Er der flere end to køn? Er kønnet mangfoldigt? Tina Thranesen. 28. maj 2012.

Af Tina Thranesen.
Det påstås af nogle, at der er flere end to køn, at kønnet er mangfoldigt, og nogle ønsker, at hver enkelt selv skal have ret til at definere sit køn.
Men kan det være rigtigt, at der findes flere end to køn? Der er i hvert fald nogle, som påstår det.
Der er jo nyfødte, hvor det på grund af kønsorganernes udseende ikke er muligt uden større undersøgelser at afgøre, om det er en pige eller en dreng.
Der er også personer, der fra den tidlige barndom føler, at de er det modsatte køn i forhold til det, de fik tildelt ved fødslen – på trods af, at deres kønsorganer er entydigt kvindelige eller mandlige.
Vil det derfor ikke være nærliggende og rimeligt at antage og acceptere, at der findes flere end et køn? At der er mennesker, som hverken tilhører det kvindelige eller det mandlige køn, men et tredje køn, fjerde eller femte køn?
Hvis det lægges til grund, at der findes flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt, vil det så også være nærliggende og rimeligt at give den enkelte ret til selv at definere sit køn?

Indhold

[Til indhold] Spørgsmål og konsekvens
Hvad kan eller vil der i øvrigt ske ved, at acceptere påstandene om, at der er flere køn/at kønnet er mangfoldigt og indrette lovgivningen efter det og sådan, at hver enkelt har ret til selv at definere sit køn?

Det må nødvendigvis rejse i hvert fald følgende spørgsmål:

Kan/vil befolkningen henholdsvis politikerne acceptere påstanden om, at der findes flere end to køn/at der kønnet er mangfoldigt?
Kan/vil befolkningen henholdsvis politikerne acceptere ønsket om, at den enkelte selv må definere sit køn?
Hvad vil der ske/hvilke følgevirkninger vil det få, hvis lovgivning ændres, så den svarer til påstanden om, at der findes flere end to køn/at der kønnet er mangfoldigt?
Hvad vil der ske/hvilke følgevirkninger vil det få, hvis lovgivning ændres, så den svarer til ønsket om, at den enkelte selv må definere sit køn?

Det er ikke muligt entydigt at besvare spørgsmålene, hvorfor jeg overlader det til hver enkelt at filosofere derover og besvare for sig selv.
Derimod er det muligt at beskrive de lovændringer, som Folketinget vil være nødsaget til at lave og de ændringer af bekendtgørelser, cirkulære og vejledninger, ministerier, styrelser og offentlige såvel som private institutioner og arbejdspladser vil være nødsaget til at lave.
Vedrørende processen frem til, at en eventuel vedtagelse i Folketinget henviser jeg til artiklen: En lovs tilblivelse [1].
Jeg vil ikke detaljeret lave en opremsning af alle de lovgivningsmæssige og administrative ændringer, det vil medføre, men nøjes med at bemærke, at det vil være et meget, meget omfattende projekt. Lad mig blot som eksempler nævne, at det vil kræve ændring af personregistrering – CPR, folkeregistrering, ægteskabsforhold, registreret partnerskab, arveforhold, sundhedsforhold, straffelov, skattelove, ligestillingslovgivning og forbud mod forskelsbehandling, pensionsforhold og arbejdsmarkedslovgivning – og så er opremsningen ikke fuldstændig.
Hvis ønsket om, at den enkelte skal have ret til selv at definere sit køn, skal imødekommes, må følgen nødvendigvis blive, at de også skal have ret til at omdefinere deres køn.
Spørgsmålet er derfor, om der skal/kan laves en lovgivning, der er total kønsneutral, således at kønnet ingen betydning har rent lovgivningsmæssigt og samværsmæssigt i samfundet som helhed.
Hvis ikke, så melder spørgsmålet sig, om der skal være begrænsninger for hvor mange gange, en person må omdefinere sit køn, eller om der skal være en tidsmæssig periode mellem hver enkelt omdefinering – en karensperiode.

