Af Layla Nielsen den 3. februar 2004.
I starten af november 2003 sÃ¥ jeg pÃ¥ Tina Thranesens hjemmeside et link til et luksus TV Hotel i Wales. Jeg var netop ved at tænke pÃ¥ vinterferie, og gerne noget lidt anderledes. Selv om det var et dyrt hotel, besluttede jeg at prøve at fÃ¥ tre nætter allerede inden jul. Jeg reserverede værelse via Internet, men jeg fik den tilbagemelding, at jeg tidligst kunne komme den 18. januar. Ok, sÃ¥ havde jeg da god tid til at arrangere rejsen. Det endte med at blive en hel uge: Tre nætter pÃ¥ hotellet i Wales og fire pÃ¥ Philbeach Hotel i London. Det er et bøssehotel, der er velkendt for at være venligsindet over for TV‘er og TS‘er. Det er flere Ã¥r siden jeg læste en rejseberetning fra Tina Thranesen og et par stykker mere, der netop havde boet pÃ¥ dette hotel.
Ankomsten til hotellet i Wales
Søndag den 18. januar var en flot dag. Jeg rejste mere end tolv timer som mand, og ankom til hotellet i Wales omkring 19:30. Jeg var træt og havde småspist hele dagen, så jeg skippede middag. Et par timer senere var det så Layla, der gik ned i den smukke bar for at hilse på de andre piger. I alt var vi fem midaldrende piger denne aften. De fire andre havde indtaget en fremragende middag i restauranten, og det skulle jeg også opleve de næste to aftener.
De fire andre var engelske TV‘er. To af dem ganske overbevisende og to af dem knap sÃ¥ overbevisende. Men dette er jo ogsÃ¥ et beskyttet hotel langt ude pÃ¥ landet i det smukke nord Wales, sÃ¥ de to sidstnævnte kunne bÃ¥de fÃ¥ hjælp til omklædning og især makeup, og samtidig var vi isoleret fra alt for mange nysgerrige blikke.
Hjemmefra havde jeg forestillet mig, at vi ville få en sød, midaldrende, hvid kvinde som vores guide. Men her blev jeg (og de andre) overrasket. For vores guide disse tre dage var Mark, en yngre sort mand, der arbejdede for Transformation, det store engelske foretagende, grundlagt af Stephanie Anne Lloyd. Transformation ejer hotellet i Wales, en række butikker i UK og har også omfattende postorder- og e-handel. Stephanie er i øvrigt i dag post-op TS, gift, men stadig ganske kendt i England.
Vores vært på hotellet, Mark, er til daglig leder af Transformation butikken i Bristol, men flytter i februar til London for at overtage den store Transformation butik her (den besøgte jeg senere på ugen). Mark er i øvrigt bøsse, men han har heldigvis en god humoristisk sans, både i forhold til at være bøsse og i forhold til os TV-piger, så vi fik et fint ophold.
Mandag
Mandag morgen styrtregnede det, og det blev ved de næste to dage. Jeg var Layla allerede til morgenmaden, hvor jeg mødte de andre piger og Mark. Selv i regnvejr var der en fantastisk udsigt til søer og bakker. Denne første dag skulle vi se nogle videoer og besøge den lille intermistiske butik på hotellet, der solgte makeup, parykker, smykker, tøj mv. Stort set alt sammen produceret af Transformation.
Vi sÃ¥ bl.a. en Deportment video fra Transformation. “Deportment” betyder “adfærd” eller “opførsel”, og den viste, hvordan en kvinde skulle gÃ¥, stÃ¥, sidde osv. Efter videoen var vi piger dog enige om, at det vist kun var til finere lejligheder, vi skulle opføre os sÃ¥dan. F.eks. at vi skulle huske at stritte med lillefingeren, nÃ¥r vi drak te af en kop. Videoen startede med nogle optagelser af en kvinde der sad, stod og gik “ukvindeligt”. Vi var dog enige om, at det var lige præcis sÃ¥dan, unge kvinder i dag optræder. PÃ¥ den anden side vil jeg da sige, at som uerfaren kvinde kan det da være meget godt med nogle hÃ¥ndfaste rÃ¥d, bare det ikke bliver for kunstigt. Mange af rÃ¥dene var ok.
