Eugene Schrang


Eugene Schrang
Eugene Schrang
Eugene Schrang (formentlig født 1932 – fulde navn Eugene Arnold Schrang ) var en dygtig og erfaren læge med speciale i mand til kvinde kønsskifteoperationer, som blev foretaget pÃ¥ “Theda Clark Medical Center” i Neenah, Wisconsin, USA – en by med ca. 25.000 indbyggere.
Han startede med almen plastikkirurgi i 1965.

I 1987 fik Schrang en transseksuel patient, som ønskede en kønsskifteoperation. Schrang kendte ikke noget til denne specielle operationsteknik og begyndte at undersøge emnet, men der var ikke meget at finde.
Derfor studerede han sine anatomibøger og konstaterede, at der ikke var den helt store forskel i den mandlige og kvindelige anatomi.
På grundlag af disse studier gennemførte han operationen, som han beskrev som yderst vellykket.
Kort efter kom han i forbindelse med psykologer, som arbejdede med transseksuelle. Og gennem mund til øre metoden blev han efterhånden kendt som kønsskiftelæge og fik gennem årene ry for at være en af de absolut bedste til at udføre mand til kvinde kønsskifteoperationer.

Schrang har foretaget omkring 1.300 kønsskifteoperationer gennem sit 20-årige virke. Han blev pensioneret på et tidspunkt mellem 2007 og 2010.
Schrang foretog også brystfjernelseoperationer på kvinde til mand transseksuelle.

Jennifer Finney Boylan fik foretaget sin kønsskifteoperation af Eugene Schrang og omtaler operationen i sin bog She’s Not There: A Life in Two Genders.

Schrang blev meget højt placeret i den tilfredshedsundersøgelse, som i form af et spørgeskema blev lagt på internettet i 1996.