Erik Hansen om oprettelse af en T-gruppe i et interview den 4. marts 2009 af Karen M. Larsen


Intet menneske er statisk
Erik Hansen fortæller i dette interview af Karen M. Larsen den 4. marts 2009 om T-gruppen, et tilbud til transpersoner i LBL-regi, og giver sit bud på en transpolitisk opdate.

Du og Malene Andreasen er i gang med at lave en gruppe for transpersoner i LBL-regi, som I foreløbig kalder for T-gruppen. Hvorfor laver I sådan en gruppe?
T-gruppen er et nyt initiativ, der skal fungere som et samlende forum for alle, der relaterer sig til trans-miljøet.

Hvilke aktiviteter regner I med at T-gruppen skal arrangere og hvem er velkomne til at deltage?
Vores intentioner er at udveksle viden og erfaringer gennem hhv. debatoplæg, filmaftner og sociale/ kulturelle aktiviteter og arrangementer. Gruppen er åben for alle, der har en anderledes kønsorientering.

Hvordan ser du pÃ¥ LBL‘s hidtidige indsats for transpersoner?
LBL´s indsats for transpersoner har været af begrænset omfang, da vi først for nylig er blevet inkluderet i foreningen. Den manglende indsats skyldes i høj grad mangel på viden om emnet i LBL samt det faktum, at mange transpersoner har valgt at organisere sig andre steder.

Hvad kan og hvad bør LBL, efter din mening, gøre for transpersoner?
Først og fremmest ser vi gerne LBL som en del af vores organisatoriske bagland. Set i det perspektiv at det bliver en tovejs udveksling. Vi skal dele erfaringer og viden om kønspolitik således at begge parter kan drage nytte af det.

Hvordan ser du på at nogle transpersoner omtaler transvestitter og transseksuelle som personer der her en kønsidentitetsforstyrrede?
Personligt anser jeg det som en fejlagtig opfattelse at anse transpersoner for kønsidentitetsforstyrrede. Udtrykket bruges oftest af psykologer og sexologer i et forsøg på at lave en kategorisering af en gruppe mennesker som man har svært ved at forstå og forholde sig til.

Det er ikke tegn på sygdom, at man erkender sin anderledeshed og lever den ud. Derimod er det et menneskeligt og alment faktum, at man kan blive syg af at undertrykke sin identitet for at leve op til normen.

Er du enig i påstanden om at kønsidentitet og seksuel identitet er to meget forskellige forhold?
Kønsidentitet og seksuel identitet er to vidt forskellige begreber. Det er jo ikke givet, at man har en specifik seksuel identitet fordi man er transperson. Heldigvis! Hvorfor skulle man låses fast på en seksuel præference blot fordi man har en alternativ kønsopfattelse?

Mener du at queer-teorierne er nyttige mht. at opnÃ¥ en bedre forstÃ¥else af alternative køns– og seksuel identitet?
Queer-teorierne kan være nyttige arbejdsredskaber i forhold til en forstÃ¥else af alternative kønsidentiteter. Ud fra mit synspunkt er det dog kun en del af vejen. Selverkendelse er det primære arbejdsgrundlag – selvom man skal grave dybt og det kan være smertefuldt. I den situation er det altid godt at have alternative rollemodeller.

Hvilke fordomme vurderer du at der er i de homoseksuelle miljøer mht. transpersoner? Hvilke fordomme vurderer du at der er i transmiljøerne mht. homoseksuelle og biseksuelle?
Desværre eksisterer der fordomme også blandt homoseksuelle og transpersoner. At der nogle gange bliver kastet sten fra begge glashuse er beklageligt, men også et symptom på at vi altså kun er mennesker, der begrænses af mangel på viden. Og det er jo en opgave som lader sig løse gennem synlighed og oplysning.

Hvad har homoseksuelle, biseksuelle transpersoner tilfælles? Hvad kan vi lære af hinanden?
Vi har alle det til fælles at vi træder udenfor normen. Det at vi er meget forskellige mennesker giver til gengæld mulighed for en dynamik, som alle kan lære meget af. Det primære i den forbindelse, synes jeg, er erkendelsen af at intet menneske er statisk og at vi derfor hele tiden mÃ¥ forholde os Ã¥bent til forandringer – bÃ¥de som organisation og som enkeltpersoner.

* * *
Interviewet bringes med venlig tilladelse af 4. marts 2009 fra Karen M. Larsen.