Vi så også en video med makeup råd. Igen var det meget firkantede råd. Jeg har personligt set videoer og læst artikler og bøger, der anbefalede mange andre fremgangsmåder. Videoen anbefalede vi øver os, men jeg vil nu tilføje, som andre også har gjort det, at vi også skal eksperimentere, når vi først har fået lidt erfaring.
Men vi hyggede os gevaldigt pÃ¥ det dejlige hotel. Der er 10 værelser, og i hvert fald, nÃ¥r der er TV‘er, er der max. 10 gæster. Jeg fandt i øvrigt ud af, at for tiden er det kun tre dage hver mÃ¥ned, at hotellet er Ã¥bent for TV‘er, nemlig fra søndag eftermiddag til onsdag formiddag, omkring den 20. i mÃ¥neden. SÃ¥ det forklarer nok, hvor svært det var at fÃ¥ en reservation i starten af november. Det meste af tiden er det lille hotel et almindeligt hotel med selskabslokaler, bl.a. gør de meget ud af bryllupsarrangementer.
Om aftenen fik vi en fremragende middag serveret af vores meget engelske butler Bob. I øvrigt var der selvfølgelig andre ansatte på hotellet, også kvinder. Desuden kom der jævnligt håndværkere, postbud osv. Men de var vel vant til damerne på hotellet.
Tirsdag
Tirsdag var meget lig mandag. Den store udfordring var en tur på en lokal pub om aftenen. Heather og Stef var betænkelige. De havde ikke før været ude, og de var vel heller ikke alt for passable, trods hjælp. Sue og jeg var helt med på ideen. Paula, der var ganske passable, var nervøs. Hun havde kun været ude om aftenen, og hun betroede mig, at hun var mest nervøs for, at Heather og Stef kunne afsløre os. Om eftermiddagen fik vi endnu en gæst. En ung mand der til aften var blevet en smuk ung pige, meget passabel. Efter endnu en dejlig middag tog vi alle sammen, dvs. 6 TV-piger og Mark på en lokal pub. Her serverede Sandra, som tidligere havde arbejdet på hotellet. Sue var den eneste, der tidligere havde været gæst på hotellet, og hun kendte godt Sandra. Hun var den søde, midaldrende, hvide kvinde, jeg nok havde forestillet mig som vores guide. Denne tirsdag aften var meget stille, og Sandra havde god tid til at snakke med os.
Der var andre gæster på pubben. Mærkeligt nok forsvandt alle de andre gæster fra de nærtliggende borde hurtigt, men det var vel bare en tilfældighed. Vi havde i hvert fald en hyggelig aften, og ingen blev generet. For flere af de andre var det en stor oplevelse. Jeg hyggede mig bare, da jeg før har været på bar.
Jeg nød de tre dage på hotellet i Wales. Selvfølgelig var det beskyttede omgivelser, så udfordringen var ikke så stor (for to år siden ville den have været det, men da havde jeg nok ikke turdet). Men det var da dejligt at være Layla fra morgen til aften på et fint engelsk landsted. Jeg kunne godt finde på at vende tilbage et par nætter, måske sidst på sommeren, når det ikke er for varmt.
London
Onsdag tog jeg til London som mand. Jeg syntes bare, det var for meget at rejse som pige, med tung bagage, mange mennesker, mange transportskift osv. Jeg er efterhånden blevet meget afklaret med at være deltids transvestit. Det er nu dejligt at have valget mellem at være mand eller kvinde, selv om det nogen gange nok er omgivelserne, der bestemmer, at jeg skal være mand. F.eks. kunne jeg ikke drømme om at gå gennem paskontrol som kvinde med et mandligt pas. I disse teroristtider ville det bare være alt for farligt.
