Af Tina Thranesen.
Der er en række formelle regler om udformningen og behandlingen af lovforslag og beslutningsforslag. Disse regler fremgår af Folketingets forretningsorden.
Med denne artikel vil jeg i korte træk forklare, hvorledes en lov bliver til her i Danmark.
- Lovforslag
- Beslutningsforslag
- Udvalgsbehandling
- Høring
- Tilbagetagelse af lov- eller beslutningsforslag
- Bortfald af lov- og beslutningsforslag
- Lovforberedende udvalg
- Henvisninger
- Folketingets forretningsorden
- Folketingets leksikon
- Lovgivningsprocessen i Folketinget
- Cirkulære om bemærkninger til lovforslag m.v.
- Noter
[Til indhold] Lovforslag
Det mest almindelige er, at det er en minister, der på vegne af den siddende regering fremsætter et lovforslag. Men ethvert folketingsmedlem kan fremsætte et lovforslag jf. Grundlovens § 41, stk. 1.
Et lovforslag skal behandles 3 gange i Folketinget jf. Grundlovens § 41 stk. 2.
[Til indhold] 1. behandling
Ved 1. behandlingen drøftes lovforslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Der kan ikke stilles ændringsforslag.
Som afslutning på 1. behandlingen bestemmes, om forslaget skal henvises til et udvalg.
[Til indhold] 2. behandling
Ved 2. behandlingen kan der fremsættes udtalelser såvel om lovforslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag
Som afslutning på 2. behandlingen bestemmes, om forslaget skal henvises til fornyet behandling i et udvalg.
[Til indhold] 3. behandling
Ved 3. behandlingen kan der fremsættes ændringsforslag.
Der stemmes først om ændringsforslag.
Efter denne afstemning kan behandlingen indstilles, og forslaget kan henvises til fornyet behandling i et udvalg.
Ved genoptagelse af 3. behandlingen kan der på ny stilles ændringsforslag.
Igen stemmes først om ændringsforslag.
Når der er stemt om alle ændringsforslag, kan der ske drøftelse af lovforslaget i sin helhed, hvorefter der stemmes om det.
Det endeligt vedtagne lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær og sendes til statsministeren.
Sluttelig bringer statsministeren det vedtagne lovforslag til dronningen til underskrift.
Det endeligt vedtagne lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær
og sendes til statsministeren.
Sluttelig bringer statsministeren det vedtagne lovforslag til dronningen til underskrift.
[Til indhold] Ikrafttrædelse
I loven vil der være en bestemmelse om, hvornår den træder i kraft. Det kan enten være en bestemt dato, eller en bemærkning om, at loven træder i kraft efter offentliggørelse i Lovtidende.
Der vil også ofte være en bestemmelse om ophævelse af gamle love, som den nye erstatter.
[Til indhold] Bemærkninger
Til et lovforslag er der tilknyttet nogle bemærkninger, der begrunder og uddyber forslaget og – i hvert fald for regeringsforslags vedkommende – angiver konsekvenser af vedtagelsen af forslaget.
[Til indhold] Beslutningsforslag
Beslutningsforslag fremsættes typisk af medlemmer af oppositionspartierne, det vil sige de partier, der ikke er med i regeringen, men kan også fremsættes af andre folketingsmedlemmer og af en minister.
Et beslutningsforslag indeholder sædvanligvis en henstilling til regeringen om at udarbejde et lovforslag efter nærmere angivne retningslinjer.
Beslutningsforslag behandles kun to gange i Folketingssalen svarende til 1. og 3. behandlingen af et lovforslag.
Forslag fra en minister kaldes “regeringsforslag”, andre forslag “private forslag”.
[Til indhold] 1. behandling
Ved 1. behandlingen drøftes beslutningsforslaget ud fra principielle synspunkter uden nærmere gennemgang af enkeltheder. Der kan ikke stilles ændringsforslag.
Som afslutning på 1. behandlingen bliver beslutningsforslaget sædvanligvis
sendt til et udvalg til nærmere behandling.
[Til indhold] 2. behandling
Ved 2. behandlingen kan der fremsættes ændringsforslag.
Der stemmes først om ændringsforslag.
Efter denne afstemning kan behandlingen indstilles, og forslaget kan henvises
til fornyet behandling i et udvalg.
Ved genoptagelse af 2. behandlingen kan der på ny stilles ændringsforslag.
Igen stemmes først om ændringsforslag.
Når der er stemt om alle ændringsforslag kan der ske drøftelse af beslutningsforslaget i sin helhed, hvorefter der stemmes om det.
Bliver et beslutningsforslag vedtaget, udarbejder regeringen et eller flere lovforslag i overensstemmelse med beslutningsforslaget.
SÃ¥danne lovforslag undergives herefter normal behandling for lovforslag.
