EU-Parlamentet vedtog den 12. december 2012 en rapport, P7_TA(2012)0500, om grundlæggende rettigheder i EU.

Onsdag den 12. december 2012 vedtog Europa-Parlamentet en rapport – P7_TA(2012)0500 – om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union.
Foruden et specielt afsnit i rapoporten om seksuel orientering og kønsidentitet omfattende punkt 90 til 103 er seksuel orientering og kønsidentitet medtaget flere steder i rapporten.

Ni af de tretten danske parlamentsmedlemmer deltog i afstemningen. Deres stemmeafgivelse er tilføjet nederst på siden.

Rapporten i sin helhed

Onsdag den 12. december 2012 – Strasbourg
De grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011)

Europa-Parlamentets beslutning af 12. december 2012 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011) – 2011/2069(INI)

Europa-Parlamentet,

der henviser til præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union [a], særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,
der henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet led, og artikel 6 og artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union,
der henviser til Den Europæiske Unions charter (»chartret«) om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, som proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg,
der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),
der henviser til FN’s konvention om handicappedes rettigheder,
der henviser til FN’s konvention fra 1949 om bekæmpelse af menneskehandel og tredjeparts udnyttelse af prostitution,
der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse [1],
der henviser til Kommissionens beretninger for 2010 og 2011 om anvendelsen af EU’s charter for grundlæggende rettigheder (COM(2011)0160 og COM(2012)0169) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,
der henviser til Kommissionens meddelelse om rapporten om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder (COM(2010)0603),
der henviser til Kommissionens strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder (COM(2010)0573) og den praktiske vejledning om hensyntagen til grundlæggende rettigheder i Kommissionens konsekvensanalyser (Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments) (SEC(2011)0567),
der henviser til Stockholmprogrammet – Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse [2],
der henviser til Rådets konklusioner angående Rådets handlinger og initiativer for at gennemføre Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, vedtaget på Rådets 3092. samling for Almindelige anliggender i Bruxelles den 23. maj 2011, og til Rådets retningslinjer om de metodologiske skridt, der skal tages for at kontrollere foreneligheden med grundlæggende rettigheder i Rådets forberedende organer [3],
der henviser til Kommissionens meddelelser om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173) og om første trin i gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2012)0226),
der henviser til De Forenede Nationers menneskerettighedskonventioner, som medlemsstaterne er medlem af, til Europarådets konventioner og anbefalinger, rapporterne fra Europarådets organer, navnlig rapporterne om menneskerettighedssituationen fra Den Parlamentariske Forsamling og menneskerettighedskommissæren, og afgørelser, vejledninger og domme fra specialiserede overvågningsorganer og retslige organer,
der henviser til Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser og retspraksis,
der henviser til de nationale forfatningsdomstoles retspraksis, der også anvender chartret som reference for fortolkning af national lovgivning,
der henviser til Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheders virksomhed, årsrapporter og undersøgelser,
der henviser til ngo-rapporter og -undersøgelser om menneskerettighederne og til de relevante undersøgelser, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har anmodet om,
der henviser til sine beslutninger om grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, navnlig beslutningen af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse [4],
der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om beskyttelse af mindretal og politikker mod diskrimination i et udvidet Europa [5],
der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU’s strategi for integration af romaer [6],
der henviser til forretningsordenens artikel 48,
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A7-0383/2012),

der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) bygger på et fællesskab af udelelige og universelle værdier i form af respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling mellem kvinder og mænd, ikkeforskelsbehandling, solidaritet, retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder for alle, som er bosat på EU’s område, herunder personer, der tilhører mindretal, statsløse personer og personer, som opholder sig midlertidigt eller ulovligt på EU’s område; der henviser til, at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-diskrimination, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd,
der henviser til, at overholdelse og fremme af disse værdier er et afgørende element i EU’s identitet og en forudsætning for EU-medlemskab og for i fuldt omfang at bevare de beføjelser, der følger af medlemskabet;
der henviser til artikel 6, stk. 3, i TEU, der fastsætter, at de grundlæggende rettigheder, som er garanteret ved menneskerettighedskonventionen, og som følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten,
der henviser til, at chartret efter Lissabontraktatens ikrafttræden i henhold til artikel 6 i TEU har samme juridiske værdi som traktaterne og er bindende for EU’s institutioner, organer og agenturer samt for medlemsstaterne, når EU-lovgivning gennemføres; der henviser til, at chartret har omdannet værdier og principper til konkrete og retskraftige rettigheder;
der henviser til, at EU’s tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention i overensstemmelse med TEU indebærer, at EU’s retsakter kan prøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvilket øger EU’s ansvarlighed og forbedrer enkeltpersoners adgang til retslig prøvelse;
der henviser til, at effektiv beskyttelse og fremme af disse rettigheder bør være et overordnet mål for alle EU-politikker under inddragelse af den eksterne dimension, og at princippet om beskyttelse, fremme og overholdelse ikke indebærer nye beføjelser for EU, men derimod kræver en proaktiv institutionel indsats på menneskerettighedsområdet, der udvikler og styrker en ægte kultur for grundlæggende rettigheder i EU’s institutioner og i medlemsstaterne; der henviser til, at EU skal fremme en sammenhængende EU-menneskerettighedspolitik og en mekanisme, der samler de forskellige menneskerettighedsaktører inden for EU-strukturen;
der henviser til, at borgerne kun kan drage fuld fordel af deres rettigheder, hvis de grundlæggende værdier og principper opretholdes, herunder retsstaten, retsvæsenets uafhængighed, mediefriheden og ikkeforskelsbehandling;
der henviser til, at kløften mellem grundlæggende rettigheder og gennemførelsen heraf underminerer EU’s og medlemsstaternes troværdighed samt den effektive respekt for og fremme af menneskerettighederne i EU og i resten af verden;
der henviser til, at de forpligtelser, der er pålagt ansøgerlande i henhold til Københavnskriterierne, fortsat gælder for medlemsstater efter optagelse i EU i kraft af artikel 2 i TEU, og at alle medlemsstater på baggrund af dette bør vurderes løbende for at verificere den fortsatte overholdelse af EU’s grundlæggende værdier med henblik på respekt for grundlæggende rettigheder, demokratiske institutioner og retsstaten;
der henviser til, at artikel 7 i TEU sammenholdt med artikel 2 giver EU-institutionerne beføjelse til at vurdere overtrædelser af de fælles værdier i medlemsstaterne, herunder respekten for menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten, samt engagere sig politisk i de pågældende lande med henblik på at forhindre og afhjælpe overtrædelser;
der henviser til, at det i den fælles undersøgelse udført af EU’ Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP) og Verdensbanken fra maj 2012 om romaernes situation bekræftes, at romaer er udsat for forskelsbehandling overalt i Europa, og at deres situation er værre end for andre personer, som lever under tilsvarende forhold, men som ikke er romaer; der henviser til, at de diskriminerende handlinger og den øgede vold i medlemsstaterne udspringer af en latent modvilje mod romaer;
der henviser til, at den nuværende økonomiske krise udfordrer solidaritetsprincippet, der er et afgørende element i EU’s historie og identitet og en underliggende faktor, som forener EU’s borgere som medlemmer af samme politiske fællesskab [7];
der henviser til, at sociale og økonomiske rettigheder er væsentlige elementer i charteret og som sådan bør have en fremtrædende plads i enhver analyse af situationen for de grundlæggende rettigheder i EU;