[Til indhold] Hvem og hvorfor
Når enkelte transkønnede betegner sig som “det tredje køn” eller “kvindemand”, må det primært tages som udtryk for, at de ikke entydigt kan identificere sig som mand eller som kvinde. Det kan derfor også være nærliggende at bruge sådanne betegnelser om deres køn og påstå, at der findes flere end to køn, idet det kan give dem en kønsidentitet.
Påstanden om, at kønnet er mangfoldigt fremføres fortrinsvis af queerpersoner. Gennem påklædning og kropslige udtryksformer signaliserer queerpersoner ofte en ikke-kønslig eller blandet kønslig fremtoning, og der er generelt en afstandstagen til de fleste almindeligt anerkendte kønsnormer og kønslige adfærdsmønstre. Med sådanne holdninger er det derfor også nærliggende at påstå, at kønnet er mangfoldigt.
Debattører er en særlig gruppe, som bruger påstanden om flere end to køn, og at kønnet er mangfoldigt.
Betegnelsen “debattør” er måske ikke helt retvisende, men jeg har valgt at bruge den, da disse personer primært har gjort sig og deres holdning kendte gennem artikler og bøger, og afledt deraf formået at blive så kendte, at de er blevet interviewet til de trykte medier og elektroniske medier.
Generelt bruger de deres påstande, om at der er flere end to køn, og at kønnet er mangfoldigt som begreber for at modsige andres udlægninger omkring køn og kønslig adfærd. Generelt har de ikke foretaget selvstændig forskning, og deres artikler og bøger er primært udtryk for analyserende holdninger til andres værker.
Når påstandene fra de nævnte tre grupper – enkelte transkønnede, queerpersoner og nogle debattører – ses nærmere efter, viser det sig, at deres forklaringer og begrundelser ikke underbrygger deres påstand, men primært må betegnes som beskrivelser på afvigelser fra det mandlige eller kvindelige køn.
Men kan det være rigtigt, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt?
For at svare på spørgsmålet, er det nødvendigt at se nærmere på, hvad køn egentlig er.

[Til indhold] Hvad betyder ordet “køn“?

Den Danske Ordbog [1]
køn: Hver af de to grupper som mennesker, dyr og planter deles i ud fra deres forplantningsorganer.
Latinsk
- Latinsk til dansk
  - Genus: køn, genre. (Genre kan have betydningen “slægt”).
  - Sexus: køn.
- Dansk til latinsk
  køn: sexus, genus.

[Til indhold] Ord med “køn“
Ordet “køn” indgår i mange sammenhænge i forbindelse med beskrivelse af kønnet. Nogle ord har en umiddelbar og tydelig betydning, andre ikke.
Som note er anført et udvalg af sådanne ord. [3] I noten er ordene med “køn” suppleret med en forklaring af deres betydning.
Der er imidlertid ikke nogen af dem, som har en karakter, der kan underbygge påstanden om, at der er flere end to køn, eller at kønnet er mangfoldigt.

[Til indhold] Kønsbetegnelse og kønsmarkering
Det enkelte menneske til- og omtales og kønnene omtales på skrift og i tale med flere forskellige ord, begreber og forkortelser.
Nogle af dem anvendes entydigt om det ene eller det andet køn, nogle er kønsneutrale og så er der (i denne sammenhæng) nogle, som direkte er relaterede til transkønnede. De fleste er umiddelbart forståelige og alment anvendte.
Som note er anført en række ord, begreber og forkortelser i en tabel, hvor det ved afkrydsning er markeret, om de er kønsbestemte, kønsneutrale, anvendes om transkønnede eller om af disse grupper. [4]
Der er imidlertid ikke nogen af dem, som har en karakter, der kan underbygge påstanden om, at der er flere end to køn, eller at kønnet er mangfoldigt.

[Til indhold] Er det en dreng eller en pige?
Det traditionelle spørgsmål om et nyfødt barn er gerne: Hvad køn har den lille nye? Er det en dreng eller en pige?
Spørgsmålet synes enkelt, og er i de fleste tilfælde også enkelt, og svaret lyder gerne: Det er en pige. Eller: Det er en dreng.
Spørgsmålet besvares gerne på grundlag, om den nyfødte har en tissemand eller en skedeåbning.
Enkelt og ligetil. Eller – er det så enkelt og ligetil?

