Beslutningen – A7-0029/2011 – blev offentliggjort den 8. marts 2011 – pÃ¥ Kvindernes Internationale Kampdag. Den indledes med en lang række henvisninger til støtte for indholdet i betænkningen og derefter en række forhold, som ligger til grund for betænkningens egentlige indhold, som er oplistet i 75 punkter.
I relation til transkønnede er det især værd at hæfte sig ved punkt 58 og 63, som gengives herunder.
- opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage særligt hensyn til de grupper af kvinder, der er mest udsatte: handicappede, ældre, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transkønnede, kvinder tilhørende mindretal samt kvinder med ingen eller ringe uddannelse, som har ansvar for omsorgskrævende personer, er grupper, der har brug for særlige foranstaltninger, som er tilpasset deres forhold; opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for det europæiske år for frivilligt arbejde 2011, således at det også omfatter fremme af ligestilling;
- bemærker, at transkønnede personer fortsat udgør en stærkt marginaliseret og forfulgt gruppe, der udsættes for en høj grad af stigmatisering, udstødelse og vold, som rapporteret af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at følge agenturets henstillinger om en stærkere og tydeligere beskyttelse mod diskrimination på grund af kønsidentitet;
Det skal bemærkes, at i betænkningen af 8. februar 2011 er de to punkter placeret som henholdsvis nr. 60 og 63. /Bem. af Tina Thranesen.
Beslutningen undersøger forholdene i 2010 for ligestilling mellem kønnene i EU. To punkter omtaler særlig forholdene for seksuelle og kønslige mindretal.
Beslutningen anbefaler, at EU-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at have særlig opmærksomhed på sårbare grupper af kvinder: handicappede, ældre, indvandrere, lesbiske, biseksuelle og transkønnede, og minoritetskvinder og kvinder, der har lille eller ingen uddannelse, og at gøre opmærksomme på, at medlemsstaterne og EU-Kommissionen har et ansvar over for disse særlige grupper, der har behov for foranstaltninger skræddersyet til deres forhold. (Punkt 58).
Beslutningen anbefaler videre, at EU-Parlamentet anerkender, at transkønnede fortsat er en meget marginaliseret og forfulgt gruppe, som står over for en høj grad af stigmatisering, udstødelse og vold, som rapporteret af Fundamental Rights Agency.
EU-Parlamentet anbefales kraftigt at opfordrer medlemsstaterne og EU-Kommissionen til at følge anbefalinger fra Fundamental Rights Agency om en stærkere og klarere beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet. (Punkt 63).
Beslutningen i sin helhed på dansk på EU-Parlamentets hjemmeside.