| Den Europæiske Unions Domstol L-2925 Luxembourg |
Den Europæiske Unions Domstol er EU’s dømmende myndighed.
EU-Domstolen omtales ofte blot som Domstolen.
Domstolen blev oprettet i 1952 og har sæde i Luxembourg.
Indtil Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 hed domstolen EF-Domstolen.
Domstolens primære opgave er ifølge EF-traktaten at “værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af EF-traktaten”. Domstolen skal dermed sikre, at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes pÃ¥ samme mÃ¥de i hele EU, uanset hvilket EU-land en tvist udspringer fra. Domstolen træffer afgørelse i sager, hvor medlemslandene, EU-institutionerne, virksomheder og enkeltpersoner er parter, alt efter hvilken sagstype, der er tale om.
EU-Domstolen består af tre instanser.
Institutionelt set er der kun én domstol, men Domstolen blev i 1989 aflastet gennem oprettelsen af Retten i Første Instans, som i 2005 igen blev aflastet gennem oprettelsen af EU-Personaleretten. Sidstnævnte er en sÃ¥kaldt “særlig retsinstans”, som blev indført med Nice-traktaten, og som kan oprettes efter behov.
Selv om de tre instanser er forskellige hvad angår deres medlemmer, arbejdsområder og arbejdsmetoder, har de sæde på samme adresse i Luxembourg, og de overordnede rammer for de tre organers arbejde er fastlagt i en fælles protokol til EF-traktaten, kaldet Domstolens Statut. De har desuden fælles embedsapparat, fælles oversættelsestjeneste, pressetjeneste,
m.v.
Domstolen består af 27 dommere og 8 generaladvokater. Dommerneog generaladvokaterne udnævnes af medlemsstaternes regeringerefter fælles overenskomst for en periode på 6 år. De kan genudnævnes. Til dommere og generaladvokater ved Domstolen udnævnes jurister,hvis uafhængighed er uomtvistelig. De skal i deres hjemland opfylde betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder eller have faglige kvalifikationer, som er almindeligt anerkendt.
Domstolens dommere vælger af deres midte og for en periode på 3 år Domstolens præsident. Denne kan genvælges. Præsidenten forestår Domstolens arbejde og administration og leder, i sager, der er henvist til behandling i et af de største dommerkollegier, retsmøderne og Domstolens voteringer.
Generaladvokaterne bistår Domstolen og er den behjælpelig ved udførelsen af dens opgaver. De har til opgave, fuldstændig upartisk og uafhængigt, offentligt at fremsætte forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen.
Justitssekretæren er institutionens generalsekretærog leder dens tjenestegrene under tilsyn af Domstolens præsident.
Domstolen kan sættes af samtlige medlemmer (plenum), i Den Store Afdeling (13 dommere) eller i afdelinger med 3 eller 5 dommere. Domstolen sættes af samtlige medlemmer i særlige tilfælde, der er opregnet i Domstolens statut (når den skal afskedige Den Europæiske Ombudsmand eller et medlem af Kommissionen, som har tilsidesat sine forpligtelser.), og når Domstolen finder, at en sag er af særlig vigtighed. Den sættes i Den Store Afdeling, når en medlemsstat eller en af Fællesskabets institutioner, som er part i sagen, anmoder herom samt i særligt omfattende eller betydelige sager. De øvrige sager behandles i afdelinger med 5 eller 3 dommere. Formændene for afdelinger med 5 dommere vælges for en periode af 3 år, og formændene for afdelinger med 3 dommere for en periode af 1 år.
Retten i Første Instans
Retten i Første Instans
er sammensat af mindst én dommer fra hver medlemsstat (27 i 2007). Dommerne udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. De kan genudnævnes. De udpeger af deres midte deres præsident for tre år. De udnævner en justitssekretær for et tidsrum af seks år.
Dommerne udøver deres funktioner upartisk og i fuld uafhængighed.
I modsætning til Domstolen råder Retten ikke over faste generaladvokater. Denne funktion kan imidlertid undtagelsesvis betros en dommer.
Retten træder sammen i afdelinger sammensat af fem eller tre dommere, eller den sættes i visse tilfælde med én dommer. Den kan også træde sammen i en stor afdeling (13 dommere) eller i plenum, når sagens juridiske problemer eller betydning begrunder det. Mere end 80% af sagerne ved Retten afgøres af en afdeling med tre dommere.
Formændene for afdelingerne sammensat af fem dommere vælges blandt
dommerne for en periode af tre år.
Retten råder over sit eget justitskontor, men har adgang til Domstolens tjenestegrene vedrørende sine øvrige administrative og sproglige behov.
EU-Personaleretten
EU-Personaleretten består af syv dommere, der udnævnes af Rådet for en periode på seks år og kan genudnævnes, idet udnævnelse sker efter stillingsopslag og efter høring af et udvalg bestående af syv medlemmer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten i Første Instans og jurister med anerkendte faglige kvalifikationer.
Rådet påser ved udnævnelsen af dommerne, at EU-Personaleretten får en afbalanceret sammensætning på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes statsborgere og for så vidt angår de repræsenterede nationale retssystemer.
EU-Personalerettens dommere udpeger af deres midte deres præsident for et tidsrum af tre år, idet denne kan udpeges på ny.
EU-Personaleretten træder sammen i afdelinger sammensat af tre dommere. Når sagens betydning eller juridiske problemer begrunder det, kan den imidlertid henvise en sag til plenum. I tilfælde, som skal fastsættes i dens procesreglement, vil EU-Personaleretten desuden kunne nedsætte en afdeling med fem dommere eller en enkelt dommer.
Dommerne udpeger en justitssekretær for et tidsrum af seks år.
EU-Personaleretten har sit eget justitskontor, men den benytter sig af Domstolens tjenestegrene til opfyldelse af sine administrative og lingvistiske behov.
* * *
Omtale af Domstolen hos Folketingets EU-oplysning.