Generelle anbefalinger

opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til fuldt ud at påtage sig deres ansvar i forbindelse med korrekt og fuldstændig anvendelse af EU’s mandat og beføjelser for så vidt angår grundlæggende rettigheder i henhold til både chartret om grundlæggende rettigheder og de traktatmæssige artikler om grundlæggende rettigheder og borgernes rettigheder, herunder især artikel 2, 6 og 7 i TEU; mener, at dette er den eneste måde, hvorpå EU kan ruste sig selv – ligesom Unionen har gjort på en række andre områder af fælles interesse og betydning såsom det økonomiske og budgetmæssige område – til at klare de kriser og spændinger inden for demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder, der berører såvel EU som medlemsstaterne; opfordrer til hurtigst muligt at styrke europæiske mekanismer, som kan sikre overholdelse af demokrati, retsstaten og grundlæggende rettigheder i EU;
bemærker – mens Kommissionens tiltag for at sikre, at lovforslag overholder chartret, hilses velkommen – at der fortsat er rum for forbedring, da der til stadighed fremsættes forslag, som fuldstændigt mangler at tage hensyn til eller ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de foreslåede tiltags indvirkning på grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger for at forbedre verifikationen af dens forslag i overensstemmelse med chartret samt sikre tilstrækkelig ekspertise i alle Kommissionens tjenestegrene;
opfordrer Kommissionen til at sikre, at indvirkningen på grundlæggende rettigheder i EU-lovgivningen og dens gennemførelse af medlemsstaterne systematisk udgør en del af Kommissionens evalueringsrapporter om gennemførelse af EU-lovgivning og i årsberetningen om kontrol med gennemførelsen af EU-retten; anbefaler Kommissionen at revidere de eksisterende retningslinjer for konsekvensanalyser for at øge fokus på menneskerettigheder og udvide standarderne til også at omfatte FN’s og Europarådets menneskerettighedsinstrumenter;
bifalder Kommissionens forslag om en permanent resultattavle for retfærdighed, retsstatsforhold, demokrati og grundlæggende rettigheder, der skal omfatte alle medlemsstater, som indgår i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i fuldt omfang inddrages i proceduren, og at resultattavlen regelmæssigt forelægges for, vurderes og overvåges af Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender;
opfordrer Rådet til at sikre en effektiv gennemførelse af dets tilsagn om at kontrollere, at både de foreslåede ændringer til Kommissionens forslag samt egne forslag er i overensstemmelse med chartret; minder om, at for at sikre en effektiv gennemførelse af grundlæggende rettigheder skal medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen ligeledes sikre fuldstændig overholdelse af bestemmelserne i chartret;
opfordrer Kommissionen – og Rådet, hvis det tager initiativ til lovgivning – til systematisk at anvende ekstern, uafhængig ekspertise, især fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, ved gennemførelsen af konsekvensvurderinger;
glæder sig over tiltaget fra Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand og øvrige organer om at øge borgernes kendskab til udøvelsen af deres rettigheder i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til fortsat at informere borgerne og vurdere resultaterne heraf;
understreger Parlamentets vigtige rolle i forbindelse med verifikation og kontrol med udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-lovgivningen og insisterer derfor på, at Parlamentet også bør styrke sin selvstændige konsekvensvurdering med henblik på grundlæggende rettigheder, hvad angår lovforslag og ændringer, der undersøges i lovgivningsprocessen, og gøre den mere systematisk;
opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årsberetning om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU, bl.a. på grundlag af artikel 2 og 6 i TEU og chartret; mener, at beretningen bør indeholde en analyse af situationen i medlemsstaterne bl.a. på grundlag af internationale organisationers, ngo’ers, Europa-Parlamentets og borgernes bekymringer for så vidt angår overtrædelser af grundlæggende rettigheder, retsstaten og demokratiet; opfordrer til, at beretningen behandler gennemførelse, beskyttelse og fremme af samt respekt for de grundlæggende rettigheder i EU og dens medlemsstater i overensstemmelse med chartret, EMRK og de internationale traktater om grundlæggende rettigheder, samt at den indeholder specifikke anbefalinger; minder om, at Kommissionen har pligt til at gennemføre dette tiltag som vogter af både traktaterne og chartret og på grundlag af artikel 2, 6 og 7 i TEU;
opfordrer Kommissionen til at sikre, at årsberetningen om gennemførelsen af chartret indeholder en mere afbalanceret og selvkritisk analyse og ikke kun fremhæver de positive resultater, men også en analyse af områder, hvor tilgangen kan styrkes i fremtiden;
beklager, at Kommissionens beretninger for 2010 og 2011 om anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder ikke fremhæver sociale og økonomiske rettigheder, især i den nuværende situation med en økonomisk krise, hvor sådanne rettigheder er så meget desto mere relevante;
opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens årlige beretninger om anvendelsen af chartret omhandler situationen for de sociale og økonomiske rettigheder i EU, og i særdeleshed hvordan disse gennemføres i medlemsstaterne;
opfordrer Parlamentet, Kommissionen og Rådet til i fællesskab formelt at anerkende de positive forpligtelser til at beskytte og fremme menneskerettighederne som del af EU-lovgivningen; understreger, at respekten for de grundlæggende friheder og rettigheder indebærer, at der træffes foranstaltninger på forskellige planer (internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt), og understreger, at de regionale og lokale myndigheder kan spille en rolle på dette område i samarbejde med menneskerettighedsorganisationer; opfordrer Kommissionen og Rådet til at forbedre samarbejdet med internationale organisationer, der beskæftiger sig med grundlæggende rettigheder, ngo’er og civilsamfundet i den lovforberedende fase og lovgivningsprocessen;
opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til civilsamfundsorganisationer på alle planer i programmerne for grundlæggende rettigheder og ikke-diskrimination i forbindelse med den kommende flerårige finansielle ramme;
opfordrer Rådet til i årsberetningerne om menneskerettighederne i verden at inkludere en analyse af situationen i medlemsstaterne ved også at tage hensyn til de foranstaltninger, der skal træffes med henblik på at gennemføre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme samt tilpasse den nationale lovgivning og praksis i overensstemmelse hermed;
opfordrer Kommissionen til at revidere gældende EU-ret under behørig hensyntagen til rettighederne i EU’s charter; mener, at mulige spændinger mellem økonomiske friheder og grundlæggende rettigheder allerede bør behandles på lovgivningsplan og ikke kun af domstolene i EU;
opfordrer Kommissionen til at revidere de områder, der hører under den tidligere tredje søjle (politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager), i lyset af chartret; minder om henstillingen i sin beslutning af 25. november 2009 om Stockholmprogrammet [8] vedrørende en sammenhængende revision af denne lovgivning og minder Kommissionen om, at fra den 1. december 2014 skal al lovgivning, som er vedtaget under helt forskellige forfatningsmæssige rammer, anvendes som sådan i EU, hvilket uretmæssigt vil berøre rettighederne for individer, der er omfattet af EU’s jurisdiktion;
beklager
- den manglende gennemsigtighed i Kommissionens dialog med medlemsstaterne, når grundlæggende rettigheder eller europæiske borgeres interesser står på spil; mener, at en sådan mangel på gennemsigtighed i gennemførelsen af EU-lovgivning er i strid med EU’s principper om gennemsigtighed og retssikkerhed, hvilket har en yderst negativ virkning på andre EU-lande, på EU-borgerne og på andre institutioner, navnlig når borgernes sociale og økonomiske rettigheder står på spil; glæder sig over Kommissionens initiativer med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i medlemsstaternes tiltag eller mangel på tiltag i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked og mener, at gennemsigtigheden i finanspolitikken bør forbedres yderligere, når grundlæggende rettigheder står på spil
- manglen på gennemsigtighed i EU-agenturer, som gør det vanskeligt at bedømme, om deres handlinger overholder principperne om gennemsigtighed, god forvaltningsskik, beskyttelse af personoplysninger og ikkeforskelsbehandling samt nødvendighed og proportionalitet; beklager Kommissionens fortsatte mangel på interesse i en lovgivningsmæssig ramme, der skal sikre en åben, uafhængig og effektiv forvaltning i henhold til chartrets artikel 41 og artikel 298 i TEUF
- manglen på gennemsigtighed og åbenhed samt passende respekt for og beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder samt demokratisk og parlamentarisk tilsyn i internationale forhandlinger, som har ført til, at Parlamentet har afvist internationale aftaler såsom ACTA, som vil sikre, at EU-institutionerne og medlemsstaterne ændrer deres nuværende praksis og respekterer borgernes rettigheder;
opfordrer til øget gennemsigtighed i Kommissionens dialog med medlemsstaterne og i EU-agenturernes arbejde, når grundlæggende rettigheder eller europæiske borgeres interesser står på spil;
opfordrer til at indføre en europæisk politikcyklus vedrørende grundlæggende rettigheder, som skal præcisere de mål, der skal nås, og de problemer, der skal løses, på såvel årlig som flerårig basis; mener, at denne cyklus bør øge samarbejdet mellem EU-institutionerne, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og medlemsstaterne, således at overlapninger undgås; understreger, at samarbejdet bør baseres på de forskellige beretninger, og at der bør træffes fælles foranstaltninger og arrangeres fælles begivenheder med deltagelse af ngo’er, borgere, nationale parlamenter osv.;
foreslår, at der tages skridt til at sikre kontinuerlige kanaler til udveksling af oplysninger om grundlæggende rettigheder i EU mellem relevante organer og inden for EU’s institutioner og agenturer og til at afholde et årligt interinstitutionelt forum for at vurdere situationen i EU for så vidt angår grundlæggende rettigheder; mener, at dette forum bør være et forberedende led i forbindelse med Parlamentets årlige drøftelse af grundlæggende rettigheder og udviklingen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; mener, at dette interinstitutionelle forum bør inddrage repræsentanter for Kommissionen, Rådets arbejdsgruppe vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP), Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget for Andragender, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggende og Regionaludviklingsudvalget og repræsentanter for Den Europæiske Ombudsmand, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Eurofound og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse;
henstiller til de nationale parlamenter at styrke deres kontrol af menneskerettighederne i forbindelse med EU’s aktiviteter og den nationale gennemførelse af EU-lovgivningen og opfordrer parlamenterne til at afholde periodiske møder, som fokuserer på de strategier, der skal udvikles for at gennemføre chartret og følge domstolenes retspraksis;
beklager forsinkelserne i EU’s tiltrædelse af EMRK; opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med artikel 265 i TEUF, således at proceduren for EU’s tiltrædelse af EMRK afsluttes; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fuldføre proceduren og medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at indlede ratificeringsprocedurerne for tiltrædelse af EMRK, da dette vil udgøre endnu en mekanisme til håndhævelse af borgernes menneskerettigheder;
mener, at EU og medlemsstaterne allerede inden afslutningen af forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK bør overveje medlemsstaternes gennemførelse af den retspraksis, der er fastlagt af domstolen i Strasbourg, som et spørgsmål af fælles interesse;
mener, at Kommissionen og Rådet bør indføre en mekanisme, som kan sikre, at EU og medlemsstaterne respekterer og gennemfører Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, eftersom dette er et spørgsmål af fælles interesse og en forpligtelse med hensyn til respekten for de grundlæggende rettigheder i EU;
minder alle medlemsstaterne om deres forpligtelser til at respektere de grundlæggende friheder og rettigheder; bemærker, at tiltrædelsen af internationale konventioner til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne kun vil medvirke til at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i EU og glæder sig over, at EU har tiltrådt konventionen om handicappedes rettigheder og agter at tiltræde EMRK; opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage initiativ til tiltrædelse af andre internationale menneskerettighedskonventioner, herunder FN’s konvention om barnets rettigheder;
er meget bekymret over situationen med hensyn til demokrati, retsstatsprincipper, kontroller og magtfordeling, medier og grundlæggende rettigheder i visse medlemsstater, og navnlig over den praksis, der følges af magthaverne i forbindelse med udvælgelse og udnævnelse samt afskedigelse af personer til uafhængige stillinger såsom forfatningsdomstole, retsvæsenet, ledere af offentlige radio- og tv-medier og medietilsynsorganer, ombudsmandsinstitutioner eller kommissærer, udelukkende på grundlag af partipolitik i stedet for på grundlag af kompetence, erfaring og uafhængighed;
beklager Kommissionens vage reaktion på specifikke overtrædelser af grundlæggende rettigheder samt svækkelsen af de demokratiske kontrolforanstaltninger og retsstatsprincipperne i medlemsstaterne og opfordrer Kommissionen til at sikre, at overtrædelsesprocedurer sikrer effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i stedet for at sigte efter forhandlede aftaler med medlemsstaterne;
mener, at for at fastholde tiltrædelsesbetingelsernes troværdighed bør medlemsstaterne også vurderes løbende med hensyn til deres fortsatte efterlevelse af EU’s grundværdier og opfyldelsen af deres forpligtelser vedrørende deres demokratiske institutioners funktion samt retsstatsprincipperne; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at overtrædelsesprocedurerne sikrer effektiv beskyttelse af grundlæggende rettigheder, og til at iværksætte objektive undersøgelser og indlede overtrædelsesprocedurer, hvis disse er velbegrundede, for dermed at undgå dobbeltstandarder, hvis en medlemsstat i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen krænker de rettigheder, der fremgår af chartret;
minder om Kommissionens forpligtelse til at prioritere de overtrædelsesprocedurer, som rejser principielle spørgsmål, eller som navnlig har en vidtrækkende negativ indvirkning på borgerne [9];
opfordrer derfor Kommissionen til at opdatere sin meddelelse fra 2003 (COM(2003)0606) og inden udgangen af 2012 at udarbejde et detaljeret forslag til en klar overvågningsmekanisme og et varslingssystem samt en »mekanisme til at lægge et land på is«, som efterlyst af Parlamentet, der kan sikre, at medlemsstaterne efter anmodning fra EU-institutionerne suspenderer vedtagelsen af love, hvis de vurderes at være i strid med grundlæggende rettigheder eller EU’s retsorden, foranstaltninger, der navnlig inddrager de nationale organer for grundlæggende rettigheder, der er oprettet i overensstemmelse med Parisprincipperne, og som er baseret på bestemmelserne i artikel 2, 6 og 7 i TEU og artikel 258 i TEUF;
understreger sit tilsagn om at anvende sine beføjelser som forkæmper for menneskerettighederne og navnlig sikre, at EU-retsakter respekterer, beskytter, fremmer og overholder menneskerettighederne;
opfordrer til at revidere procedurereglerne for EU-Domstolen og Retten for dermed at fremme interventioner fra tredjepart, herunder navnlig ngo’er på menneskerettighedsområdet;
opfordrer til oprettelse af passende nationale menneskerettighedsinstitutioner i alle medlemsstater og til indførelse af foranstaltninger til fremme af netværkssamarbejde mellem disse organer på EU-plan med støtte fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at udvikle kapaciteten i ligestillingsorganer, databeskyttelsesorganer, nationale menneskerettighedsinstitutioner og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, så disse med større vægt kan agere som forkæmpere for menneskerettighederne;
opfordrer til et tættere samarbejde mellem EU-institutionerne og andre internationale organer, herunder Europarådet og Kommissionen for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen), og til at gøre brug af deres ekspertise inden for opretholdelse af de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstaten; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter for at forbedre anvendelsen af EU-lovgivningen vedrørende menneskerettigheder og sikre, at klager følges op, og uregelmæssigheder afhjælpes;
beklager forværringen af mediefrihedssituationen i en række medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at respektere mediefriheden og -pluralismen og Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger til overvågning og håndhævelse heraf; glæder sig over Europa-Parlamentets initiativ til udarbejdelse af en betænkning om standarder for mediefrihed i EU;
er bekymret over den forværrede situation i forbindelse med mediernes frihed og pluralisme, navnlig den skrevne presses frihed og pluralisme, i EU, herunder som følge af den aktuelle økonomiske krise; fordømmer de forhold, som visse journalister arbejder under, og de hindringer, de møder, navnlig når de dækker demonstrationer; er navnlig bekymret over, at nogle medlemsstater føler sig fristet til at udfordre princippet om beskyttelse af journalistkilderne og undersøgende journalisters evne til at undersøge magthavernes inderkredse; beklager dybt Kommissionens holdning, idet Kommissionen ikke vil udarbejde et lovgivningsmæssigt forslag til sikring af mediernes frihed og pluralisme i overensstemmelse med chartrets artikel 11;
opfordrer Kommissionen til at overdrage opgaven med at udsende en årlig rapport, der følger situationen med hensyn til mediefrihed og -pluralisme i Den Europæiske Union, til Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder;
glæder sig over FN’s Menneskerettighedsråds vedtagelse af en resolution, som anerkender internetrettigheder, navnlig hvad angår adgangen til internettet og ytringsfrihed; understreger navnlig appellen for at arbejde for »fremme, beskyttelse og udøvelse af menneskerettighederne, herunder retten til ytringsfrihed, på internettet og via andre teknologier«, idet det præciseres, at disse rettigheder skal respekteres uden hensyntagen til grænser og via alle medier; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre denne resolution i den nationale lovgivning og sikre, at den styrkes på internationalt plan;
gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en hurtig revidering af gældende EU-ret om politi- og straffesager med henblik på overensstemmelse med Lissabontraktaten og chartret inden fristen den 1. december 2014;
opfordrer til en parlamentarisk undersøgelse af politikker med relation til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved oprettelsen af en permanent forbindelse mellem Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Rådets arbejdsgruppe vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP) og nationale parlamentariske udvalg, der behandler grundlæggende rettigheder, for at vurdere den relevante lovgivning på EU-plan og nationalt plan;
opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser på behørig vis i henhold til international lov, hvilket de indtil videre ikke har gjort, for at undersøge alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med samarbejdet om CIA’s antiterrorprogram, intensivere bekæmpelsen af menneskehandel og organiseret kriminalitet og for at give ofrene fuld oprejsning;
opfordrer EU-institutionerne til at sikre, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder høres om ethvert lovforslag, der har indvirkning på de grundlæggende rettigheder, og respektere agenturets uafhængighed og kompetence;
understreger, at mandatet for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder bør udvides til også at omfatte en regelmæssig overvågning af medlemsstaternes overholdelse af artikel 2 i TEU, offentliggørelse af årsrapporter om agenturets resultater og forelæggelse af sådanne rapporter for Europa-Parlamentet;
finder det uacceptabelt,
- at Parlamentet, som er den eneste direkte valgte EU-institution og EU-medlovgiver for de fleste EU-politikker, ikke har fået tilladelse til at definere de tematiske områder for de flerårige rammer for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
- at politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, som er blevet normal EU-politik, samt sociale og økonomiske rettigheder, der er vigtige elementer i chartret, fortsat ikke er eksplicit inkluderet i FRA’s mandat; anmoder Rådet om at inkludere de ovennævnte aspekter i den næste flerårige ramme for FRA;
understreger manglerne i FRA’s nuværende mandat, navnlig det begrænsede antal sammenlignende vurderinger mellem medlemsstaterne samt manglen på helhedsvurderinger af menneskerettighederne, retsstaten og demokratiet i medlemsstaterne;
understreger, at Parisprincipperne om nationale menneskerettighedsinstitutioner bør bruges som model i forbindelse med reformen af de nationale institutioner og FRA, og opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med Europa-Parlamentet snarest muligt at revidere forordningen om oprettelse af FRA, således at FRA’s mandat udvides til at omfatte det fulde anvendelsesområde for artikel 2, 6 og 7 i TEU og navnlig EU-institutionernes, -agenturernes, -kontorernes og -organernes gennemførelse af Den Europæiske Unions charter samt medlemsstaternes aktiviteter; mener, at FRA’s uafhængighed, beføjelser og kompetencer bør styrkes; mener, at FRA’s videnskabelige udvalg og FRANET-netværket bør offentliggøre en årlig tematisk fokusrapport, som skal fremsendes til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter; understreger, at rapporten skal omhandle situationen i medlemsstaterne i overensstemmelse med de rapporter, som frem til 2006 blev offentliggjort af det tidligere netværk af eksperter i grundlæggende rettigheder; opfordrer FRA til fuldt ud at respektere artikel 15 i TEUF, skabe åbenhed omkring agenturets procedurer samt give adgang til dokumenter via et offentligt tilgængeligt register i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001;
er bekymret for de såkaldte opt outs (ikkedeltagelse) for enkelte medlemsstater, hvilket risikerer at påvirke deres borgeres rettigheder, som så vil lide under større diskrimination end andre EU-borgere; minder om, at opt outs i henhold til Domstolens retspraksis ikke har til hensigt at udelukke medlemsstaterne fra forpligtelsen til at overholde chartrets bestemmelser eller forhindre en national domstol i at sikre, at disse bestemmelser overholdes;
understreger, at Kommissionen udover at informere enkeltpersoner om deres rettigheder i medfør af chartret bør sikre, at borgerne har kendskab til, hvordan de udøver deres ret til adgang til domstolene samt håndhæver deres rettigheder i relevante fora; mener, at der bør oprettes uformelle netværk på nationalt og regionalt plan i stil med de vellykkede netværk for det indre marked (SOLVIT) og mener, at disse netværk skal bistå og rådgive personer, hvis rettigheder er blevet krænket (såsom migranter, asylansøgere og sårbare personer); mener, at støttestrukturerne for reetablering af rettigheder samt økonomisk og social integration bør prioriteres i forbindelse med regionalfondene;
opfordrer Kommissionen til at bistå borgere, der henvender sig vedrørende overtrædelser af grundlæggende rettigheder, samt give dem detaljerede oplysninger om disse yderligere eller mere passende muligheder, registrere disse henvendelser og berette derom i enkeltheder i årsberetningerne om grundlæggende rettigheder i EU og om gennemførelsen af chartret; understreger, at borgernes oplysninger er yderst relevante for afsløringen af mulige strukturelle, systemrelaterede alvorlige overtrædelser af grundlæggende rettigheder i EU og medlemsstaterne samt dermed for at sikre, at Kommissionens anvender artikel 2, 6 og 7 i TEU på korrekt vis;