[Til indhold] Udvalgsbehandling
Under udvalgsbehandlingen af et beslutningsforslag gennemgår udvalget forslagets indhold,indkomne høringssvar og det, som fremkommer under foretræder, og vurderer lovforslagets/beslutningsforslagets konsekvenser.
Udvalget afslutter sit udvalgsarbejde med en skriftlig betænkning.
Det sker, at udvalget ikke er enigt. I så fald vil der ofte være mindretalsudtalelser i betænkningen.
[Til indhold] Fravalg af 1. behandling af beslutningsforslag
Med virkning fra 1. oktober 2013 kan 1. behandlingen undlades [1], idet Folketingets formand med forslagsstillerens/forslagsstillernes samtykke kan bestemme, at et beslutningsforslag henvises direkte til behandling i et udvalg.
Det er derefter op til udvalget at fastsætte, hvorledes forslaget skal behandles i udvalget.
Afgiver udvalget betænkning undergives forslaget alene én behandling i Folketingssalen svarende til 3. behandlingen af et lovforslag.
[Til indhold] Foretræde
Organisationer, foreninger og enkeltpersoner vil ofte bede om foretræde for udvalget for mundtligt at uddybe deres holdninger til et beslutningsforslag. Et foretræde varer typisk 15 minutter.
Sædvanligvis vil udvalget bede den relevante minister om at kommentere de henvendelser, som udvalget modtager.
[Til indhold] Høring
Et ministerium sender ofte et kommende lovforslag i høring hos andre ministerier, organisationer og foreninger m.fl. inden lovforslaget fremsættes for Folketinget.
Formålet med høringen er, at interesserede kan fremsætte deres kommentarer til forslaget.
Organisationer, foreninger og enkeltpersoner vil ofte fremsætte bemærkninger til udvalget om deres holdning og ønsker.
De indkomne høringssvar vil ofte resultere i ændring af lovforslaget.
[Til indhold] Tilbagetagelse af lov- eller beslutningsforslag
Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage af forslagsstilleren. Når tilbagetagelsen er anmeldt i Folketinget, spørger Folketingets formand, om forslaget ønskes optaget af en anden. I bekræftende fald anføres forslaget herefter som optaget af pågældende folketingsmedlem(mer)/minister.
[Til indhold] Bortfald af lov- og beslutningsforslag
Et lov- eller beslutningsforslag, der ikke er færdigbehandlet i Folketinget inden Folketingsårets eller Folketingssamlingens udløb, bortfalder.
[Til indhold] Lovforberedende udvalg
Det sker, at en eller flere love lidt efter lidt kommer ud af trit med den almindelige samfundsudvikling og derfor bør justeres.
Det kan ske ved fremsættelse af et lovændringsforslag i Folketinget. Det behandles som alle andre lovforslag.
Men der kan også være behov for en dybere analyse af, hvordan en lov bør være udformet for at være i overensstemmelse med samfundsudviklingen.
I sådanne tilfælde nedsættes et specielt udvalg, som får en nærmere beskrivelse af omfanget af deres opgave.
Udvalget sammensættes af sagkyndige inden for det område, som emnet vedrører. Det sker også ofte, at organisationer og foreninger bliver repræsenteret i et sådant udvalg.
Udvalget kan under deres arbejde indkalde eksperter til belysning af forhold, der kan holdes offentlige høringer og indkaldes høringssvar fra interesserede.
Udvalget afslutter sit arbejde med udfærdigelse af en betænkning.
En sådan betænkning vil sædvanligvis resultere i, at det relevante ministerium udarbejder lovforslag i overensstemmelse med betænkningen.
- Folketingets forretningsorden.
Indeholder detaljerede regler for Folketingets arbejde. - Folketingets leksikon. Et online leksikon med informationer om ord og vendinger fra Folketingets arbejdsområde.
- Lovgivningsprocessen i Folketinget.
- Cirkulære om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v. hos Retsinformation.
- [Retur] Beslutningsforslag – fravalg af 1. behandling – direkte til udvalgsbehandling uden 1. behandling.
Muligheden blev indført den 1. oktober 2013 og fremgår af Folketingets forretningsorden 2013 § 17, stk. 2:
- Uanset stk. 1, 3. pkt., kan Folketingets formand med forslagsstillerens eller forslagsstillernes samtykke bestemme, at et forslag til folketingsbeslutning, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg, umiddelbart ved anmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tinget beslutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiver udvalget betænkning over forslaget, undergives dette herefter alene én behandling efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 3. behandling.
Folketingets udvalgssekretariat udsendte den 24. oktober 2013 et notat om den nye behandlingsform af beslutningsforslag til Folketingets stående udvalg.- Notatet indledes således:
samtykke bestemme, at et forslag til folketingsbeslutning, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg, umiddelbart ved anmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tinget beslutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiver udvalget betænkning over forslaget, undergives dette herefter alene én behandling efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 3. behandling. […]
Notatet af 24. oktober 2013 i sin helhed i pdf-format.