[Til indhold] Kønnet og formering – et barn bliver til
En mand (hankøn) og en kvinde (hunkøn) har samleje, hvorunder manden får sædafgang. Sædcellerne får forbindelse med kvindens æg, der befrugtes, og begyndelsen til et barn er skabt. Det befrugtede æg bliver til et foster og vokser i kvindens livmoder i ca. ni måneder, hvorefter fødslen sker – et nyt barn er født.
Fødslen af et barn er altså betinget af en mand og en kvinde – af sæd og æg. Andre muligheder findes ikke. Der findes ikke mennesker, som både er i stand til at befrugte og blive befrugtet.
Det må derfor konstateres, at både manden (hankøn) og kvinden (hunkøn) er nødvendige, for at et barn kan blive til – altså to køn.
Da denne artikel alene vedrører mennesker, ses der bort fra, at enkelte “laverestående” individer har evnen til at ændre deres køn eller er hermafroditter, idet disse forhold ikke er til stede hos mennesker.
Ligeledes ses der bort fra, hvad lægevidenskaben ved forskellige former for indgreb og manipulationer er og/eller fremover kan tænkes at blive i stand til i relation til menneskers mulighed for formering.

[Til indhold] Graviditet
[Til indhold] Kan en mand blive gravid?
Der er ikke noget usædvanligt i, at en kvinde bliver gravid. Der er heller ikke noget usædvanligt i, at en mand gør en kvinde gravid.
Sådan har det været i årtusinder og betragtes som ganske naturligt.
Imidlertid må det konstateres at med ændret lovgivning i forskellige lande, er det i dag muligt for en
kvinde at få tilladelse til at skifte køn uden operative indgreb, men alene efter i en periode at have været i behandling med det mandlige kønshormon, testosteron.
Hvis pågældende, der nu juridisk er en mand, stopper med kønshormonbehandlingen, er det muligt for manden at blive gravid – evt. ved kunstig insemination.

[Til indhold] Kan en kvinde gøre en kvinde gravid?
Dertil må der juridisk set også svares: Ja.
Hvis en biologisk født mand får tilladelse til et kønsskifte med eller uden operative indgreb, og inden kønsskiftet har fået deponeret sæd, så vil denne sæd ved insemination kunne gøre en kvinde gravid.
Derved vil en juridisk kvinde reelt være far til barnet og dermed må det også siges, at en kvinde kan gøre en anden kvinde gravid.
Dermed vil det også være muligt for to personer, der biologisk er født som henholdsvis mand og kvinde, og hvor begge efterfølgende får tilladelse til kønsskifte, således at manden bliver kvinde og kvinden bliver mand, at føde et barn, hvor den juridiske kvinde er far til barnet og den juridiske mand er mor til barnet.
Det gør imidlertid ikke, at der er grundlag for at påstå, at der er flere end to køn.
Det kan konstateres, at kønnet juridisk set kan ændres, og at rollen som “mor” og som “far” har fået et videre perspektiv.
Der er imidlertid intet belæg for at betegne nogle af de skitserede personer som værende et selvstændigt tredje, fjerde eller femte køn. Der er fortsat tale om henholdsvis en mand og en kvinde – altså to køn.

[Til indhold] Hvad kendetegner kønnet? Kønskaraktererne [5]
Kønnet kendetegnes på grundlag af kønskaraktererne, det vil sige de legemlige og psykologiske egenskaber, som beskrives på fem niveauer:

det genetiske køn, dvs. den for kønnet karakteristiske kromosombestykning,
det gonadiske køn, dvs. typen af de primære kønskirtler, gonader (ovarier eller testikler), som individet har udviklet, og som i meget sjældne tilfælde ikke svarer til det genetiske køn,
det genitale køn, dvs. typen af indre og ydre kønsorganer, hvis udformning bestemmes dels direkte af de kønsspecifikt udtrykte gener, dels indirekte af de hanlige (mandlige) eller hunlige (kvindelige) kønshormoner, der produceres af individets gonader,
det somatiske køn, dvs. de øvrige legemlige kendetegn ved kønnet, de såkaldt sekundære kønskarakterer, f.eks. behåring, fedtfordeling, muskelmasse, bækkenform, stemmeleje og brystkirteludvikling, der styres af typen af kønshormoner, der produceres af individets gonader, samt
det psykosociale køn, dvs. de for kønnet særlige adfærdsformer.
Mens de fire førstnævnte kønskarakterer næsten altid er i indbyrdes overensstemmelse, er det femte – det psykosociale køn – mindre sammenhængende med de øvrige og mere påvirkeligt af kulturelle og andre prægninger.