Forskelsbehandling

opfordrer medlemsstaterne til at indsamle separate oplysninger om alle former for forskelsbehandling samt i fællesskab med FRA at udvikle indikatorer for grundlæggende rettigheder med henblik på at sikre velinformerede og målrettede lovgivninger og politikker, navnlig på området for ikke-diskrimination og inden for rammerne af de nationale strategier for romaerne;
opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad i form af en straffelov, der omfatter andre former for forbrydelser mod en særlig persongruppe, herunder som følge af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;
beklager, at ikke alle medlemsstater har gennemført Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen; opfordrer medlemsstaterne til at retsforfølge fremmedhad, racisme, sintifjendtlighed og andre former for vold og had imod mindretalsgrupper, herunder hadefuld tale; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at hadforbrydelser såsom racisme, fremmedhad, antisemitisk og islamisk had, homofobi eller transfobi straffes ved hjælp af straffelovgivningen; opfordrer til at sikre, at sådanne forbrydelser registreres behørigt og efterforskes effektivt, at lovovertrædere retsforfølges og straffes, og at ofrene ydes passende hjælp, beskyttelse og erstatning; minder om, at denne rammeafgørelse opnår fuld retskraft den 1. december 2014;
understreger, at principperne om menneskelig værdighed og lighed for loven er grundlæggende for et demokratisk samfund; beklager den aktuelle blokade af Rådets forhandlinger om Kommissionens forslag til et horisontalt direktiv, der udvider den omfattende beskyttelse mod diskrimination på alle områder; opfordrer Rådet til at handle i overensstemmelse med artikel 265 i TEUF og til at vedtage direktivet;
understreger, at de europæiske borgere i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder bør beskyttes mod diskrimination på grund af sprog;
opfordrer medlemsstaterne til at oprette klageprocedurer, som sikrer, at et offer for flere forskellige typer diskriminationer, som kvinder især er udsat for, kan indgive én klage, der omfatter mere end en af årsagerne til diskrimineringen; anser det for passende at støtte menneskerettighedskæmperes aktiviteter og udviklingen af fælles aktioner fra marginaliserede personer og grupper i samfundet;
opfordrer medlemsstaterne til at beskytte religions- og trosfriheden, herunder friheden for personer uden en religion, og sikre, at disse ikke udsættes for diskrimination som følge af religionernes omfattende undtagelser fra lovgivningen om ligebehandling og ikke-diskrimination;
understreger, at der i forbindelse med bekæmpelse af forskelsbehandling skal lægges særlig vægt på forskelsbehandling på grund af handicap;

