En ny åben dør. To e-mails. Fra én, der gerne vil have et råd, og fra et par, der gerne vil hjælpe. 10. november 2004 og 4. december2004.

Den 10. november 2004 modtog jeg en e-mail fra en mand, som bad om et nogle råd. Det er ikke udsædvanligt. Faktisk får jeg mange e-mail, hvor afsenderen spørger om både det ene og det andet eller vil høre min mening om noget. Men denne var noget for sig selv.
Jeg har selvfølgelig svaret, så godt jeg kunne, og bad samtidig om tilladelse til at bringe e-mailen i Vidensbanken, da jeg syntes, at den var så interesant, at andre også burde have glæde af den.
Tilladelsen blev givet mod at udelade navn.
E-mailen bringes herunder.
1. december 2004.
Tina Thranesen.

Den modtagne e-mail:
Dato: 10. november 2004 kl. 1150.
Emne: “En ny åben dør”.
Hej Tina!!

Jeg er en ung mand omkring de tredive. Jeg er lykkelig gift med en vidunderlig kvinde på samme alder, som jeg elsker overalt på jorden. Vi har et godt sam- og sexliv, forstår og respektere hindanden. Derfor ved hun også at jeg er fetichst med stort F. Jeg tænder vildt på når hun klæder sig op i de typiske ting som vi mænd tænder på (Højhælede stilletter, hofteholdere, stay-ups, flot sexet kjole osv.). Det gør vi regelmæssigt, hvor vi begge klæder os op (Jeg i pænt jakkesæt), så laver vi en god romantisk middag, snakker med hindanden, hygger os og som regel ender vi inde i sengen, hvor hun beholder hele herligheden på under akten, hvilket gør mig helt vildt euoforisk. Jeg elsker det virkeligt.

Her i weekenden kom vi (Som så mange gange før) til at snakke om fetichisme. Jeg udtrykte, som altid, at vores lille fetich-leg, elsker og nyder jeg i fulde drag. Så konfrontere hun mig med det: “Jeg har gemmen det sidste års tid obsereveret dig og set små tegn på det!! Kunne du godt SELV tænke dig at iføre dig dametøj!?? Mig gør det ikke noget?? Men jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere hvis du udlever det?? Men det tager vi hen ad vejen!!”

Jeg blev helt paf, måløs, lamslået og hjeret for op i halsen på mig. Heldigvis havde vi fået et par glas rødvin eller tre, så efter en længere tænkepause, fik jeg fremstammede et JA!! Ja for pokker!! Jeg blev virkelig vildt ophidset af tanken. Jeg har aldrig tænkt på det før, eller også så har jeg fortrængt det godt og grundigt. Så sagde hun: “Jamen!! Så hjælper og støtter jeg dig så godt jeg kan!! Vi kan gå i butikker sammen, du kan låne et par af min nejlonstrømper, hvis du selv vil prøve sko. Men du må jo forstå at jeg ikke ved hvordan jeg selv vil reagere ved at se dig i dametøj og sko?? Måske mister jeg helt lysten til dig og så har vi virkelig et stort problem i vores, ellers så velfungerende forhold!? Men det må vi jo løse hen af vejen!!”

Og det må jeg jo give hende ret i. Du kan kan godt forestille dig hvad resten af weekendens samtaleemne var. Vi mener begge to at kummunikationen mellem os, er yderst vigtig. Og at vi virkelig udtrykker vores inderste tanker og specielt føleser og bruger dem som base for det videre forløb (Dette gælder for øvrigt alt i et forhold). Jeg må vikelig indrømme at jeg føler at jeg er kommet 1000 gange nærmere hende og elsker hende nu blot endnu mere, fordi hun viser mig denne tillid og tiltro. Jeg skal lige tilføje at jeg under ingen omstændheder, vil have at HUN skal slutte med at klæde sig op for mig. TVÆRDIGMOD!!