[Til indhold] Det, der kendetegner kønnet, kan også udtrykkes på denne måde
De to køn kan kendetegnes ved det ene køns manglende evne til at blive gravid.
Ikke alle kvinder er i stand til at føde børn, men alle mænd mangler denne evne, så kvinder kan defineres som “ikke-mænd” – altså repræsentanter for det køn, der kan have de egenskaber, som ingen mænd har. [6]

[Til indhold] Kønsafvigelser
Det sker, at noget “går galt”, så barnet ikke har et entydigt køn eller vokser op og i større eller mindre grad føler, at det ikke tilhører det køn, det blev tillagt ved fødslen.

[Til indhold] Fysiske kønsafvigelser
Der findes en lang række kroniske lidelser og handicap, som medfører udtalt fysisk funktionsnedsættelse, som fortrinsvis er medfødte og hyppigt arvelige.
Lidelserne og handicappene er større eller mindre, ydre og/eller indre afvigelser fra det “normale” sunde mandlige eller kvindelige køn.
Af kroniske lidelser og handicap – fysiske afvigelser – kan nævnes:
Adrenogenitalt syndrom – AGS [7]. Androgen Insensitivity Syndrome – AIS [8]. Hermafrodit [9]. Interkøn [10]. Kleinfelters syndrom [11]. Morris syndrom [12]. Triple-X syndrom [13]. Tvekønnet [14].

[Til indhold] Ikke fysiske kønsafvigelser
Transkønnethed [15] – spændende fra fetichistisk transvestisme over transvestisme til transseksualisme – må antages at være en medfødt tilstand, der er stationær og vedvarende livet igennem.
Fælles for transkønnede personer er, at deres kønsidentitet i større eller mindre grad ikke stemmer overens med det køn, de fik tillagt ved fødslen – de føler sig i større eller mindre grad som det modsatte køn i forhold til det køn, de fik tillagt ved fødslen.

[Til indhold] Psykiske lidelser
Der er forskellige psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni [16], som kan medføre vrangforestillinger – bl.a. at være det modsatte køn i forhold til det køn pågældende blev tildelt ved fødslen. Helbredes lidelsen, vil denne følelse også forsvinde.

[Til indhold] Identitet
En persons identitet kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre og svarer på mange måder til begreberne “personlighed” og “karakter”.
Identiteten består af flere dele, som dels er selvstændige og dels overlapper hinanden.
En del af identiteten opstår i samværet og kommunikationen med andre mennesker, en del er en følge af personens egne bevidste valg, og en del er en følge af personens ubevidste eller kun delvist bevidste valg.
I forlængelse heraf og som barnet i øvrigt udvikler sig og bliver ældre får personens evner og færdigheder samt tilhørsforhold til forskellige grupperinger og samfundslag betydning for identitetsdannelsen.
Forældre er nok dem, der øver størst påvirkning på barnets identitetsdannelse – især i de tidlige barneår er forældrenes påvirkning meget stor.
Identitetsdannelsen er en kontinuerlig proces, som starter fra den tidlige barndom, formes under puberteten og videreudvikles og ændres i voksenalderen.

[Til indhold] Kønsidentitet
Kønsidentiteten er nok den væsentligste del af en persons samlede identitet.
Kønsidentiteten kendetegnes ved den enkelte persons dybtfølte indre og individuelle oplevelse af

sit køn, hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, og
sin krop, hvilket, hvis muligheden er til stede, for nogle kan indebære ønske om ændring af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og måder at udtrykke sit køn på, herunder påklædning, tale og manerer.

[Til indhold] Kønsrolle
Den almene forventning om, hvordan en pige/kvinde og en dreng/mand skal opføre sig og se ud for at være “rigtige” piger/kvinder og drenge/mænd.
De fleste personers kønsrolle svarer til disse forventninger.
Transkønnede afviger i større eller mindre grad fra forventningerne.

[Til indhold] Kønssocialisering
Begrebet anvendes som betegnelse for den proces, hvorigennem den enkelte tilegner sig, udformer og udtrykker sit køn. Processen foregår i mange forskellige sammenhænge – i familien, i skolen, i fritiden, gennem medier, sociale netværk og på arbejdspladserne.