Beskyttelse af enkeltpersoner, der tilhører minoriteter

fremhæver, at situationen for statsløse personer med permanent ophold i medlemsstater skal imødegås på grundlag af henstillingerne fra internationale organisationer;
understreger betydningen af at respektere personers ret til at tilhøre nationale mindretal; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret Europarådets rammekonvention for beskyttelse af nationale mindretal og det europæiske charter om regionale sprog eller mindretalssprog, til snarest at gøre det og, om nødvendigt, til at tilbagetrække tidligere afgivne forbehold og restriktive erklæringer; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at bekæmpe den forskelsbehandling, som medlemmer af sproglige mindretal kommer ud for, og til at dokumentere resultaterne af foranstaltninger, der er truffet for at beskytte medlemmer af sproglige mindretals ret til at anvende deres eget sprog; opfordrer medlemsstaterne til at forhindre diskrimination af personer, der tilhører nationale eller etniske mindretal, samt sikre, at denne gruppe kan drage fordel af deres rettigheder i medfør af international ret og EU-lovgivningen;
opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe racemæssig og etnisk diskrimination inden for beskæftigelse, boligforhold, uddannelse, sundhed og adgang til varer og tjenesteydelser; er især bekymret over, at der i kølvandet på den økonomiske og sociale krise, der fører til en jagt på syndebukke, er dukket flere politiske partier op, som er åbent racistiske, fremmedfjendske, islamofobiske og antisemitiske, og hvis voldelige adfærd bør fordømmes; er også bekymret over indførelsen af repressive foranstaltninger over for hjemløse i forbindelse med den aktuelle krise;
62. understreger, at på baggrund af afvigelser i gennemførelsen af EU-lovgivning og komplekse forvaltningsprocedurer kan nogle kategorier af personer møde forhindringer i form af forskelsbehandling under udøvelsen af deres ret til fri bevægelighed og opholdsret; opfordrer Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater, der overtræder direktiv 2004/38/EF;
beklager, at borgere af romaoprindelse udsættes for kollektive udsendelsesprocedurer fra medlemsstaternes side, og beklager Kommissionens vage reaktion i visse tilfælde;
opfordrer Kommissionen til at evaluere de konkrete resultater af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration og det opnåede fremskridt i hver medlemsstat; anerkender den indsats, der ydes af visse medlemsstater, men navnlig de mange mangler i de fleste strategier, som forelægges Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at anbefale forbedringer for mere effektivt at nå de mål, der er opstillet i EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration; opfordrer til, at der foretages en analyse af disse strategiers økonomiske gennemførlighed og bæredygtighed og det opnåede fremskridt i hver medlemsstat i Kommissionens årsrapport til Parlamentet og Rådet;
understreger betydningen af behørigt at gennemføre de nationale strategier for romaernes integration ved at udvikle integrerede politikker, som inddrager lokale myndigheder, ikkestatslige organer og romasamfund i løbende dialog i henhold til bestemmelserne i EU-rammen; opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge et effektivt svar på udstødelse af romaer ved at gennemføre foranstaltningerne i deres nationale strategier for romaernes integration og til at samarbejde med repræsentanter for romabefolkningen om forvaltningen, overvågningen og evalueringen af projekter, som påvirker deres samfund, ved at gøre brug af alle disponible EU-finansressourcer;
vurderer, at kampen mod den forskelsbehandling, romaerne er offer for, skal finde sted inden for romafællesskabet, hvis repræsentanter bedre er i stand til at bevise den manglende adgang til retten til arbejde, uddannelse, bolig, sundhed samt varer og tjenester og finde løsninger på problemet;
opfordrer medlemsstaterne til at fjerne de problemer med geografisk adskillelse, tvangsudsættelser og hjemløshed, som romaer bliver udsat for, til at etablere effektive og gennemsigtige boligpolitikker og forebygge kriminalisering af hjemløshed;
opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den høje arbejdsløshed blandt romaer ved at fjerne hindringer for at få adgang til beskæftigelse;
opfordrer medlemsstaterne til at reformere deres nationale uddannelsessystemer for at opfylde behovene hos mindretal, herunder romabørn, og fjerne adskilte undervisningsformer med forbehold af undervisning i mindretalssprog, som findes i mange medlemsstater;
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer med hensyn til sterilisation og til at yde økonomisk kompensation til ofrene for tvangssterilisationer udført på romakvinder og kvinder med psykiske handicap, i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;
gentager sin opfordring til en målrettet tilgang til social integration af romakvinder for at undgå flere former for forskelsbehandling og etnisk adskillelse;
opfordrer medlemsstaterne til at allokere tilstrækkelige budgetmidler til realisering af de mål, der er kortlagt i deres nationale strategier for romaernes integration; opfordrer Rådet til at støtte og vedtage Kommissionens og Parlamentets forslag vedrørende den næste flerårige finansielle ramme, navnlig de forslag, der giver Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling mulighed for bedre at bidrage til social integration af romaer ved at udvide rækken af forhåndsbetingelser til at omfatte udvikling af nationale strategier og kortlægning af den territoriale koncentration af fattigdom;
påpeger, at såvel den seneste udvidelse som fremtidige udvidelser har ført til og vil føre til et endnu større antal medlemsstater, som er kendetegnet ved kulturel og sproglig mangfoldighed; mener derfor, at EU har et særligt ansvar for at sikre mindretals rettigheder; opfordrer Kommissionen til at øge bestræbelserne på at involvere udvidelseslandene i dens initiativer om social integration af romaerne og til at gøre brug af instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA) og til via stabiliserings- og associeringsprocessen (SAP) at opfordre udvidelseslandene til at gøre en indsats for at nå dette mål;
er foruroliget over den øgede forekomst af hadefuld tale mod og stigmatisering af mindretal og andre befolkningsgrupper samt den stigende indflydelse heraf i medierne og i mange politiske bevægelser og partier, hvilket afspejles på højt politisk plan og i restriktiv lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende forholdsregler med henblik på inden for det økonomiske, sociale, politiske og kulturelle liv at fremme effektiv ligestilling mellem personer, idet der tages passende hensyn til de særlige forhold for de personer, der tilhører disse mindretal; peger på den manglende sammenhæng i politikken over for nationale mindretal og konstaterer, at mens mindretalsbeskyttelse er en del af Københavnskriterierne, er der ingen standard for mindretalsrettigheder i fællesskabspolitikken; understreger, at mindretalsrettigheder udgør en integreret del af de grundlæggende menneskerettigheder;
mener, at der ikke findes én enkelt løsning til forbedring af situationen for nationale mindretal i alle medlemsstaterne, men at der bør udvikles nogle fælles mål og minimumsmål for offentlige myndigheder i EU, idet der tages hensyn til de relevante internationale retsnormer og eksisterende god praksis; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en politisk standard for beskyttelse af nationale mindretal;
mener, at traditionelle nationale mindretalsgrupper udgør et særligt bidrag til den europæiske kultur, at offentlige politikker derfor bør fokusere mere på beskyttelse af disse grupper, og at Unionen skal varetage disse behov på en mere hensigtsmæssig måde;
foreslår en indsats for at fremme tillidsskabelsen mellem og sameksistensen af samfund, som traditionelt lever ved siden af hinanden, ved at de undervises i og lærer om hinandens identitet, regionale identiteter, hinandens sprog og hinandens historie, arv og kultur, med henblik på bedre forståelse af og større respekt for mangfoldighed;
mener, at effektiv deltagelse i beslutningsprocesserne på grundlag af principperne om subsidiaritet og selvstyre er en af de mest effektive måder at håndtere problemerne med nationale mindretal på efter den bedste praksis, som findes i Unionen;