Jeg nÃ¥ede sikkert frem til London onsdag eftermiddag og checkede ind pÃ¥ Philbeach Hotel. Receptionisten sÃ¥ lidt bekymret ud, da han ledte efter mit navn, men sÃ¥ smilede han “You are a woman”. Ja, det var jeg jo, noget af tiden. Jeg havde reserveret værelset som Layla, men dog inkluderet mit drengenavn i parantes. Jeg fik min nøgle og kunne gÃ¥ op til mit lille værelse, der vel kun var en femtedel af det flotte luksuriøse værelse i Wales, men ok til formÃ¥let.
Til aften gik jeg ned i den Thailandske restaurant pÃ¥ hotellet som Layla. Den søde værtinde var meget snakkesaglig, og vi fik en lang snak. Hun sad ved det næste bord og lagde makeup, mens jeg spiste en dejlig thailandsk anderet. Senere var jeg en tur i baren. Ikke særlig begivenhedsrig denne onsdag aften. Mest bøsser. Men sÃ¥ kom der tre “piger”.
Den ene var nu nok almindelig kvinde, i almindeligt tøj. Men de to andre var bemærkelsesværdige modne TV-piger. Den ene var i superkort læderkjole med lange støvler. Den anden var i guld bikini. Dvs. guld BH, bar mave, guld miniskørt og meget højhælede sko. Jeg tror ikke, de boede på hotellet, men de var vel på tur i byen med den pæne dame som guide.
Torsdag
De næste morgener var jeg Layla fra morgenstunden. Jeg var den første til morgenmad kl. 8. Der var ingen, der sagde noget specielt, bare “Good morning” osv. Fredag morgen var jeg dog ude for en pÃ¥trængende bøsse, der var nummer to til morgenmad. Han satte sig tæt pÃ¥ mit bord. Først spurgte han mig, om jeg blev længe pÃ¥ hotellet. Jo, til søndag. SÃ¥ hvor jeg kom fra. Jo, Danmark. SÃ¥, om jeg ville med ham og en gruppe i byen lørdag aften, de skulle ud til flere klubber (bøsse– formoder jeg). Jeg sagde pænt nej tak, da jeg skulle i teater (det kom jeg rent faktisk ogsÃ¥, men det var først næste dag, det blev arrangeret). Inden jeg forlod restauranten fik min pÃ¥trængende ven fortalt mig, at jeg sÃ¥ fantastisk godt ud.
Jeg gik ud i London som pige. Bl.a. handlede jeg i Harrods. Og selv om det var sindsygt dyrt med de fine designervarer, sÃ¥ lykkedes det mig at finde en pæn sort top, der “kun” kostede £40 pÃ¥ udsalg (over 400 kr.). Men nu har jeg da handlet i Harrods som kvinde. Jeg gik ogsÃ¥ i supermarked, pÃ¥ pubber, cafeer mv. Jeg havde heldigvis ingen problemer.
Fredag formiddag tog jeg undergrundsbanen til Euston som pige. Togene var ekstremt overfyldte, og selv om jeg efterhånden har fået en vis rutine og selvtillid, når jeg færdes som kvinde, var det ikke så rart. Nær Euston station besøgte jeg så den store Transformation butik i London. Der var ikke mange kunder, men flere søde unge (fødte) kvinder, og de var ganske smarte. Jeg blev hurtigt vartet op af en af dem, der gerne ville hjælpe. Jeg fortalte, det var første gang, jeg besøgt butikken. Så fik jeg den store behandling, med kaffe i sofaen og en længere salgstale. Jeg kunne f.eks. få fire timers transformation med tøj og makeup i kælderen til en temmelig dyr pris. Nu var jeg jo klædt som kvinde, så det var jo ikke aktuelt, men måske en anden gang. Gennemgående var det hele selvfølgelig meget dyrt. Jeg endte med at købe et par uskyldige blade, deriblandt Transformations flotte reklamekatalog, der kostede £ 10 (over 100 kr.). Jeg meldte mig dog også ind i Transformation Select Customer
Club, som er helt gratis, så nu får jeg et nyhedsbrev med posten ca. hver tredje måned.