[Til indhold] Socialt køn – kønsopfattelse
Det sociale køn er defineret af, hvad der kulturelt og traditionelt betragtes som mandligt og kvindeligt og kommer til udtryk gennem måden at vise sit køn på f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, bevægelser, aktiviteter m.v.
Kønnet er i mange sammenhænge grundlæggende for den sociale struktur i samfundet herunder sociale og retslige pligter og rettigheder.
Kønnet har også betydning i måden personer omgår og opfatter hinanden på og danner relationer til hinanden – venner/veninder, kærester og parforhold arbejdskolleger mv.
Disse forhold er i en vis udstrækning bestemt af og forskellige i forskellige lande med forskellige kulturelle og juridiske forhold.
Kønsopfattelsen er derfor stærkt knyttet til samfundets forventninger og ikke kun til biologisk forhold.

[Til indhold] Queer [17]
Begrebet queer bruges om personer, der modsætter sig cisheteronormativiteten [18], og som ikke anerkender, at der kun er to køn, at heteroseksualitet er det normale, eller at kønsidentitet kun kan være mandlig eller kvindelig. Der er imidlertid intet i queerteorierne, der underbygger, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt. Hver gang, det påstås, viser det sig, at der er tale om kønsafvigelse og/eller kønsidentiteten. De begår dermed den fejl, at de definerer en kønsafvigelse og/eller kønsidentiteten
som et selvstændigt køn.

[Til indhold] Juridiske definitioner
Uanset hvordan, der forholdes til begrebet køn – videnskabeligt, filosofisk eller holdningsmæssigt – vil det altid være muligt for et folketingsflertal at lave lovgivning, der indeholder politisk betingede definitioner, som måske, måske ikke kan underbygges nærmere.
Ændring af stillingsbetegnelser er et sådant tilfælde. Rent lovgivningsmæssigt blev f.eks. stillingsbetegnelserne, lærerinde, danserinde, skuespillerinde ændret til lærer, danser, skuespiller. Det var ikke for at ændre på kønsopfattelsen, men som led i ligestilling af mænd og kvinder, idet det var blevet politisk ukorrekt med kønsbestemte stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelsen sygeplejerske forblev dog uændret, hvilket nok skyldes, at betegnelsen sygeplejer allerede var i brug til en stilling af kortere og mindre omfattende uddannelse, men havde så til følge, at en hidtil entydig kvindelig stillingsbetegnelse fremover også skulle bruges af mænd. Samtidig indførtes, at der ikke måtte annonceres efter eller foretrækkes personer af bestemte køn. Herunder indførtes betegnelsen M/K som tilføjelse i de tilfælde, hvor stillingsbetegnelsen ikke i sig selv var helt kønsneutral.

[Til indhold] Definerer kønsafvigelse som et selvstændigt køn
Gennemgangen af de forskellige aspekter af “køn” understøtter ikke påstandene om, at der er mere end to køn/at kønnet er mangfoldigt – tværtimod. Det er også gennemgående, at påstandene derom ikke er videnskabeligt underbygget.
Transkønnethed er – som et eksempel – ikke et selvstændigt køn, men en kønsidentitet.
Inden for både hankønnet og hunkønnet findes der afvigelser – fysiske såvel som ikke-fysiske. Hos nogle kan det være vanskeligt entydigt at fastlægge kønnet. Hos andre svarer deres indre kønsidentitet ikke med det ved fødslen tildelte køn. Ingen af disse afvigelser giver imidlertid grundlag for at påstå, at det drejer sig om selvstændige køn/at der er mere end to køn.
De, der fremkommer med påstanden om flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt, begår den fejl, at de definerer en kønsafvigelse som et selvstændigt køn.
I videnskabeligt funderede rapporter og undersøgelser konstateres det derimod klart, at der kun findes to køn.

[Til indhold] Engelske betegnelser
De engelske ord/begreber ord transsexual, transvestite og transgender har i denne sammenhæng ikke direkte betydning til, om der kun findes to køn, eller om der findes flere/om kønnet er mangfoldigt, men for at forstå betydningen af de engelske ord transsexual, transvestite og transgender og deres danske oversættelse til transseksuel, transvestit, transkønnet person, transperson og transkønnet og dermed bruge dem rigtigt kan det være gavnligt at have kendskab til i hvilken sammenhæng, de blev skabt.
Da jeg tidligere har skrevet en selvstændig artikel derom, vil jeg ikke komme nærmere ind på disse forhold, men henvise interesserede til artiklen [19].