Lige muligheder

beklager den begrænsede indvirkning, som EU-initiativer og nationale initiativer har haft på uligheden mellem mænd og kvinder, især på beskæftigelsesområdet; opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte specifikke beskæftigelsesmål og -strategier i deres nationale reformprogrammer og handlingsplaner for ligestilling for at sikre kvinder og mænds lige adgang til at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet; mener, at disse mål med henblik på at fjerne de rodfæstede kønsbestemte løn- og pensionsforskelle skal være rettet mod den vedvarende koncentration af kvinder i deltidsarbejde, lavtlønsarbejde og usikre ansættelsesforhold; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til bedre forening af familie- og arbejdsliv for alle generationer af kvinder, herunder etablering af pasningsfaciliteter af høj kvalitet til børn og andre familiemedlemmer;
mener, at det forhold, at kvinder er underrepræsenteret i politiske beslutningsprocesser, er udtryk for, at der består et underskud hvad angår grundlæggende rettigheder og demokrati; glæder sig over de positive foranstaltninger, der er indført i Frankrig, Spanien, Belgien, Slovenien, Portugal og Polen, som f.eks. lovgivningsmæssige paritetssystemer og kønskvoter, som væsentlig god praksis og opfordrer medlemsstater med meget lav repræsentation af kvinder i det politiske liv til at overveje at indføre bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger;
påpeger, at kvinder fortsat udsættes for diskrimination på forskellige områder i dagliglivet trods den gældende lovgivning om bekæmpelse af diskrimination, og er meget skuffet over at konstatere, at den kønsbestemte lønforskel stort set ikke er fjernet efter en lovgivning, der har eksisteret i næsten 40 år;
mener, at vold mod kvinder er den mest udbredte krænkelse af pigers og kvinders menneskerettigheder på verdensplan, herunder i EU; opfordrer Kommissionen til at gøre 2015 til europæisk år mod vold mod kvinder og til at fremlægge en strategi for hele EU om, hvordan volden mod kvinder kan bringes til ophør, jf. Rådets konklusioner fra marts 2010, hvilket bl.a. omfatter retligt bindende instrumenter, opmærksomhedsskabende aktioner, indsamling af data og finansiering af kvinders ngo’er;
gentager sin holdning om seksuel og reproduktiv sundhed, som anført i sine beslutninger af 10. februar 2010 [10], 8. marts 2011 [11] og 13. marts 2012 [12] om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU – 2009, 2010 og 2011; udtrykker i denne henseende bekymring over nylige begrænsninger af adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser i nogle medlemsstater, navnlig med hensyn til sikker og lovlig abort, seksualundervisning og nedskæringer i familieplanlægningsydelser;
opfordrer EU-institutionerne til at undersøge gennemførelsen af FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) i EU’s lovgivningsmæssige ramme;
opfordrer EU til at sætte en stopper for politikker, som etablerer afhængighed mellem familiemedlemmer i forbindelse med familiesammenføring, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at give indvandrerkvinder selvstændig opholdsstatus, navnlig i tilfælde af vold i hjemmet;
opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne for at nå målene i den europæiske ligestillingspagt mellem mænd og kvinder 2011-2020 og træffe foranstaltninger til at håndtere de kønsbestemte lønforskelle, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og alle former for vold mod kvinder;
opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at beskytte gravide arbejdstagere og kvinder på barselsorlov;
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at behandle spørgsmålet om vold mod kvinder, vold i hjemmet og seksuel udnyttelse i alle dens former og at bekæmpe menneskehandel;
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at nationale handlingsplaner håndterer de mange former for diskrimination og beskytter kvinder, der tilhører etniske mindretal, og indvandrerkvinder;

[Retur] Seksuel orientering og kønsidentitet

opfordrer Kommissionen til at foreslå en revision af Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad i form af en straffelov, der omfatter andre former for forbrydelser mod en særlig persongruppe, herunder som følge af seksuel orientering, kønsidentitet og kønsudtryk;
opfordrer medlemsstaterne til at vedtage den nationale lovramme for at imødegå forskelsbehandling, som opleves af LGBT-personer (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) og par af samme køn på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, og medlemsstaterne opfordres til at garantere effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivningsramme og Den Europæiske Unions Domstols afgørelser;
opfordrer medlemsstaterne til at registrere og undersøge hadforbrydelser mod bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner og vedtage strafferetlige bestemmelser, der forbyder opfordring til had på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet;
glæder sig over Kommissionens forslag [13] om kompetence og lovvalg for de formueretlige retsvirkninger af ægteskaber og registrerede partnerskaber; mener imidlertid, at valget af to forskellige instrumenter og af en separat fremgangsmåde for registrerede partnerskaber og ægteskaber er uberettiget; mener, at det samme valg af kompetence og det samme lovvalg bør gælde i begge tilfælde;
opfordrer medlemsstater, som har indført en lovgivning om registrerede partnerskaber mellem personer af samme køn, til at anerkende de bestemmelser, som andre medlemsstater har vedtaget, og som har tilsvarende virkninger; minder om medlemsstaternes forpligtelse til i fuld udstrækning at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, herunder for par af samme køn og deres børn; glæder sig over, at flere og flere medlemsstater har indført og/eller tilpasset deres love om samliv, registreret partnerskab og ægteskab for at rette op på forskelsbehandling baseret på seksuel orientering, der opleves af par af samme køn og deres børn, og opfordrer andre medlemsstater til at indføre lignende love;
opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om fuldstændig gensidig anerkendelse af alle civilstandsdokumenters virkninger i hele EU, herunder juridisk anerkendelse af køn, ægteskaber og registrerede partnerskaber, med henblik på at reducere diskriminerende retlige og administrative barrierer for de borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed;
opfordrer Kommissionen og Rådet til at gribe kraftigere ind mod homofobi, vold og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, herunder ved at anmode medlemsstaternes borgmestre og politiet om at beskytte ytringsfriheden og demonstrationsfriheden ved LGBT-pride-parader; opfordrer Kommissionen til at anvende resultaterne af den igangværende FRA-undersøgelse for endelig at følge op på de gentagne opfordringer fra Europa-Parlamentet og ngo’er og hurtigst muligt fremlægge EU’s køreplan for ligestilling under hensyntagen til seksuel orientering og kønsidentitet, således at den kan vedtages senest i 2014;
opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv beskyttelse af deltagere i offentlige arrangementer for LGBT-personer, herunder gay-pride-parader, og at sikre, at disse arrangementer kan afholdes på lovlig vis;
beklager, at transpersoner stadig anses for at være psykisk syge i en række medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at indføre eller revidere procedurer for juridisk anerkendelse af køn på grundlag af modellen fra Argentina og revidere betingelser (herunder tvangssterilisation), der er fastsat for juridisk anerkendelse af køn; opfordrer Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen til at fjerne problemer med kønsidentitet fra listen over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og sikre, at de omklassificeres som ikke-patologiske under forhandlingerne om den 11. udgave af det internationale klassifikationssystem for sygdomme (ICD-11);
bifalder det nye sæt asylregler, der er indført i anerkendelsesdirektivet, som omfatter kønsidentitet som en grund til forfølgelse; fastholder, at asylpakken skal forblive sammenhængende og omfatte seksuel orientering og kønsidentitet i asylproceduredirektivet;
opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til beskæftigelse og varer og tjenesteydelser uden forskelsbehandling på grundlag af kønsidentitet, i overensstemmelse med EU-lovgivning 14];
glæder sig over, at der er iværksat en FRA-rundspørge, som vil indsamle sammenlignelige data om LGBT-personers erfaringer i EU og Kroatien;
opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring uden forskelsbehandling, herunder på grundlag af køn eller seksuel orientering; minder om, at ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis omfattes par af samme køn af retten til familieliv [15];
mener, at LGBT-personers grundlæggende rettigheder vil være bedre beskyttet, hvis de har adgang til juridisk anerkendte samlivsformer som papirløse parforhold, registreret partnerskab eller ægteskab; udtrykker tilfredshed med, at disse muligheder i øjeblikket tilbydes i 16 medlemsstater, og opfordrer andre medlemsstater til at overveje at indføre lignende foranstaltninger;
[Retur]

Unge, ældre og handicappede

opfordrer medlemsstaterne til at håndtere forskelsbehandling på grund af alder inden for beskæftigelsesområdet i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser om ansættelse og opsigelse af ældre arbejdstagere;
opfordrer medlemsstaterne til at sikre integreringen af unge arbejdstagere på arbejdsmarkedet, navnlig dem, som er berørt af den økonomiske krise, herunder via organisationen og tilrådighedsstillelsen af uddannelse med henblik på at fremme de unges integration i samfundet;
beklager, at unge i nogle medlemsstater fortsat retsforfølges og idømmes fængselsstraf, fordi retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde stadig ikke i tilstrækkelig grad anerkendes, og opfordrer medlemsstaterne til at standse forfølgelsen og forskelsbehandlingen af militærnægtere af samvittighedsgrunde;
glæder sig over afgørelsen om at udnævne 2012 til det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende og respektere ældres rettigheder, således at de kan få et værdigt og godt liv, ved at tilvejebringe passende sociale ydelser, livslang læring og andre programmer til social og kulturel inddragelse af dem; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til at bekæmpe misbrug af og alle former for vold mod ældre og fremme deres uafhængighed ved at støtte renoveringen og adgangen til boliger; minder om, at ældre kvinder oftere lever under fattigdomsgrænsen på grund af lønforskellen mellem mænd og kvinder og senere pensionsforskellen; understreger, at de aktive og frivillige borgere, mænd og kvinder, over 65 år i fuld og alsidig udstrækning bidrager til samfundets dagligdag;
opfordrer til, at borgernes værdighed respekteres ved livets afslutning, især ved at sikre at beslutninger, der er udtrykt i livstestamenter, anerkendes og respekteres;
opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe forskelsbehandling af handicappede, navnlig vedrørende integration på arbejdsmarkedet;
opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre adgangen til beskæftigelse og uddannelse for handicappede, herunder personer med psykosociale handicap, ved hjælp af eksisterende EU-midler;
opfordrer alle medlemsstaterne til at ratificere FN’s Konvention om Handicappedes Rettigheder og den tilhørende valgfrie protokol og at sikre, at alle nationale handlingsplaner er i overensstemmelse med EU’s handicapstrategi 2010-2020 og sigter mod at forbedre adgang, beskæftigelse, integreret uddannelse og erhvervsuddannelse samt en uafhængig dagligdag for handicappede;
opfordrer Det Europæiske Ligestillingsinstitut til i samarbejde med Agenturet for Grundlæggende Rettigheder at gennemføre forskning og opstille retningslinjer på europæisk og nationalt plan med hensyn til handicappede kvinders og pigers særlige situation; understreger, at der navnlig bør lægges vægt på praksis med tvangssterilisation og tvangsabort, som kan udgøre tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, og som derfor bør retsforfølges og straffes;
opfordrer til en innovativ løsning vedrørende adgang til information og kommunikation med hensyn til døve og hørehæmmede borgeres adgang til EU-institutioner og -konferencer baseret på Europa-Parlamentets beslutninger af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve [16], af 18. november 1998 om tegnsprog [17] og af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020 [18], i overensstemmelse med artikel 2, 21, 24 og 30 i FN’s konvention om handicappedes rettigheder;
opfordrer medlemsstaterne til at finansiere organisationer, der yder støtte til uafhængige levevilkår for handicappede og af institutionaliseringsprogrammer;
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU-finansiering til interne og eksterne tiltag ikke anvendes til at skabe hindringer eller til at skabe forskelsbehandling i forhold til handicappede, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre passende foranstaltninger med henblik på vedtagelse af nye finansieringsprogrammer for at forebygge dette;
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU-midler ikke anvendes til at renovere eksisterende eller bygge nye institutioner til handicappede, men i stedet anvendes til at støtte handicappedes muligheder for at leve i bofællesskaber, i overensstemmelse med artikel 5 og 19 i FN’s konvention om handicappedes rettigheder og artikel 21 og 26 i chartret om grundlæggende rettigheder;
understreger behovet for at øge handicappedes politiske deltagelse i valg ved at tage hensyn til deres særlige behov;

