Europa-Parlamentes beslutning A 3-0016/89 af 12. september 1989 om diskriminering af transseksuelle.


EU
EU
Europa-Parlamentet vedtog på sin session 1989/90 den 12. september 1989 beslutning A 3-0016/89 om diskriminering af transseksuelle.
Beslutningen er optaget pÃ¥ side 40 – 42 i De Europæiske Fællesskabers Tidende
C 256, 32. årgang, 9. oktober 1989.

Beslutningen gengives herunder.

2. Transseksuelle
— dok. A 3-0016/89

  • der henviser til andragende nr. 16/84 og 229/87,
  • der henviser til fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, RÃ¥det og Kommissionen om menneskerettigheder af 27. april 1977 (EFT nr. C 103 af 27.4. 1977, s. 1),
  • der henviser til forpligtelsen i præamblet til Den Europæiske Fælles Akt (EFT nr L 169 af 29 6 1987 s. 1) om at fremme demokratiet pÃ¥ grundlag af de grundlæggende rettigheder der er anerkendt i medlemsstaternes forfatninger og love, i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og i Den Europæiske Socialpagt, navnlig frihed, lighed og social retfærdighed,
  • der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 29. oktober 1982 (EFT nr C 304 af 22. 11. 1982, s. 253) om bedre beskyttelse af medlemsstaternes borgeres fundamentale rettigheder ved udformningen af Fællesskabets ret,
  • der henviser til sin beslutning om diskriminering pÃ¥ arbejdspladsen pÃ¥ grund af seksuelle tilbøjeligheder (EFT nr. C 104 af 16. 4. 1984, s. 46),
  • der henviser til sin beslutning om vold mod kvinder (EFT nr. C 176 af 14. 7. 1986, s. 52),
  • der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (dok. A 3-0016/89),

  1. der henviser til, at proceduren for transseksuelles kønsskifte endnu ikke er fastlagt i alle medlemsstaten og at sygekasserne ikke dækker omkostningerne i forbindelse hermed,
  2. der beklager, at transseksuelle stadig diskrimineres overalt, marginaliseres og til dels også kriminaliseres,
  3. der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten hos transseksuelle udgør 60-80% under kønsskiftefasen,
  4. der fastslår, at transseksualitet ikke alene er et psykologisk og medicinsk problem, men også et problem for samfundet, som ikke kan indstille sig på en forandring i den kulturelt fastlagte kønsspecifikke rolle,

  1. mener, at menneskets værdighed og den personlige frihed også må omfatte retten til at føre et liv i overensstemmelse med den pågældendes køns-identitet;
  2. opfordrer medlemsstaterne til at udstede bestemmelser om transseksuelles ret til endokrinologisk, plastikkirurgisk og æstetisk kønsskifte, om proceduren i forbindelse hermed og om forbud mod diskriminering af transseksuelle;

Proceduren skal som mindstemål give følgende muligheder:
  1. Psykiatrisk/psykoterapeutisk differentialdiagnose af transseksualiteten med henblik på hjælp til selvdiagnose.
  2. Rådgivning: Psykoterapeutisk bistand og støtte; vejledning om kønsskifte, medicinske undersøgelser.
  3. Hormonbehandling/hverdagstest, dvs. at den pågældende skal leve i den nye kønsrolle mindst et prøveår.
  4. Kirurgiske indgreb efter tilladelse fra et ekspertpanel bestående af en faglæge, psykoterapeut og eventuelt en af den interesserede part udpeget patientrepræsentant.
  5. Retlig anerkendelse: Ændring af fornavn; berigtigelse af kønsangivelsen på fødselsattest og legitimationspapirer.
  6. Psykoterapeutisk og medicinsk efterbehandling.

  1. opfordrer Europarådet til at vedtage en konvention om beskyttelse af transseksuelle;
  2. opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til, at udgifterne til den psykologiske, endokrinologiske, plastisk-kirurgiske og æstetiske behandling af transseksuelle godtgøres af sygekasserne;
  3. opfordrer medlemsstaterne til at yde social bistand til transseksuelle, der uforskyldt mister deres arbejdsplads og/eller bolig på grund af kønstilpasningen;
  4. opfordrer medlemsstaterne til at oprette rådgivningscentre for transseksuelle og til at støtte selvhjælpsorganisationer økonomisk;
  5. opfordrer medlemsstaterne til at udsende information om transseksuelles problemer navnlig til ansatte i den sociale sektor, politiet, grænsekontrollen, folkeregistre, militærforvaltningen og fængsler;
  6. opfordrer Kommissionen og RÃ¥det til at drage omsorg for, at EF– direktiverne om ligestilling af mænd og kvinder pÃ¥ arbejdspladsen ogsÃ¥ forbyder diskriminering af transseksuelle;
  7. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at udstede legitimationspapirer, hvormed transseksuelle i givet fald kan legitimere sig som sådanne på forlangende under kønstilpasningen, og som anerkendes i hele EF;
  8. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at anerkende forfølgelse på grund af transseksualitet som asylgrund ved harmoniseringen af asylretten;
  9. opfordrer Kommissionen til som led i støtteprogrammerne at stille bevillinger til rådighed til yderligere forskning omkring transseksuelle og udbredelse af kendskabet til transseksualitet inden for det medicinske område;
  10. opfordrer Kommissionen til at henstille til medlemsstaterne, at der træffes særlige foranstaltninger til arbejdsformidling for transseksuelle;
  11. opfordrer til, at der inden for Kommissionen oprettes en afdeling, hvor tilfælde af diskriminering kan indberettes;
  12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Europarådet.

* * *
Beslutningen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.