[Til indhold] Afslutning – konklusion
Folketinget kan lave love, der giver rettigheder eller begrænsninger for alle eller for bestemte grupper af personer. Det vil derfor også være muligt for Folketinget at tilrettelægge lovgivningen som om, der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt.
Afslutningsvis vil jeg fremføre, at alt taler for, at der kun er to køn, og at det ikke er sandsynligt, at lovgivningen bliver tilrettelagt som om, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt.

Jeg stillede tidligere spørgsmålet:
Men kan det være rigtigt, at der er flere end to køn/at kønnet er mangfoldigt?

Svaret må entydigt besvares således:
Nej, der findes ikke flere end to køn, og kønnet er ikke mangfoldigt. Der kun findes to køn.

En person af det ene eller det andet køn kan imidlertid i større eller mindre grad, fysisk eller ikke-fysik have en kønsafvigelse i forhold til det ved fødslen tildelte køn, men det gør ikke, at pågældende har et selvstændigt tredje, fjerde eller femte køn!

Der findes kun to køn!

Tina Thranesen.

[Til indhold] Noter og henvisninger

[Retur] En lovs tilblivelse. Af Tina Thranesen den 4. december 2007. Opdateret 24. oktober 2013.
[Retur] Hvad betyder ordet “køn“?
Den Danske Ordbog udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL

[Retur] Ord med “køn“

Ord med “køn“	Betydning
Binære kønssystem	Binær betyder “dobbelt”, “to dele”. Det binære kønssystem henviser til, at der kun er to køn – manden/hankøn og kvinden/hunkøn.
Biologisk køn	Det køn – dreng eller pige – en nyfødt bliver tildelt ved fødslen. Tildelingen af kønnet baseres på kroppens indre og ydre kønstegn. For de flestes vedkommende svarer det tildelte køn – også senere i livet – til det køn pågældende i sit indre føler sig som.
Det modsatte køn	Det modsatte af det køn, som blev tildelt ved fødslen.
Det tredje køn	Kønsbetegnelse for en transkønnet ud fra den betragtning, at transkønnethed udgør et selvstændigt køn.
Kulturelle køn	Måden, kønnet er blevet opfattet på, har gennem tiderne været meget påvirket af kulturelle forhold – herunder også religiøse. Kønsopfattelsen er også i dag stærkt knyttet til samfundets forventninger til, hvordan mænd/drenge og kvinder/piger bør opføre sig.
Kønnet sidder ikke mellem benene	Populær måde at udtrykke, at kønsidentiteten ikke skabes af kønsorganerne, men dannes i hjernen.
Kønnet sidder mellem ørerne	Populær måde at udtrykke, at kønsidentiteten dannes i hjernen og dermed ikke behøver at være i overensstemmelse med personens kønsorganer.
Kønsdrift	Det naturlige behov for seksuel stimulation og tilfredsstillelse.
Kønsforskning	Videnskabelig (eventuel tværvidenskabelig) forskning vedr. kønnets betydning.
Kønsforståelse	Forståelse for kønnenes egenskaber, ligheder og forskelle biologisk, kulturelt og historisk set.
Kønshierarki	Gammeltestamentlig opfattelse af, at manden er kvinden overlegen.
Kønsidentitet	Den enkelte persons dybtfølte indre og individuelle oplevelse af: sit køn, hvilket måske, måske ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn, og sin krop hvilket, hvis muligheden er til stede, kan indebære ændringer af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og måder at udtrykke sit køn på herunder påklædning, tale og manerer.
Kønsidentitetsforstyrrelse	Uoverensstemmelse mellem en persons tildelte køn, og det køn pågældende i sit indre føler sig som. Ordet tilstræbes af forskellige erstattet med kønsmistrivsel.
Kønskategori	Opdelingen af kønnene i hankøn og hunkøn.
Kønskorrektion	Ændring af en person køn ved hjælp af behandling med kønshormoner og kirurgi.
Kønskriterier	Situationer, hvor en persons køn – mand/kvinde – lægges til grund for en afgørelse, beslutning el. lign.
Kønskromosomer	Kromosomer er de “beholdere”, som gemmer på vores gener og vores DNA. Et “normalt” menneske har 46 kromosomer delt op i 23 par med numrene 1 til 23. De vigtigste har de laveste numre. Et foster uden f.eks. kromosom nr. 1 kan ikke overleve. Det 23. par er kønskromosomerne, hvor kvinder har XX og mænd XY.
Kønskultur	Den kulturelle opfattelse af kønnene og disses forskelligheder – en pige-/kvindeverden og en drenge-/mandeverden med forskellige regler, normer og værdier.
Kønsmistrivsel	Uoverensstemmelse mellem en persons tildelte køn, og det køn pågældende i sit indre føler sig som. Ordet tilstræbes af forskellige erstattet med kønsidentitetsforstyrrelse.
Kønsmønster	Synlige tegn i adfærd, udseende, talemåde, uddannelse mm., som typisk tillægges henholdsvis kvinder/hunkøn og mænd/hankøn.
Kønsopfattelse	Opfattelsen af personers køn typisk ud fra kulturel opfattelse af kønnene og disses forskelligheder – en pige-/kvindeverden og en drenge-/mandeverden med forskellige regler, normer og værdier.
Kønsorganer	Kønsorganer eller kønsdele (fra det latinske genitalia – fordansket til genitalier) er de organer som benyttes til forplantning blandt mennesker og dyr. Kvindens kønsorganer Klitoris – lille knop med forhud, meget følsom, bruges til seksuel stimulering. Kønslæbe – ydre og indre organ omkransende indgangen til skeden og urinrøret. Livmoder – organ til at beskytte og nære æg, samt senere fosteret. Ovarium – modning af æg og hormonproduktion, opbevaring af umodne æg. Skede – organ, hvor penis indføres og det nyfødte barns udgang ved fødslen. Æggeleder – fører æg fra ovarie til livmoder. Mandens kønsorganer Penis/Tissemand – ydre organ til indføring i skeden, bruges også som urinvej. Testikel – organ, hvor sædcelleproduktionen foregår. Prostata – organ, der danner en del af sædvæsken.
Kønssprog	Forskelle i mænds og kvinders sprogbrug.
Kønsrolle	Den almene opfattelse af, hvordan en pige/kvinde og en dreng/mand skal opføre sig og se ud for at være “rigtige” piger/kvinder og drenge/mænd.
Kønssocialisering	Kønssocialisering fokuserer på det kønnede aspekt af socialisering. Altså den proces, hvor det enkelte menneske former og formes af sit køn. Processen begynder ved livets start og foregår i alle livets scenarier fra familien til børnehaven, i skolen, på arbejdsmarkedet og i medier.
Kønsspecifik	Særegen for et køn.
Kønssygdom	Infektionssygdom som overføres ved seksuelt samvær som f.eks. gonore, klamydia og syfilis.
Socialt køn	Det sociale køn er defineret af, hvad der kulturelt og traditionelt betragtes som mandligt og kvindeligt og kommer til udtryk gennem måden at vise sit køn på f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, bevægelser, aktiviteter m.v.
Sociokulturelt køn	Kønnets værdier og kompetencer set i et socialt og kulturelt perspektiv.

[Retur] Kønsbetegnelse og kønsmarkering

Betegnelse (til- og omtale)	Hankøn	Hunkøn	Kønsneutral	Transkønnet
D (Dreng)	X
Det tredje køn				X
Fru.		X		X
Frøken (Frk.)		X		X
Han	X			X
Hr.	X			X
Hun		X		X
K (Kvinde)		X
M (Mand)	X
Mandekvinde				X
M/K (Mand/kvinde)			X
P (Pige)		X
Person(en)			X
Shemale				X
Transkvinde				X
Transkønnet				X
Transmand				X
X (Uspecificeret – kun i pas)				X