Databeskyttelse

understreger, at retten til selvbestemmelse over personlige data og retten til privatliv er grundlæggende for et menneskes personlighed, den menneskelige værdighed og frihed;
fremhæver, at reformen af EU’s databeskyttelsesregler skal øge gennemsigtigheden og opmærksomheden omkring databeskyttelsesrettigheder, gøre retsmidler og sanktioner mere effektive og bemyndige databeskyttelsesmyndigheder til at pålægge overtrædere af EU’s databeskyttelseslovgivning bøder; opfordrer indtrængende Rådet til at forpligte sig til omfattende regler for databeskyttelse med en ensartet og høj grad af harmonisering med udgangspunkt i direktiv 95/46/EF; understreger, at undtagelser til og fravigelser af de principper, der gælder for beskyttelse af persondata, navnlig princippet om formålsbegrænsning, og overførsel af data til tredjelande skal undgås; pointerer, at det er af afgørende betydning, at omfattende databeskyttelsesstandarder, der påtænkes inden for retshåndhævelse, også dækker indenlandsk databehandling;
er bekymret over de eksisterende tendenser til at undergrave databeskyttelsesmyndighedernes uafhængighed og bifalder Kommissionens årvågenhed; opfordrer medlemsstaterne til at overholde eksisterende bestemmelser og den relevante retspraksis;
udtrykker sin bekymring med hensyn til de mangler i datalagringsdirektivet, der er understreget i Kommissionens rapport, af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, flere nationale parlamenter og flere medlemsstaters forfatningsdomstole, som har erklæret det forfatningsstridigt; understreger behovet for at revidere datalagringsdirektivet eller i det mindste undersøge alternativer til datalagring, som f.eks. prioriteret dataopbevaring og målrettet indsamling af trafikdata;
er bekymret over de manglende fremskridt, der er gjort i forhandlingerne om en aftale mellem EU og Canada om ordninger for videregivelse af PNR-oplysninger for at bekæmpe terrorisme og anden grov international kriminalitet; påpeger, at aftalen, der blev underskrevet i 2005, ikke længere er gyldig, eftersom gyldigheden af afgørelsen om beskyttelsesniveauets tilstrækkelighed udløb i september 2009, og at overførslen af PNR-oplysninger siden denne dato har fundet sted på basis af unilaterale løfter fra Canada til medlemsstaterne;
glæder sig over, at der i henhold til PNR-aftalen mellem EU og Australien kun indsamles data med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger eller anden grov international kriminalitet, og at der sikres effektive klagemuligheder og beskyttelsesforanstaltninger;
beklager, at formålene med indsamling af PNR-oplysninger ikke er eksplicitte i PNR-aftalen mellem EU og USA, og at databeskyttelsesgarantier, der er fastlagt i aftalen, ikke fuldt ud er i overensstemmelse med EU-standarder; understreger, at Kommissionen ikke ordentligt har undersøgt mindre indgribende alternativer til analyse af PNR-oplysninger såsom det alternativ, der er ved at anvende forhåndsinformation om passagerer eller ved at begrænse anvendelsen af PNR-oplysninger til sager, hvor der allerede er fastslået et spor eller en oprindelig mistanke;
er bekymret over, at TFTP-aftalen mellem EU og USA måske ikke er blevet gennemført i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i aftalen; understreger, at den første og anden inspektion, der er foretaget af Europols fælles kontrolinstans, rejser alvorlig bekymring om, hvorvidt TFTP-aftalen mellem EU og USA overholder databeskyttelsesprincipper;
påpeger med bekymring, at den første inspektion, der er foretaget af Europols fælles kontrolinstans, rejser alvorlig bekymring om, hvorvidt TFTP-aftalen mellem EU og USA overholder databeskyttelsesprincipper;
opfordrer Kommissionen til at tage fat på de betænkeligheder, som Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, artikel-29 gruppen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og flere nationale parlamenter har givet udtryk for vedrørende det foreslåede direktiv om europæiske passagerlister (PNR) [19], ved at begrænse anvendelsesområdet til fly til og fra tredjelande, bekæmpelsen af international terrorisme, længden af dataopbevaringsperioden og listen over opbevarede data og ved at sikre en effektiv evaluering af systemet;
anser ikke Kommissionens dialog om et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme for at være et tilstrækkeligt forhandlingsgrundlag; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovgivningsforslag om en juridisk og teknisk ramme for overførsel af data på EU’s territorium, idet der sikres fuld overholdelse af europæiske databeskyttelsesstandarder;
understreger, at et europæisk system til sporing af finansiering af terrorisme [20] bør være et effektivt og målrettet system til udtræk af data med klare adgangsrettigheder, som sikrer ophør af de nuværende masseoverførsler af data til USA snarest muligt;
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at ophæve eller revidere reglerne om væsker og kropsscannere og opfordrer Kommissionen til at indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, der overtræder EU-bestemmelser, der beskytter borgeres grundlæggende rettigheder desangående;

Indvandrere og flygtninge

opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis at indføre en procedure med henblik på bedre koordinerede regler, hvad angår asylansøgere;
minder medlemsstaterne om, at de skal overholde Génevekonventionen om flygtninges retsstilling fuldt ud, navnlig dens artikel 33, som forbyder enhver afvisning ved grænserne;
fordømmer på det kraftigste, at de fleste medlemsstater i udbredt grad anvender frihedsberøvelse for at lette udsendelse af indvandrere, herunder mindreårige, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre alternativer til frihedsberøvelse i national lovgivning;
opfordrer medlemsstaterne til at reformere deres asylprocedurer for at overholde kravet om at sikre effektive retsmidler som fastlagt i EU-Domstolens og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, navnlig om gældende tidsfrister for at gøre indsigelse mod en afgørelse, en negativ afgørelse og bestemmelser om retten til at opholde sig i værtslandet under appelprocessen;
bemærker, at der er en enorm forskel i anerkendelsen af kønsbaseret forfølgelse i asylprocedurerne i EU; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre retningslinjer for ligestilling til første beslutningstagere og dommere, baseret på UNHCR-retningslinjer om ligestilling, og Det Europæiske Asylstøttekontor til at udvikle værktøjer til at sikre et ligestillingsaspekt i det fælles europæiske asylsystem;
opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på effektive retlige migrationspolitikker og at ratificere FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmers rettigheder; understreger, at der specielt bør rettes fokus på kvindelige indvandrere, som er særligt sårbare;
minder om betydningen af direktivet om sæsonarbejdere [21] i forhold til reduktion af uregelmæssigheder på arbejdspladserne og risikoen for udnyttelse og opfordrer indtrængende til hurtig afslutning af forhandlingerne;
minder om, at adgangen til sundhedspleje er en grundlæggende rettighed, og opfordrer navnlig medlemsstaterne til at gøre denne ret tilgængelig i praksis, herunder for illegale migranter, navnlig gravide kvinder og mindreårige, idet der slås til lyd for de bekymringer, som Agenturet for Grundlæggende Rettigheder udtrykte i sin rapport af 11. oktober 2011;
glæder sig over EU’s strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016 og det arbejde, der udføres af EU’s koordinator for bekæmpelse af menneskehandel; minder om, at Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været udsat for massevoldtægter, menneskehandel og andre former for seksuelle overgreb på kvinder og børn, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, er nyttige redskaber i beskyttelsen af ofre for menneskehandel og bør gennemføres fuldt ud;
beklager de langsomme fremskridt i forbindelse med vedtagelsen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og beklager, at EU’s tilgang har fokuseret på migrationskontrol frem for adgang til international beskyttelse for at imødekomme behovene hos de personer, der er i målgruppen; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at forsikre sig om, at CEAS gennemføres som planlagt ved udgangen af 2012 i overensstemmelse med medlemsstaternes internationale forpligtelser på asylområdet;
bifalder forbedringerne i det reviderede anerkendelsesdirektiv [22], navnlig en større anerkendelse af kønsspecifikke former for forfølgelse, inkludering af kønsidentitet som en grund til forfølgelse, som der bør ydes beskyttelse imod, og forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv;
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre anerkendelsesdirektivet på en måde, som sikrer fuld overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning, og opfordrer de medlemsstater, som ønsker at gøre dette, til at gå videre end det minimumsniveau for ydelser og rettigheder, som teksten sikrer;
understreger, at udvidelsen af anvendelsesområdet for direktivet om fastboende udlændinge [23] til også at omfatte flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus vil bidrage til, at de integreres effektivt, hvilket indebærer fordele for EU og medlemsstaterne;
bifalder det reviderede forslag fra Kommissionen, hvori direktivet om modtagelsesforhold [24] omarbejdes, og understreger, at der bør tilbydes grundlæggende modtagelsesforhold fra det øjeblik, asylansøgere ankommer, og at de bør opmuntres til at bidrage til værtssamfundet, uanset hvor længe deres ophold varer;
understreger, at huller og uklarheder i det ændrede forslag til et direktiv om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelsesstatus [25] skal løses på en måde, som gør det muligt for medlemsstaterne at undgå risikoen for øgede omkostninger og potentielt misbrug, samtidig med at der sikres adgang til retfærdige asylafgørelser af høj kvalitet for dem, der har behov for beskyttelse;
anbefaler oprettelse af asyleksperthold til at assistere stater med utilstrækkelige asylinfrastrukturer; indtager det synspunkt, at det, at der findes minimumsstandarder og kvalitetsvurderingsmekanismer, kan øge kvaliteten af beslutningstagning på asylområdet;
understreger, at asylansøgere ikke har samme niveau af procesretlig og materiel beskyttelse i alle medlemsstater på grund af utilstrækkelig gennemførelse af EU-lovgivning eller forskellige tilgange til gennemførelse;
udtrykker bekymring over det nuværende Dublinsystems indvirkning på asylansøgeres juridiske rettigheder, herunder deres ret til at få deres asylansøgning undersøgt på en retfærdig måde og, hvis ansøgningen anerkendes, til effektiv beskyttelse, samt over den ulige fordeling af asylansøgninger medlemsstaterne imellem;
understreger betydningen af forhandlinger med henblik på ændring af Dublin II-forordningen og understreger, at man ikke bør søge at opnå mere effektive procedurer på bekostning af ansøgernes rettigheder;
understreger behovet for at afslutte forhandlingerne om en effektiv mekanisme til at udsætte overførsler i henhold til Dublin II-forordningen til medlemsstater, hvor der er en risiko for krænkelse af de pågældende personers grundlæggende rettigheder, i overensstemmelse med den seneste retspraksis, der følges af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen;
efterlyser grænsekontrol, der åbner mulighed for at respektere de grundlæggende rettigheder, og understreger behovet for demokratisk tilsyn med Frontex-aktioner fra Europa-Parlamentets side;
fremhæver sit engagement i at sikre fuld parlamentarisk kontrol med EU’s RIA-agenturer, navnlig Europol, Frontex, Cepol, Eurojust, samt agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer; opfordrer disse agenturer til at styrke aspektet de grundlæggende rettigheder i deres aktiviteter;
understreger behovet for at overvåge den praktiske gennemførelse af EASO’s mandat og påpeger, at de aspekter af Europols arbejder, der er relateret til grundlæggende rettigheder, bør tages op i forbindelse med genforhandlingen af dens mandat i 2013;
opfordrer til effektiv gennemførelse af bestemmelserne om grundlæggende rettigheder i Schengen-grænsekodeksen og i fællesskabskodeksen for visa i forbindelse med fremtidige Schengen-evalueringer;
understreger, at principperne om nødvendighed og proportionalitet i de oplysninger, der indsamles og lagres, bør gælde for de nye teknologier til lagring af personoplysninger og for grænseoverskridende overvågning;
understreger, at fri bevægelighed inden for Schengenområdet er en af EU-borgernes mest konkrete rettigheder; er stærkt uenig i de nye argumenter for forslag om at genindføre Schengengrænsekontroller, da dette ville undergrave den frie bevægelighed inden for EU- og Schengenområdet;
udtrykker sin bekymring over, at medlemsstaterne i stigende grad ikke overholder Schengenreglerne, hvorved de undergraver den frie bevægelighed i Den Europæiske Union, og fremhæver derfor vigtigheden af en EU-drevet evaluerings- og overvågningsmekanisme til at verificere anvendelsen af gældende Schengenregler vedtaget i overensstemmelse med artikel 77 i TEUF og med principperne om grundlæggende rettigheder;
er bekymret over manglen på harmoniserede proceduremæssige garantier, når der gøres indsigelser imod lovligheden og proportionaliteten af udstedelsen af en advarsel i Schengeninformationssystemet eller sammenlignelige nationale databaser;
opfordrer Kommissionen til i lyset af dens evaluering af europæiske tilbagetagelsesaftaler [26] at afholde sig fra at støtte forhastet indgåelse af nye aftaler, der fører til overtrædelser af grundlæggende rettigheder; opfordrer Rådet til at overholde princippet om »ingen aftale for enhver pris«;
opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere Rådets konvention om tredjelandsstatsborgeres deltagelse i det offentlige liv på lokalt plan og de lande, som har ratificeret den, til at gennemføre konventionens artikel 6, som giver alle tredjelandsstatsborgere stemmeret og mulighed for at stille op ved lokalvalg, såfremt disse har haft lovligt og sædvanligt opholdssted i modtagerstaten i løbet af de seneste fem år forud for valget;

