The European Parlament’s LGBTI Intergroup

The European Parlament’s
LGBTI Intergroup

European Parliament
60 rue Wiertz
1047 Brussels
Belgium
E-mail: contact@lgbti-ep.eu

The European Parlament’s LGBTI Intergroup er en uformel tværpolitisk arbejdsgruppe for medlemmer af Europa-Parlamentet.

Arbejde
Arbejdet i den tværpolitiske gruppe består i at overvåge arbejdet i Den Europæiske Union; overvågning af situationen for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnedeLGBTI person – i EU’s medlemsstater og omliggende stater; og gennem kontakt med grupper i civilsamfundet at videreformidle deres bekymringer på europæisk plan.

Overvågning af arbejdet i Den Europæiske Union
Gruppen overvåger arbejdet i Den Europæiske Union fortrinsvis ved at følge det lovgivningsmæssige arbejde i Europa-Parlamentet og sørge for, at LGBTI spørgsmål inddrages i de forskellige rapporter, ændringsforslag og beslutninger Europa-Parlamentet arbejder med.
Gruppen minder også jævnligt Europa-Kommissionen om problematiske LGBTI forhold og om, hvordan de skal behandles.
Endelig holder gruppen øje med relevante afgørelser i EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, samt rapporter udstedt af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder – FRA.

Overvågning af LGBTI personer rettigheder
Ud over at undersøge arbejdet i EU-institutionerne, undersøger gruppen også den daglige situation for LGBTI personer i EU‘s medlemsstater og omliggende stater. Gruppen tager aktiv del i at fremme menneskerettighederne for LGBTI personer eller minder medlemsstaterne og deres myndigheder om deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet i henhold til Lissabon-traktaten, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Gruppen minder også jævnligt andre lande så som EU-kandidatlande, EU‘s nabolande og tredjelande såsom Afrika, Vestindien og Stillehavslandene om deres pligt til at beskytte LGBTI personers rettigheder.

Kontakt med det civile samfund
Endelig fungerer gruppen også som en bro mellem grupper i civilsamfundet og de europæiske institutioner og fremlægger deres bekymringer på europæisk plan. Gruppen mødes regelmæssigt med ikke-statslige organisationer i Bruxelles og med organisationer og menneskerettighedsaktivister fra Europa og fra den øvrige verden.
Ekspertisen hos ikke-statslige organisationer er afgørende for arbejdet i den tværpolitiske gruppe. Gruppen tilstræber at lytte til disses bekymringer og prioriteringer, da de afspejler den situation, som millioner af mennesker lever under i Europa såvel som i resten af verden.