[Retur] Kønskaraktererne
Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi
[Retur] Adrenogenitalt syndrom – AGS
Medfødt arvelig lidelse, som skyldes en genetisk fejl i produktionen af hormoner fra binyrebarken.
Der fremkommer en overproduktion af mandlige kønshormoner (androgener) samtidig med en mangel på binyrebarkhormon (kortisol).
For drenge betyder det en tidlig forstørrelse af penis og øget kropsbehåring, mens det for piger medfører forandringer i kønsdele, sommetider i en grad, hvor den nyfødte pige ligner en dreng.
[Retur] Androgen Insensitivity Syndrome – AIS
På dansk: Androgent insensitivitetssyndrom. Forkortes AIS. En anden betegnelse for Morris syndrom.
Personer med AIS er kvinder med mandlige arveanlæg. De udvikler kvindelige kønsorganer og bryster samt kvindelig kropsformer.
De mangler livmoder, æggestokke og æggeleder, får ingen eller sparsom kønsbehåring.
Der dannes testikler, som bliver liggende i bughulen.
Syndromet har fået navn efter den amerikanske læge J. M. Morris, der i 1953 afgrænsede syndromet.
[Retur] Hermafrodit
En person født med kønsorganer, der er misdannede eller ikke entydigt mandlige eller kvindelige.
[Retur] Interkøn
Dansk betegnelse for det engelske intersex. Nyere betegnelse for tvekønnet og hermafrodit.
[Retur] Kleinfelters syndrom
Tvekønnethed. Dreng født med XXY kromosom.
Kroppens celler består normalt af 46 kromosomer, heraf er de to kønskromosomer, dvs. de bestemmer kønnet. Hos drenge er kønskromosomerne XY og hos piger XX. Af ukendte og ikke arvelige årsager kan der opstå fejl ved celledelingen under eller lige efter befrugtningen, så cellerne får et ekstra X. Derved opstår tilstanden XXY, eller Klinefelters syndrom.
[Retur] Morris syndrom
Morris syndrom omtales også som androgyn, androgent insensitivitetssyndrom (AIS) og intersex.
Morris syndrom er kendetegnet ved en tilstand med mandlige arveanlæg, men kvindelige fremtrædelsesformer. Dvs. personer med syndromet er kvinder, både psykosocialt og med hensyn til udseende, på trods af de mandlige arveanlæg. De får de ydre kvindelige kønsorganer og udvikler kvindelige bryster og kropsformer. De vil mangle de indre kvindelige kønsorganer: livmoder, æggestokke og æggeleder. De får ingen eller kun sparsom kønsbehåring. Der dannes testikler, men de bliver liggende i bughulen.
Syndromet forekommer i en fuldstændig form og i forskellige ufuldstændige grader.
[Retur] Triple-X syndrom
XXX-afvigelse i kønskromosomtallet.
Kvinder med et X-kromosom for meget. Har normal kønsudvikling, men er lidt senere udviklet end gennemsnittet, og har derfor mere behov for omsorg og stimulering. Fysisk udvikles de normalt og altså i stand til at få børn som andre kvinder.
[Retur] Tvekønnet
Intersex på dansk interkønnet – også tidligere omtalt som hermafrodit.
[Retur] Kønsidentitet. Artikel af Tina Thranesen af 21. april 2008.
[Retur] Skizofreni
Personer, der lider af skizofreni, vil opleve en række symptomer. Men det er meget forskelligt fra person til person, hvor dominerende skizofreni-symptomerne er, og hvor hårdt den enkelte er ramt. Hallucinationer og vrangforestillinger vil dog ofte indgå i symptombilledet, men også social tilbagetrækning og inaktivitet er almindeligt.
Vrangforestillinger
Forestillinger om, at kroppen eller kropsfunktioner har undergået en ændring, er også relativt almindelige. Der kan være tale om forestillinger om, at udseendet er ændret, om at være blevet ramt af en sygdom eller om, at dele af kroppen er forkert proportionerede, ikke fungerer som de skal eller ligefrem mangler. Der kan være forestillinger om, at organer har byttet plads, om at farlige stoffer, dyr eller andre uønskede elementer er trængt ind i kroppen. Beslægtet med dette er forestillinger om imaginær graviditet. Vrangforestillinger af seksuel karakter kan også optræde. Det kan være forestillinger om en indbildt seksuel relation eller seksuelt misbrug.
[Retur] Queer
sproget.dk.
[Retur] Cisheteronormativitet
Den udbredte antagelse om, at mennesker enten er mand eller kvinde og seksuelt er tiltrukket af det modsatte køn, og som derved marginaliserer personer, der ikke er ciskønnede eller heteroseksuelle.
[Retur] Engelske betegnelser. Artikel af Tina Thranesen den 11. april 2012: Oversættelse og betydning af de engelske ord: transsexual, transvestite og transgender.

[Til indhold]