Af Tina Thranesen den 23. januar 2005.
Er transvestitter og transseksuelle homoseksuelle?
Er en transvestit eller en transseksuel homoseksuel, hvis pågældende føler sig tiltrukket af og eventuelt har sex med en person af samme køn, som transvestitten eller den transseksuelle biologisk er født som?
Disse og flere lignende spørgsmål har jeg adskillige gange fået stillet. Derfor vil jeg med denne artikel prøve at forklare tingenes sammenhæng og dermed forhåbentlig aflive nogle myter.
- En homoseksuel er seksuelt tiltrukket af og har seksuelt forhold til en person af samme køn.
- En homoseksuel mand betegnes almindeligvis som bøsse og en homoseksuel kvinde som lesbisk.
- En biseksuel kan seksuelt være tiltrukket af og have seksuelt forhold til personer af såvel samme som af modsatte køn.
- En transvestit har et behov for at iføre sig det modsatte køns beklædning og identificere sig i større eller mindre udstrækning som det modsatte køn.
- En transseksuel identificerer sig som det modsatte køn og føler, at der er et misforhold mellem kønsidentiten og kroppens biologiske køn.
Begreberne er gældende både for mænd og kvinder.
Artiklen er sprogligt udformet med udgangspunkt i en biologisk født mand, og i beskrivelsen af transvestisme og transseksualisme er anvendt “mand til kvinde” (MtK), men situationen er ogsÃ¥ dækkende for en biologisk født kvinde og “kvinde til mand” (KtM).
Ingen kender antallet af homoseksuelle, og jeg vil ikke i denne artikel beskæftige mig med dette spørgsmål.
Men endnu mindre viden findes der om antallet af transvestitter og transseksuelle og om, hvor mange af dem, der er homoseksuelle eller biseksuelle.
Det er dog en udbredt opfattelse både her i landet og i udlandet, at antallet procentuelt svarer til antallet i befolkningen som helhed.
Der er forskel på, hvad homoseksualitet er i relation til en transvestit og til en transseksuel, og hvordan homoseksualitet opfattes af disse personer, hvorfor det er nødvendigt at beskrive det hver for sig.
Transvestisme i relation til homoseksualitet.
Transvestisme har ikke noget med seksualitet at gøre.
I starten en transvestit erkender sin transvestisme vil det dog ofte være forbundet med seksuelle tanker og lege. Med tiden bliver det seksuelle isæt for de fleste transvestitter mindre og mindre, og for de fleste forsvinder det helt.
Transvestitten har en indre følelse, et behov for at klæde sig som en kvinde og i sin fremtoning og væremåde virke og tage sig ud som en kvinde.
Det betyder ikke, at en transvestit ikke kan have seksuelle aktiviteter, når han fremstår som en kvinde. Tværtimod giver dét at være transvestit mulighed for en ekstra dimension i et seksuelt forhold. Det er blot ikke det primære for transvestitten.
Det skal dog anføres, at for nogen er det at iklæde sig kvindetøj seksuelt betinget, men så er der tale om en fetichistisk transvestit. Grænserne er som så mange andre steder flydende.
Som nævnt, så skønnes udbredelsen af homoseksualitet blandt transvestitter procentuelt at være identisk med udbredelsen i befolkningen som helhed.
Alligevel er der forhold, som kan gøre homoseksualitet blandt transvestitter lidt anderledes, end blandt befolkningen i øvrigt.
Der skal jo to personer af samme køn til at danne et homoseksuelt forhold.
De fleste transvestitter klæder sig kun som kvinder i kortere eller længere tid ad gangen. Det vil typisk være nogle timer, en dag eller nogle dage ad gangen med kortere eller længere intervaller.
Når en mand som transvestit fremtræder som kvinde, er en del af grundlaget for et homoseksuelt forhold ligesom ikke rigtigt til stede. Den homoseksuelle mand ønsker jo netop at have et forhold til en mand.
En transvestit kan godt være homoseksuel og leve fast i et homoseksuelt forhold eller have løse homoseksuelle forhold.
Mange transvestitter har fantasier om at have et seksuelt forhold til en mand. Men det er kun de færreste, der udlever fantasien.
I tankerne kan dét, som transvestit at have et seksuelt forhold til en mand, ligesom være den ultimative oplevelse af at være kvinde.
De fleste transvestitter er heteroseksuelle, mange er gifte eller lever i parforhold med en kvinde og har børn. En del er dog, som det jo ikke er ualmindeligt i dag, fraskilte. For nogle skyldes skilsmissen deres transvestisme, men for de flestes vedkommende, skyldes skilsmissen andre årsager.
I mange af de tilfælde, hvor transvestitter har et seksuelt forhold til en mand, er der derfor oftere tale om biseksualitet.
Transseksualitet i relation til homoseksualitet.
Transseksualitet har intet med seksualitet at gøre
Den transseksuelle har i sit indre en kvindelig kønsidentit, men er biologisk født med en mands krop.
De fleste transseksuelle har et ønske om at leve fuldt og helt som kvinde og mange kompenserer for den manglende ydre kvindelighed bl.a. ved at indtage kvindelige kønshormoner. De flestes ønsker også at få en kønsskifteoperation, så deres krop mest muligt, kommer til at svare til deres indre kønsidentit.
Når en transseksuel føler sig seksuelt tiltrukket af en mand, er der derfor ikke tale om homoseksualitet, men om heteroseksualitet.
Der er imidlertid mange transseksuelle, som føler sig seksuelt tiltrukket af kvinder. I disse tilfælde er der tale om homoseksualitet – altsÃ¥ et lesbisk forhold.
Mænd i relation til transvestitter og transseksuelle.
En del mænd – nok især biseksuelle mænd – finder det spændende at have et seksuelt forhold til en transvestit eller en transseksuel, der endnu ikke har fÃ¥et foretaget kønsskifteoperation.
De finder det spændende, at de pÃ¥ samme tid er sammen med “bÃ¥de en kvinde og en mand” i samme person.
Og de mænd, som ikke rigtigt har erkendt deres homoseksualitet eller biseksualitetbiseksualitet, føler nok ogsÃ¥ i en vis udstrækning, at de ikke “sÃ¥dan rigtigt er sammen med en mand”.
Der er imidlertid tale om et homoseksuelt eller et biseksuelt forhold, selv om de fleste af disse mænd vil betragte sig som heteroseksuelle.