Nå!! Jeg har faktisk gået og kigge på specielt sko og undertøj her de sidste par dage og fandt faktisk et par høje sko i går, som jeg købte. Det var noget uvant at prøve dem og jeg kiggede nervøst rundt på folk. Men de bemærkede det knapt nok. Ekspedienterne var heldigvis meget flinke, hjælpsomme og gav råd og vejlednig. Det var virkelig en fornøjelse, samtidig var det utroligt pirrende og stimulere. Da jeg kom hjem ville hun se dem på, hvilket var utroligt skønt, stimulerende og meget ophisende. Det føltes nærmest naturligt for mig (Lidt svært at gå i, men det skal jeg nu nok lære). Min frue sagde, at det var uvant at se mig i, men at det ikke generede hende. Hun sagde ligeledes at hun ikke følte nogen ophidselse overhovet, hun var bare glad for at se mig glad (Vidunderlig kvínde).

Nu glæder vi os begge til det videre forløb, men er samtid lidt bange for, hvad der kan ske af negative ting.
Har du nogle råd tips og idéer til hvordan vi skal forholde os fremover, så det ikke ender galt?? Hvad jeg kan gøre?? Hvad hun kan gøre?? Hvad vi begge kan gøre?? Lige nu tager vi et skridt af gangen (Ganske skønt i et par høje hæle!!). Vi er også forberedt på at skulle tage et par skridt tilbage engang imellem. Findes der andre par derude, som man kan komme i kontakt med, som lever med dette?? Det skal lige tilføjes at jeg mener at jeg ikke er transvestit eller transexuel, da jeg i dagligdagen eller i offentligheden er MAND og vil fortsat leve sådanne. Dette er blot en stærk fetichisme, som jeg vil udleve derhjemme, enten alene eller sammen
med hende, hvad vi nu finder ud af!?

Ellers tak for en god hjemmeside, hvor flere af dine artikler har give mig en større indsigt i dette!!

Jeg glæder mig virkelig til at høre fra dig og skriver til dig senere hvordan det går!!

Hilsner fra (Navn udeladt).

* * *
En ny åben dør – E-mail nr. 2
Inger og Mette Kristensen har skrevet en meget venlig e-mail til mig som reaktion på den e-mail, jeg den 1. december 2004 under titlen “En ny åben dør – En modtaget e-mail” oploadede her i Vidensbanken.
Inger og Mette bad mig videresende den til parret, der skrev e-mailen “En ny åben dør”, da de gerne vil yde parret støtte og hjælp. Det har jeg selvfølgelig gjort.
Ud over at tilbyde støtte og hjælp, så er Inger og Mettes e-mail også i sig selv dejlig læsning.
Med tilladelse bringes Inger og Mettes e-mail.
4. december 20904. Tina Thranesen.

Den modtagne e-mail:
Dato: 4. december2004 kl. 0016.
Emne: “Svar: En ny åben dør”.
Hej Tina.
Vi har mødt dig i Randers for et par år siden, men vi fik ikke rigtig hilst på hinanden. I Randers var vi også sammen med Henriette og Lis, hvor vi bl.a om lørdagen var i byen og ose.
Under et besøg i København, har vi også været ude hos Quickie og Jeanette.
Vi har netop læst mailen som du har viderebragt “En ny åben dør”.
Vi (min kone og jeg) er et lykkelig gift par gennem ni år. For 7 år siden startede vi næsten som det her par. Det har udviklet sig derhen, at jeg ofte klæder om til “Mette”. Vi hygger os meget sammen hjemme fredag og lørdag aften med god mad og vin, men kommer også en gang i mellem også ud som to veninder på shopping.
Men vejen hertil har været lang. Det startede med spartansk omklædning, herefter sminke. Derefter blev lysten til at være en “rigtig” kvinde større og der måtte først en billig, senere en dyr paryk og bryster til. Tanken omt komme ud på gaden var også først en urealistisk drøm, som senere blev et mål der skulle afprøves. Dette har der også være op- og nedture ud af.
Vi har gennem de sidste 7 år lært en del ting om os selv, at leve som mand og kone og ind i mellem som to veninder. Vi har fået tacklet de problemer det uvilkårligt giver at leve som “to personer”.
Ligeledes har vi lært en del om at anskaffe af alt det som en “kvinde” må have.

Vi kunne godt tænke os at snakke (skrive) med parret her, da vi dels føler at vi har været der hvor de nu er, og måske kan hjælpe med nogle af de spørgsmål der dukker op, – hvis vi altså kan.
Vi håber at du vil videresende denne mail (eller noget af den) til parret her.
Tak for en dejlig hjemmeside, som vi ofte kigger forbi.
Knus Inger og Mette.