Børns rettigheder

opfordrer alle EU-institutioner til at sætte effektivt ind over for udfordringer som f.eks. fjernelse af børn fra en eller begge forældres varetægt, savnede børn, seksuelt misbrug af børn og børnepornografi, beskyttelse af uledsagede migrantbørn og situationen for handicappede børn i institutioner samt beskyttelse af børn, der har været udsat for overgreb i hjemmet og udnyttelse på arbejdspladsen;
glæder sig over Kommissionens EU-dagsorden for børns rettigheder, Kommissionens bestræbelser på at sikre respekten for og fremme af børns rettigheder i retlige procedurer samt det faktum, at direktivet om ofrene for kriminalitet sikrer et højere beskyttelsesniveau af børn som sårbare ofre;
opfordrer EU-institutionerne og alle medlemsstaterne til at udarbejde børnevenlige politikker på områder som beskæftigelse, miljø, sikkerhed og indvandring samt på det retlige område, uddannelsesområdet og inden for databeskyttelse; understreger betydningen af at investere i børneorienterede tiltag ved at nyorientere eksisterende budgetposter og ved nye investeringer; opfordrer alle medlemsstaterne til at forbyde ansættelse af børn i den skolepligtige alder; understreger, at unge på arbejdspladsen skal beskyttes mod økonomisk udnyttelse, alt, hvad der kan skade deres sikkerhed, sundhed, fysiske, psykiske, moralske og sociale udvikling og arbejdsvilkår, som kan gå ud over deres skolegang;
minder om, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal tage hensyn til de rettigheder og pligter, som forældre, værger eller andre personer med juridisk ansvar for barnet har;
opfordrer medlemsstaterne til at sikre korrekt gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi [27] og af direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel [28];
opfordrer samtlige EU-medlemsstater, som endnu ikke har gjort det, til at ratificere den valgfri protokol til FN’s konvention om barnets rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi og Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug fra 2007;
understreger, at ingen uledsagede mindreårige må tilbageholdes, idet der er tale om sårbare personer, som har brug for en særlig form for modtagelse;
glæder sig over Kommissionens handlingsplan om uledsagede mindreårige (2010-2014); opfordrer Kommissionen til at informere Europa-Parlamentet om ekspertgruppens resultater vedrørende uledsagede mindreårige i migrationsprocessen;
opfordrer Kommissionen til at integrere børns rettigheder i alle EU-aktiviteter og til at vurdere det arbejde, der indtil nu er udført af koordinatoren for børns rettigheder og det europæiske forum for børns rettigheder;
opfordrer til at anvende de indikatorer for børns rettigheder, som er udarbejdet af Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), ved revisioner af EU-tiltag; opfordrer til udarbejdelse af praktiske retningslinjer om, hvordan sådanne indikatorer bedst kan anvendes;
udtrykker bekymring over de nylige skandaler, der involverer tilfælde af pædofili, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at straffrihed ikke tolereres ved undersøgelser af pædofili;

Ofres rettigheder og adgang til retshjælp

opfordrer andre interessenter, herunder EU-agenturer som f.eks. EUROPOL og medlemsstaterne, til, i forbindelse med at de gør menneskerettigheder til et spørgsmål af yderste vigtighed, at sikre samarbejde på EU-plan i en holistisk, koordineret og integreret tilgang; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage hensigtsmæssige lovmæssige rammer og en passende og ensartet definition af menneskehandel og at sikre national koordinering blandt statslige aktører med ansvar for beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for ofre for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at fremme forskning i menneskehandel for at justere regeringspolitikker på områder såsom indvandring, arbejdsmarkedet og økonomien på den rigtige måde;
understreger behovet for at evaluere de fremskridt, der er gjort inden for bekæmpelse af menneskehandel i lyset af de resultater, som EU’s koordinator for bekæmpelse af menneskehandel har fundet frem til;
beklager, at EU-borgere med bopæl i en anden medlemsstat end deres egen ikke oplyses effektivt om deres rettigheder, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres oplysningssystemer;
understreger, at både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen i deres afgørelser har peget på hindringer for retten til en fair høring og adgangen til retshjælp såsom procedurernes varighed og manglen på effektive retsmidler;
opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved de resterende barrierer, som f.eks. tidsfrister, retlig status, procedurernes varighed, sagsomkostninger og processuelle formaliteter;
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at omstrukturere deres retsvæsen, revidere størrelsen af retsafgifter, reformere retshjælpsystemet og tilvejebringe alternative tvistbilæggelsesprocedurer for at lette ligelig adgang til retshjælp i videst mulig udstrækning;
opfordrer indtrængende EU-institutionerne og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan fælles retsprincipper vedrørende kollektive søgsmål kunne passe ind i EU’s retssystem og medlemsstaternes retsorden;
udtrykker bekymring i forhold til respekten for en retfærdig rettergang i EU og medlemsstaterne og navnlig i forhold til nye forslag om »hemmelige beviser«, som ville give regeringen mulighed for at anvende beviser mod personer, som de ville være ude af stand til at bestride eller endog se, hvilket ville være i absolut strid med europæiske grundlæggende rettigheder og standarder;
opfordrer Kommissionen til at færdiggøre køreplanen for styrkelse af de proceduremæssige rettigheder for mistænkte eller tiltalte i straffesager og sikre, at retten til en retfærdig rettergang effektivt kan udøves i praksis;
glæder sig over køreplanen om strafferetlige procedurer og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe bestræbelserne på at opnå stærke standarder for proceduremæssige rettigheder for både anklagede og ofre, der dækker hele EU;
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udlevering til tredjelande ikke krænker grundlæggende rettigheder, og opfordrer dem til at gennemgå de internationale traktater, de er part i med dette for øje;
opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge den effektive gennemførelse i EU af retten til adgang til retshjælp i forbindelse med alle nulevende og fremtidige generationers ret til at leve i et miljø, der på tilfredsstillende vis beskytter deres helbred og velbefindende;
opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved den kønsspecifikke kriminalitet og til at foreslå effektive midler til at håndtere vold i hjemmet, om nødvendigt ved at vedtage lovgivning om beskyttelsesforanstaltninger;
bifalder køreplanen for styrkelse af ofres rettigheder og beskyttelse, vedtaget af Rådet, og Kommissionens forslag om pakken om ofres rettigheder, der specifikt omhandler børneofres og terrorofres behov;
opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe de nødvendige finansielle midler til tjenester for ofre for kriminalitet, idet der tages højde for den kommende vurdering fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) af muligheder og lovende praksis i medlemsstaterne;
henleder opmærksomheden på de tilbageværende mangler vedrørende minimumsgarantier for retten til et forsvar og påpeger, at Europarådets menneskerettighedskommissær har sat spørgsmålstegn ved manglen på effektive retsmidler over for den europæiske arrestordre og brugen af denne ved mindre forbrydelser;
udtrykker alvorlig bekymring over varetægtsfængsledes situation i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til sammen med Europarådet og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur at komme med forslag til at sikre, at indsattes rettigheder respekteres, og at reintegration i samfundet fremmes; opfordrer til gennemførelse af kravene i sin beslutning af 15. december 2011 om forholdene under frihedsberøvelse i EU [29] og navnlig til at gennemføre et lovgivningsinitiativ om fælles minimumskrav til fængsledes vilkår i Den Europæiske Union og til passende overvågningsmekanismer;
understreger, at internationalt samarbejde i bekæmpelsen af terrorisme bør baseres på fuld overholdelse af internationale standarder og forpligtelser på menneskerettighedsområdet;
glæder sig over undersøgelserne af ulovlige CIA-aktiviteter, som allerede har fundet sted i visse medlemsstater, hvilket Parlamentet opfordrede til i sine rapporter i 2007 og i sin opfølgningsrapport i 2012; opfordrer gennemførelse af yderligere undersøgelser og opfordrer medlemsstaterne til at leve fuldt op til sine forpligtelser i henhold til folkeretten;
opfordrer til styrkelse af demokratisk og retsligt tilsyn med efterretningstjenester på nationalt plan, hvilket haster meget og er meget nødvendigt; opfordrer EU til at styrke sit tilsyn i forbindelse med samarbejdet på EU-plan mellem disse agenturer, herunder gennem EU-organer og mellem disse og tredjelande;
udtrykker bekymring over episoder, hvor politiet i EU har anvendt unødig magt ved offentlige arrangementer og demonstrationer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at det demokratiske og retslige tilsyn med retshåndhævelsesmyndighederne og personalet ved de retshåndhævende institutioner styrkes, og at der sikres ansvarlighed samt at straffrihed ikke har nogen berettigelse i Europa, især i forhold til unødig magtanvendelse eller i tilfælde af anvendelse af tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at politifolk bærer er identifikationsnummer;

