernes holdningerne til kønsneutrale pronominer når man sammenligner respondenter hhv. indenfor og udenfor LGBT+-miljøet. Derudover viser undersøgelsen at der er forskelle i hvilke kønsneutrale pronominer respondenterne foretrækker. Mens størstedelen af respondenterne udenfor LGBT+-miljøet foretrækker pronominet hen, foretrækker respondenter fra LGBT+-miljøet det kønsneutrale pronomen de. Endelig præsenterer undersøgelsen store forskelle i respondenternes holdninger til kønsneutrale pronominer mht. alder, uddannelse og bopæl.
* * *
Artiklen med præsentation af undersøgelsen hos Dansk Sprognævn.