Unionsborgerskab

minder om, at Maastrichttraktaten fra 1992 indførte begrebet »unionsborgerskab«, som gav alle unionsborgere ret til at færdes og opholde sig frit inden for Unionens område, ret til at stemme og opstille som kandidat ved kommunalvalg og ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han eller hun har bopæl, at nyde beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder, ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt en række rettigheder på forskellige områder såsom fri bevægelighed for varer og tjenester, forbrugebeskyttelse og folkesundhed, lige muligheder og lige behandling samt adgang til beskæftigelse og til social beskyttelse; bemærker, at Amsterdamtraktaten (1997) og Lissabontraktaten (2009) yderligere styrkede de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet;
opfordrer Kommissionen til at gennemføre en sammenlignende undersøgelse af valgrettigheder på nationalt plan og EU-plan for at identificere afvigelser, som har urimelig indvirkning på bestemte kategorier af personer i EU, og i den forbindelse udarbejde passende anbefalinger med henblik på bekæmpelse af forskelsbehandling; minder om betydningen af positiv særbehandling og særlige foranstaltninger, når det drejer sig om at fremme repræsentationen af personer af anden baggrund og dårligt stillede grupper i beslutningsprocessen;
minder om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser vedrørende valgprocedurer, som bl.a. er baseret på Venedigkommissionens adfærdskodeks for valgspørgsmål, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre dem;
opfordrer Kommissionen til at tage ikkestatsborgeres situation op til overvejelse navnlig i rapporten om unionsborgerskab og i beretningen om anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder;
opfordrer medlemsstaterne til at lancere oplysnings- og bevidstgørelseskampagner for at oplyse EU-borgere om deres ret til at stemme og stille op ved valg under hensyntagen til særlige målgruppers og sårbare gruppers behov; opfordrer til, at de nødvendige reformer af den europæiske valgprocedure gennemføres i alle medlemsstater med henblik på at fremme et aktivt unionsborgerskab; mener, at det aktive og deltagende unionsborgerskab også bør fremmes gennem aktindsigt i dokumenter og oplysninger, gennemsigtighed, god forvaltningspraksis og administration, demokratisk deltagelse og repræsentation, med beslutningstagning så tæt som muligt på unionsborgerne;
glæder sig over, at 2013 er blevet udpeget til Borgernes Europaår og dermed vil synliggøre Unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for EU’s borgere, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der gennemføres oplysningskampagner om unionsborgerskab og de rettigheder, der er knyttet dertil;
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at distribuere information om ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at samarbejde med henblik på at sikre EU-borgernes beskyttelse uden for EU, herunder i tider med krise eller katastrofer;
opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde oplysningskampagner for at styrke borgernes aktive deltagelse i udøvelsen af deres ret til at indgive andragender og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand med klager over sager, hvor en europæisk institution eller et europæisk organ har begået en fejl;
opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge den offentlige bevidsthed om borgerinitiativet, et redskab til direkte demokrati, som har til formål at styrke den demokratiske proces i EU;
peger på behovet for at lancere effektive oplysningskampagner, der fremmer europæiske borgerskabsrettigheder blandt unge, f.eks. oprettelse af et »program om aktivt unionsborgerskab« i skoler og på universiteter;
understreger behovet for en hurtig reform af Europa-Parlamentets valgsystem, der sikrer EU-borgernes aktive deltagelse i EU’s funktionsmåde;
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationer, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Noter

[Retur] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
[Retur] EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1
[Retur] Rådets dokument 10140/2011 af 18. maj 2011.
[Retur] EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 49.
[Retur] EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 405.
[Retur] EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112.
[Retur] Jf. chartrets artikler om sociale rettigheder samt de relevante traktatmæssige artikler om solidaritet: Artikel 80 og 122 i TEUF.
[Retur] EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 12.
[Retur] COM(2010)0573.
[Retur] EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 35.
[Retur] EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 65.
[Retur] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0069.
[Retur] COM(2011)0127 og COM(2011)0126.
[Retur] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23); Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37).
[Retur] Schalk og Kopf mod Østrig, sag nr. 30141/04, ECHR.
[Retur] EFT C 187 af 18.7.1988, s. 236.
[Retur] EFT C 379 af 7.12.1998, s. 66.
[Retur] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0453.
[Retur] COM(2011)0032.
[Retur] COM(2011)0429.
[Retur] COM(2010)0379.
[Retur] EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9.
[Retur] EFT L 132 af 19.5.2011, s. 1.
[Retur] COM(2011)0320.
[Retur] COM(2011)0319.
[Retur] COM(2011)0076.
[Retur] EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
[Retur] EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
[Retur] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0585.

* * *
[Retur] De ni danske parlamentsmedlemmers stemmeafgivelse

Stemmte	Navn	Parti	Gruppe
Hverken for eller imod	Morten Løkkegaard	Venstre	ALDE – Alliancen af Liberale og Demokrater
Hverken for eller imod	Jens Rohde	Venstre	ALDE – Alliancen af Liberale og Demokrater
Hverken for eller imod	Anna Rosbach Andersen	Løsgænger Oprindeligt valgt for Dansk Folkeparti)	ECR De Europæiske Konservative og Reformister
Ikke stemt	Morten Messerschmidt	Dansk Folkeparti	EFD – Europæisk Frihed og Demokrati
Hverken for eller imod	Bendt Bendtsen	Det Konservative Folkeparti	PPE – Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)
For	Ole Christensen	Socialdemokratiet	S&D – Det Progressive Forbund af Socialdemokrater
For	Christel Schaldemose	Socialdemokratiet	S&D – Det Progressive Forbund af Socialdemokrater
For	Britta Thomsen	Socialdemokratiet	S&D – Det Progressive Forbund af Socialdemokrater
For	Margrete Auken	Socialistisk Folkeparti	Verts/ALE – De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

De resterende fire danske parlamentsmedlemmer – Anne E. Jensen, Venstre; Dan Jørgensen, Socialdemokratiet; Emilie Turunen, Socialistisk Folkeparti; Søren Bo Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU – var ikke til stede.

* * *
Papporten på dansk i pdf-format på Europa-Parlamentets hjemmeside.
Rapporten på engelsk i pdf-format på Europa-Parlamentets hjemmeside.

Note af Tina Thranesen

[Retur] Præambel er indledning til en lovtekst, traktat el. anden retsakt. Den er ikke en del af selve retsakten, men har betydning for fortolkningen af den.
I præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union er de enkelte punkter ikke nummererede.
Herunder gengives præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union, hvor jeg af hensyn til henvisningen til punkterne har nummereret dem.

TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION
PRÆAMBEL

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
1. SOM ER BESLUTTET PÅ at markere en ny fase i den europæiske integrationsproces, der blev indledt med oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber,
2. SOM ERINDRER OM den historiske betydning af at bringe det europæiske kontinents deling til ophør og om behovet for at tilvejebringe et solidt grundlag for opbygningen af fremtidens Europa,
3. SOM BEKRÆFTER den betydning, de tillægger principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet,
4. SOM BEKRÆFTER den betydning, de tillægger de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder som defi neret i den europæiske socialpagt, der blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961, og i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder fra 1989,
5. SOM ØNSKER at styrke solidariteten mellem deres folk, samtidig med at de respekterer disses historie, kultur og traditioner,
6. SOM ØNSKER at udbygge institutionernes demokratiske og eff ektive virkemåde yderligere for at sætte disse i stand til inden for en fælles institutionel ramme bedre at udføre de opgaver, der pålægges dem,
7. SOM HAR DET FORSÆT at opnå en styrkelse af og konvergens mellem deres økonomier og at indføre en Økonomisk og Monetær Union, som i overensstemmelse med denne traktat omfatter en fælles og stabil valuta,
8. SOM ER BESLUTTET PÅ at fremme økonomiske og sociale fremskridt for deres folk under hensyn til princippet om bæredygtig udvikling og som led i gennemførelsen af det indre marked samt i tilvejebringelsen af øget samhørighed og miljøbeskyttelse, og på at gennemføre politikker, der sikrer, at fremskridt med hensyn til økonomisk integration ledsages af parallelle fremskridt på andre områder,
9. SOM HAR DET FORSÆT at indføre et fælles borgerskab for statsborgerne i deres lande,
10. SOM HAR DET FORSÆT at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, som vil kunne føre til et fælles forsvar i overensstemmelse med artikel 17, og derved styrke den europæiske identitet og uafhængighed med det formål at fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed,
11. SOM ER BESLUTTET PÅ at lette den frie bevægelighed for personer, samtidig med at deres befolkningers sikkerhed og tryghed sikres ved oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat,
12. SOM HAR DET FORSÆT at videreføre processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk, i hvilken beslutningerne træff es så nært på borgerne som muligt i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
13. SOM TAGER de yderligere skridt i betragtning, der skal tages for at fremme den europæiske integration,
14. HAR VEDTAGET at oprette en Europæisk Union, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:
  (listen over befuldmægtigede er ikke gengivet)
15. SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
(Herefter følger selve traktatteksten, som ikke medtages her).

Traktaten om Den Europæiske Union hos EUR-Lex.